– Af Madhava Smullen, ISKCON News –

På sit årlige møde her i februar 2014 i Mayapur, Vestbengalen, besluttede ISKCON’s styrende råd, at hengivne, der fremover ønsker at blive initieret af en guru i ISKCON, først skal bestå ISKCON’s discipelkursus. Beslutningen træder først i kraft fra Janmastami 2015 (den 5. september), så ISKCON-ledere over hele verden har tid til at få kurset gjort bredt tilgængeligt.

ISKCON’s discipelkursus udsprang fra ISKCON’s guru-seminar, der blev startet i 2008 for at hjælpe nye hengivne til at bestride tjenesten som guru og blive dygtige til at prædike til og tage sig af nye hengivne.

“Da vi lavede dette seminar, forstod vi dog, at vi også måtte sørge for den anden side,” fortæller Anuttama Dasa, GBC-formand for i år og en af personerne bag kursets udvikling. ”Vi har brug for en fælles moden forståelse af, hvad det vil sige at være guru i ISKCON, men vi er også nødt til direkte at hjælpe hengivne til at blive disciple.”

Discipelkursuset, der tager tyve timer over fire dage, er blevet tilbudt siden 2012 og er allerede blevet undervist i Mayapur i Indien, Washington D.C. i USA, Argentina, Hong Kong og Bangladesh. Som et spændende interaktivt kursus er det ISKCON’s første officielle træning af nye medlemmer i, hvad en initieret discipels særlige pligter er, og det kommer ind på en række vigtige emner omkring, hvad det betyder at være discipel i ISKCON.

Kurset begynder med guru-tattva, eller hvad det vil sige at være guru. “I kurset studerer vi en masse af det, som Prabhupada skrev og sagde om guruer,” fortæller Anuttama. “For eksempel hvordan guruen skal respekteres som Guds ambassadør, og hvordan guruen, selv om han i disciplens øjne er Guds repræsentant, ser sig selv som en ydmyg tjener af sin åndelige mester.”

Kurset fokuserer også en masse på Srila Prabhupada som ISKCON’s grundlægger-acarya, hvilket betyder, at hans særlige position til enhver tid overgår alle andres.

“Vi minder folk om, i hvor høj grad Prabhupada er en integreret del af hver eneste hengivens liv i ISKCON,” forklarer Anuttama. “Vi læser Srila Prabhupadas bøger, vi betragter hans murti [form], vi synger hans pranama-bønner i kirtana, hans billede er på alteret, og vi lytter til hans forelæsninger og læser hans bøger.”

De tre forskellige slags guruer bliver også diskuteret – den altoverskyggende grundlægger-acarya (Srila Prabhupada), ens mange siksa–guruer såsom tempelpræsidenter, bhakta-ledere eller hvem som helst, der giver åndelige instruktioner, og – for dem, der vælger at blive mere seriøse og aflægge løfter – diksa-guruen.

“Alle tre arbejder sammen igennem hele vores liv,” bemærker Anuttama. “Sammen former de os og vejleder os gennem vores åndelige liv.”

En anden del af kurset diskuterer, hvordan man vælger en diksa-guru. “Somme tider kan der være en misforståelse af, at jeg skal vælge en guru baseret på, hvem der har flest disciple eller er den bedste sanger,” fortæller Anuttama. “Men det er ikke rigtigt. Snarere skal vi vælge en guru ud fra, hvem der inspirerer os, sætter et godt eksempel og er dedikeret til sin egen åndelige mester.”

Kurset er jordnært og praktisk. På et tidspunkt deler kursisterne sig i grupper og diskuterer nogle af de problemer, der kan være med at holde deres løfter som fremtidige disciple. I en anden time lærer de, hvordan man reagerer, hvis deres guru har åndelige problemer. Ifølge Anuttama er dette ikke kun et problem i det 21. århundrede, men noget, der også skete på Herren Caitanyas tid og tilmed så langt tilbage som til Mahabharata.

“Vi har før i tiden set, at åndelige ledere somme tider kan have problemer, og hvordan deres disciple ikke har været forberedt til at klare en sådan situation,” nævner han. ”Så vi ønsker at berede alle fremtidige disciple. Vi lægger i særdeleshed vægt på, at hvis vores diksa-guru har vanskeligheder, har vi altid vores forbindelse til Srila Prabhupada, Herren Krishna, ISKCON og vores siksa-guruer.”

Mod kursets afslutning er der en time om forhold og relationer inden for ISKCON, og hvordan initiering inden for samfundet også betyder at engagere sig i ’familieprofessionen’ med at sprede Krishna-bevidsthed og hjælpe andre til at vågne op til åndeligt liv.

Kurset er fyldt med interaktivt gruppearbejde, sketcher og rollespil. I en sketch lærer kursisterne for eksempel, hvad de skal gøre, hvis de får modstridende råd fra forskellige autoriteter såsom deres guru og deres tempelpræsident. Igennem hele kurset lærer de også om, hvilke pligter de har som disciple, de forskellige måder at tjene deres guru på og vigtigheden af at respektere alle vaisnavaer.

Det tog omkring et år at udvikle kurset under tilsyn af GBC’s Guru Services Committee, Mayapur Institute og ISKCON Communications med bidrag fra ældre hengivne, diksa- og siksa-guruer og lærere fra hele verden. Det bygger hovedsageligt på Srila Prabhupadas bøger og foredrag såvel som det, de seks Gosvamier fra Vrindavana skrev. Det bliver givet af kvalificerede lærere, der allerede selv har taget kurset og har færdiggjort VTE’s lærertræningskursus på Mayapur Institute eller tilsvarende kurser.

Inden for det næste halvandet år, før alle ISKCON’s guruer indfører kurset som en betingelse for initiering, vil GBC’ Guru Services Committee arbejde hårdt for at have mange kvalificerede lærere i ISKCON’s templer over hele verden.

Imens kurset varer 20 timer og normalt foregår over fire dage, er det meget fleksibelt og kan tilpasses ethvert tempel. For eksempel kan det undervises hver lørdag fire uger i træk eller i den første weekend i to på hinanden følgende måneder. Hengivne, der ikke bor tæt nok på et tempel, vil blive i stand til at tage kurset over Internettet gennem Bhaktivedanta College i Radhadesh, Belgien.

Kurset er også ved at blive oversat til alle de større sprog. Foreløbig findes det på russisk, italiensk, tysk, hindi, bengalsk og selvfølgelig engelsk. The Guru Services Committee arbejder sammen med hjemmesiden www.iskcondesiretree.net for at gøre kurset tilgængeligt online på forskellige indiske sprog og også andre sprog.

Selv om kurset vil være obligatorisk for de fleste initieringskandidater fra 2015, kan GBC-medlemmerne bede om et års udsættelse på steder, der har en særlig situation, for eksempel hvis kursusmaterialet ikke er tilgængeligt på et bestemt sprog. Kravene til en handicappet eller dødeligt syg aspirerende discipel kan overvejes. Hvad angår hengivne, der ikke kan læse, er de også velkomne til at deltage i kurset og kan få tilbud om en mundtlig eksaminering bagefter.

ISKCON’s discipelkursus er allerede blevet givet mange steder i verden og har fået positiv respons og resultater fra både nye og ældre hengivne. Anuttama, der har undervist kurset mange gange, fortæller, at han elsker at give det. ”Jeg kan se, hvordan hengivne, der tager det, virkelig forøger deres værdsættelse af Srila Prabhupada og deres egen fremtidige diksa-guru,” kommer det begejstret fra ham. “De uddyber også deres forståelse af vores kultur og føler sig meget bedre udrustet til at blive gode disciple.”

Anuttama mindes, hvordan hengivne i ISKCON’s tidlige år ville blive initieret hurtigt uden endda at være helt sikre på, hvad det ville sige, og mange forsvandt igen lige så hurtigt.

“Tydeligvis var vi ikke særlig gode til at træne hengivne og hjælpe dem til at forstå alvoren af deres forpligtelse,” bemærker han. ”Men jeg tror, at kurser som dette nu vidner om ISKCON’s modenhed og viser, at vi forstår behovet for at træne medlemmerne i, hvordan de vier sig seriøst til deres åndelige liv baseret på en meget bred og moden forståelse af Krishna-bevidsthed.”

”Åndeligt liv er ikke blot opflammende tale,” slutter han. ”Det handler om en livslang forpligtelse og dedikering, og vi har brug for at styrke folk i, hvordan de gør det på en afbalanceret og moden måde.”

 

Fra ISKCON News den 3.4.2014. Kilde: http://iskconnews.org/iskcon-disciple-course-to-be-prerequisite-for-initiation-from-2015,4336/.