– Af Mahabhavi Dasa –
Mukunda Prabhu er en Hare Krishna-hengiven, som bor i Sverige. Han har rejst Sverige rundt og givet skoleforedrag om Krishna-bevidsthed lige siden sidst i 1980erne. Mahabhavi har været med ham på et af disse skolebesøg.
I dag skal han tale om Krishna-bevidsthed på Rinmansgymnasiet i Eskiltuna i tre forskellige klasser. Han har været her mange gange før. Eleverne er forventningsfulde. De har dagen før set Mukunda og hans familie på en film, der blev lavet af SVT om Hare Krishna-bevægelsen, en del af serien Från Sverige til Himlen1. De er nysgerrige efter at møde denne usædvanlige person, der har levet som munk i tyve år og valgt at leve et så anderledes liv. Læreren afslører, at eleverne synes, det er underligt, og har stillet mange spørsmål. Hvordan kan nogen leve som munk i tyve år uden at blive gal? Selv er eleverne ikke mere end atten eller nitten år gamle. Og efter at denne Krishna-munk har giftet sig, lever han i og for sig videre som munk. Han og hans hustru, som også er Krishna-hengiven, har kun sex for at få børn. Hvordan kan de da holde sammen? Er sex ikke limen i ægteskabet? Da eleverne kommer ind i klasseværelset, kan de se et stort billede af Radha og Krishna og høre sangen Govindam, som spilles i Krishna-bevægelsens templer over hele verden hver morgen. De sætter sig forventningsfulde ned. De, der sætter sig bagerst, bliver bedt om at komme helt frem.
”Hej, jeg hedder Mukunda. Mukunda er mit åndelige navn, og mit fødselsnavn er Mats,” fortæller Mukunda og ser venligt og roligt på eleverne. Han er pænt klædt i silke-dhoti, kurta, rød vest og bløde beige sko. Han bruger powerpoint i sin præsentation. Det begyndte han med for nogle år siden. I mange år ville han ikke bruge powerpoint, for han ville have, at der skulle være god personlig kontakt mellem ham og eleverne. Måske ville powerpoint få eleverne til at blive mere optaget af det, de ser på lærredet, end af ham og det, han har at sige. Men powerpoint viste sig at være et positivt supplement til forelæsningen.
Både eleverne og lærerne giver opmuntrende tilbagemeldinger på hans foredrag. For det meste viser han billeder og bruger kun lidt tekst. Eleverne ser skiftevis på Mukunda og billederne, der dukker op på lærredet: Sri Caitanya, Sri Rangam, Visnu, Siva, Mukunda som barn, Mukundas børn, hans bryllup, Srila Prabhupada, samsara osv. Han viser også nogle enkelte videoklip. Blandt andet fik elevene et klip fra en harinama i Stockholm at se og et af Radhanatha Swami, hvor han taler i House of Commons i London.
”Bhakti er kærlighed,” forklarer Mukunda og ser alvorligt på eleverne. ”Bhakti er den kærlighed, der er varig, og som er dyb. I Bibelen har man et lignende ord, agape, for en sådan kærlighed. Bhakti eller agape er den kærlighed, der er uden egoistiske motiver. Der er forskel på en sådan kærlighed og lyst eller kama, som lyst hedder på sanskrit. I Bibelen bruger man ordet eros for lyst. Den slags kærlighed er ikke varig og derfor ikke virkelig kærlighed.”
Mukunda forklarer grundigt forskellen på lyst og kærlighed. Han giver eksempler fra historier, som elever har fortalt ham om sårede følelser, om udnyttelse og egoistisk lyst, som blev forvekslet med kærlighed.
”Det er så vigtigt at forstå forskellen,” bemærker han. Som en kontrast til at stå og forelæse om vaisnavismen har han nu sat sig på kateteret og tager sig god tid, imens han ser fra elev til elev. Ingen nye billeder dukker op på væggen.
”Åh, du betyder alt for mig!” udbryder han med hævet stemme. Så skifter han til dramatisk og vredt: ”Jeg hader dig. Jeg vil aldrig se dig mere!” Eleverne følger opmærksomt med. Dette er ikke ukendt for dem.
”Hvordan kan man vide, om den kærlighed, man føler for en anden, er dyb og ægte kærlighed eller ikke?” spørger en af eleverne.
”Tak. Det er et godt spørgsmål. Det kan ikke altid være let at vide,” svarer Mukunda. ”Man har brug for kundskab og en, som kan vejlede én.”
Mukunda var 22 år gammel, da han blev Hare Krishna-munk i 1980. Han har et netværk af lærere, som han kontakter i begyndelsen af hvert semester. Hvis han ønskede det, kunne han give foredrag flere gange om dagen fem dage om ugen året rundt, men det ville blive for meget. Nogle foredrag delegerer han til andre. Han rejser med toget til skolerne og universiteterne, og ofte må han tage af sted med første tog, som går om morgenen. Men han bliver aldrig træt af det, fortæller han. Snarere tværtimod. Han synes, at det bliver bedre og bedre. Skoleforedrag giver ham transcendental inspiration. Caitanya Mahaprabhu udtaler i første vers af Siksastakam, vidya-vadhu jivanam, anandam buddhi vardanam: Sankirtana vækker den transcendentale kundskab til live, og sankirtana får oceanet af transcendental lyksalighed til at stige.
”Skal man give skoleforedrag om Krishna-
bevidsthed, er det vigtigt at have en god sadhana (en reguleret åndelig praktisering),” forklarer Mukunda. ”En god sadhana giver styrke til at komme dybere og gå under den mentale platform.” Han understreger, at det er vigtigt at finde balancen mellem at blive fanatisk på den ene side og for udvandet og utydelig på den anden. Denne balancekunst kræver netop, at han tager sin sadhana alvorligt. Derfor står han tidligt op om morgenen, holder mangala-arati og reciterer sine runder i morgenstunden.
Skolerne giver ham donationer for foredragene, og med disse penge forsørger han sin familie og dækker sine udgifter. Mukunda bor på Almvik, Hare Krishna-bevægelsens landsby og gård nogle kilometer uden for Stockholm. Her bor han med sin hustru, Jivakesa Dasi, som han har vært gift med i fjorten år, sin søn Syamasundara på otte år og tvillingedøtrene Radharani og Yamuna på seks år. Der er meget liv i huset og meget at se til. Det kan til tider blive hektiske og lange dage. I sommerferien, når skolerne er lukket, tager han ofte på harinama sammen med andre, som bor på Krishna-gården, og rejser ud til byerne rundt omkring Almvik. Når han har mulighed for det, går Mukunda også ud og træffer folk på gaden og sælger dem Srila Prabhupadas bøger.
I 2012 fik han en udmærkelse af Euro RGB (European Regional Governing Body), ISKCON’s europæiske styrende organ. Hvert år uddeler ISKCON Europa diplomer til hengivne, som specielt har udmærket sig i deres dedikering til Krishnas tjeneste. Euro RGB skriver i sin udtalelse: ”Mukunda har holdt på med skoleprogrammer med en imponerende beslutsomhed og udholdenhed, og han har udviklet en pædagogisk ekspertise, som bliver højt værdsat af mange lærere.” Hele udtalelsen kan læses på Euro RGB’s hjemmeside.2
”Kan I se denne her?” spørger Mukunda og holder sin bønnekæde frem. ”Ved I, hvad den kaldes?”
Eleverne ser nysgerrigt på bønnekæden med alle kuglerne. Der er noget ekstra helligt ved den. På lærredet viser powerpointen Hare Krishna-mantraet, og Mukunda viser, hvordan han reciterer på bønnekæden: ”Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna …”
Stille bøn og meditation tidligt om morgenen. Det gør indtryk på eleverne. De har tillid til, at der er sammenhæng mellem det, han siger, og det, han gør. Mukunda tager også et sæt karatalaer frem og synger rytmisk nogle mantraer. Ingen af eleverne fniser eller laver uro.
”Når vi siger vand, vand, vand, bliver vores tørst ikke slukket,” forklarer han, ”men når vi siger Hare Krishna, er vi sammen med Krishna. Der er ingen forskel på Krishnas navn og Krishna.”
Mukunda deler også Srila Prabhupadas bøger ud til elevene. Han lægger dem på kateteret, og de, som vil, kan tage dem. ”Det er en gave,” fortæller han. De fleste elever kommer frem og tager en bog. Denne gang er det ’Nektarlika instruktioner’ (Sri Upadesamrita), som eleverne fik. Bøgerne subsidieres gennem det, som kaldes sastra-dana. Sastra betyder skrift, og dana betyder at give bort. Gennem sastra-dana kan alle deltage i distributionen af Srila Prabhupadas bøger ved at sponsorere dem. Hvis man gerne vil bidrage til, at Srila Prabhupadas bøger kan gives bort til skoleelever, fængsler, biblioteker, kontorer osv., kan man gå til hjemmesiden www.shastradana.se og give en donation via den side (ikke muligt i skrivende stund) eller kontakte Mukunda på e-mail: mukunda@krishna.se.
Til slut får eleverne en lille smagsprøve af prasada, Mukunda og familiens hjemmelavede chokoladekugler, som er blevet ofret til familiens Gaura-Nitai.
”Hvad syntes du om foredraget?” spørger Mukunda en elev.
”Jeg syntes faktisk vældig godt om det,” svarer hun.
1 https://www.youtube.com/watch?v=WeMVXvwor-U
2 http://eurorgb.com/iskcon-europe-excellence-awards-in-2012
