Af Lalitanatha Dasa
Inden for den islamiske moské Qutb Minars område nær New Delhi står en jernsøjle, der ikke har rustet, selv om den har stået der i måske tusindvis af år. Der er forskellige meninger om, hvor den kommer fra, hvem der har lavet den, og hvornår den er fra.
Søjlen vejer 6,5 ton og er 7,2 meter høj. Nogle hævder, at den er 1600 år gammel, andre mener 2.000 år eller mere. Efter sigende er det den største smedejernsgenstand fra Oldtiden noget sted i verden.
En af de mærkelige ting ved søjlen er som sagt, at den ikke er rusten. En så gammel genstand af jern skulle være rustet og blæst væk som støv for længe siden. Hvordan kan sådan en søjle være lavet for flere tusinde år siden, hvor historikerne hævder, at der ikke var nogen avanceret civilisation?
Videnskabsfolk, der har undersøgt jernsøjlen, har konstateret, at den reagerer på en paradoksal måde med atmosfæren. Normalt reagerer jern med ilt og danner jernoxid, som vi også kalder rust. Men denne jernsøjle gør noget andet. Når den kommer i kontakt med fugt eller regn, danner den et usædvanligt stof, der kaldes ’misawite’, en forbindelse af jern, ilt og brint, hvilket ikke er set andre steder. Dette stof beskytter jernsøjlen mod rustdannelse.
Hvad får jernsøjlen til at danne misawite i stedet for rust? Forklaringen ser ud til at være, at jernsøjlen består i virkeligheden af 98% jern, 1% fosfor, og den resterende 1% består af en gammel blanding, der kaldes vajra-sanghata. Formlen for denne blanding gives i den gamle indiske tekst Brhat-samhita. Vajra-sanghata fås ved at blande fire dele bly, en del klokkemetal (4 dele kobber til 1 del tin) og en del messing (en legering af kobber og zink). Denne legering skaber det beskyttende lag, der har bevaret jernsøjlen i tusinder af år.
Et andet interessant spørgsmål er, hvem der har lavet den. Der er en gammel inskription i sanskrit på søjlen. Inskriptionen refererer til en konge ved navn Chandra og nævner, at hans kongedømme dækker, hvad der er hele Indien i dag og mere til. Den nævner specifikt, at hans kongedømme inkluderede Indiens sydlige hav, dvs. det Indiske Ocean.
Historikerne mener, at denne konge må have været Chandragupta Maurya, der ifølge dem levede omkring 300 f.Kr. Problemet er, at Chandraguptas herredømme aldrig nåede til det Indiske Ocean. Sydindien var aldrig en del af hans kongedømme. Men historikerne kender ikke til nogen anden Chandra, der herskede over en større del af det indiske subkontinent, så derfor må det ifølge dem have været Chandragupta Maurya.
Der er dog en anden Chandra, men historikerne tager ham ikke i betragtning, for de anser ham for mytologisk. Det er ingen anden end Rama Chandra, sådan som Han beskrives i Ramayana, ifølge hvilken Rama krydsede det Indiske Ocean for at besejre Ravana på Lanka.
At inskriptionens Chandra muligvis kan referere til Rama, støttes også af en anden af inskriptionens oplysninger, der lyder som følger:
”Han har, som om Han var udmattet, forladt denne verden og taget i sin virkelige form til den anden verden – et sted vundet i kraft af hans gerninger – (men selv om) han er taget bort, forbliver han på Jorden gennem sin berømmelse.”
Ingen steder står der skrevet, at Chandragupta Maurya forlod verden i sin form. Men ifølge Padma Purana forlod Rama verden i Sin form, som Han er, og tog til en anden verden (Visnuloka).
Nu kan historikerne selvfølgelig ikke tage Rama Chandra i betragtning som en mulig inspiration til jernsøjlen. For dem er Han mytologisk, selv om Han omtales i Itihasaerne, der ordret betyder ’historie’. Men selv om historikerne anser Itihasaerne og andre indiske tekster for intet andet end gamle sagn og myter, står jernsøjlen i Delhi der fortsat for alle at se. Vidner den ikke om en civilisation, der var meget mere avanceret, end den moderne verden er parat til at indrømme?
1.For en nærmere videnskabelig diskussion af søjlens kemiske sammensætning og egenskaber, se https://www.cambridge.org/core/journals/mrs-bulletin/article/ancient-rust-proof-iron-pillar-possibly-protected-by-layer-of-misawite-feooh/071BC041257A8AB5BEC37BED9462CE24.
2. Se mere om denne diskussion på https://www.youtube.com/watch?v=4p6tRFt2RLU.