– Af Amita Krishna Dasa –
Amita Krishna Dasa fortæller om sin tid og sine oplevelser i ISKCON-templet i Sydindiens helligste by, Tirupati.
Al fuldkommenhed i åndeligt liv vil manifestere sig igennem selskab med Herrens rene hengivne. Hvis de personlige forhold modnes i en fuldstændig hengiven tjenestementalitet med fuld respekt og en velønskende ånd for andre, opstår en helt fantastisk situation. Srila Prabhupada sagde mange gange, at vores MÅL er at leve blandt Sri Caitanya Mahaprabhus hengivne og sammen udføre guru, Gauranga og Krishnas mission, alt sammen på basis af læren og instruktionerne i Bhagavad-gita og Srimad-Bhagavatam.
Dette kommer jeg ind på, når jeg i det følgende fortæller om udviklingen af Hare Krishna-templet i Tirupati siden 1997, da jeg sluttede mig til denne fantastiske gruppe af hengivne. Lad mig først beskrive Tirupatis hengivne kulturelle miljø.
Tirupati ligger 130 km fra Chennai tæt ved det hellige bjerg Saptagiri (”de syv hellige bjerge”). Det er Sydindiens berømteste hellige sted, hvor en form af Visnu er blevet tilbedt siden den forrige Kali-yuga (dvs. i mange millioner år). Visnu kaldes her Balaji (Balagopala-ji er en kærlig måde at tiltale Herren på som den kæreste ven), Govinda (Den, der giver glæde til køerne, jorden og sanserne), Srinivasa (Laxmidevi, Lykkegudindens ægtemand) og Sri Venkateshvara (Den, der fjerner alle synder). Balaji er hele Sydindiens liv, sjæl og nerve. Det siges, at dette hellige sted ikke er forskelligt fra Vaikuntha, den åndelige verden, hvor der INGEN frygt er (vai: ingen, kuntha: frygt), for der er ingen fødsel og død der.
Hvert år kommer over 30 millioner pilgrimme for at få Balajis velsignelse. Pilgrimmene er for de flestes vedkommende fra Indien, men jeg møder pilgrimme og turister fra alle lande i verden. Forretningsfolk, landsbybeboere, politikere, filmstjerner, berømtheder, studerende og lærere kommer for at se Balaji. Og Balaji opfylder deres ønsker. Forretningsfolk vil have en god forretning, politikere vil have en god position, studerende vil have gode resultater, mødre vil have gode børn og ægteskab, og rene hengivne beder om ren hengivenhed til Ham.
Balaji-templet er verdens rigeste tempel. Alle, der kommer der, giver en donation, hvad enten den er lille, stor eller MEGET stor. Man skal gennem en lang kø, før man kan få det transcendentale syn af Balaji. Det tager nogle timer, før man får lov til at stå foran Herren. I ventetiden synger alle uafbrudt Govindas navn. ”Govinda, Govinda, Goooooooovinda,” hører man til stadighed i det enorme gamle tempelkompleks og hellige bjergområde. Det er en meget rensende oplevelse, og ens bevidsthed bliver så klar og fuld af glæde. Det er meget oplivende at se, hvor levende og naturligt Gudscentreret den vediske kultur er. På toppen af dette hellige sted er en vaisnava-helligdom. Visnu-bhakti eller Krishna-bhakti er naturlig her. Så mange lovprisningssange er stadig meget populære her kombineret med traditionel klassisk sydindisk musik med vina, tabla, violin og nadesvaram (en slags klarinet). Der er også bharata-natyam dans og transcendental historiefortælling om Balaji, Herren Rama og Krishnas lege og transcendentale aktiviteter, der aldrig er besmittet af materie.
I dette meget levende hengivne miljø er Hare Krishna-hengivne en fuldstændig integreret del. ISKCON Tirupati begyndte i 1985, da Bhakti Svarupa Damodara Maharaja modtog en hektar land ved foden af bjerget Saptagiri og installerede de smukke Deiteter Sri-Sri Radha-Govindaji. Bhakti Svarupa Damodara var leder af The Bhaktivedanta Institute, Hare Krishna-bevægelsens videnskabelige gren. Hans ide var at invitere videnskabsmænd fra hele verden og modtage dem på et kulturelt ophøjet og meget åndeligt ladet sted og afholde konferencer og udvikle uddannelsesfaciliteter her. Frem til 1996 var der blevet opført et lille tempel og et gæstehus. I 1996 blev Revati Ramana Prabhu præsident for templet. Under hans ledelse har projektet udviklet sig til at blive et af de største og mest dynamiske templer i ISKCON. Som en omsorgsfuld fader har han overset tempelprojekterne og de hengivne. Han lægger stor vægt på et godt morgenprogram, livlige kirtanaer og Srimad-Bhagavatam-klasser, en god disciplin og bogdistribution samtidig med, at han fuldstændigt sørger for de hengivne med sin eksemplariske og kærlige ledelse. Han smiler altid og opmuntrer alle med kærlighed og er parat til at hjælpe, uanset hvad de har brug for. Han er meget striks med sig selv og meget tålmodig og tolerant med andre. Han opfatter altid sig selv som alles tjener. De hengivne føler sig naturligt forpligtet til at gengælde med aktiv tjenestevillighed.
Ud over et godt morgenprogram med op til 300 hengivne til mangala-arati og fælles recitation af japa er der fokus på bogdistribution, der foregår på syv sprog og mindst fem bogborde i forskellige steder i den hellige by. Hvert eneste bogbord har et formiddagsskift fra 8 til 14 og et eftermiddagsskift fra 14 til 20 med mindst to hengivne på hvert bord hele tiden. På den måde er 25-30 hengivne, hovedsageligt brahmacarier, engageret i denne tjeneste. Fra nogle få brahmacarier er ISKCON Tirupati vokset til over 100 brahmacarier og bhakti-studerende. Mange grhasthaer er også aktivt involverede. I 2007 åbnede et nyt stort tempel på Nityanandas fremkomstdag, og hver weekend besøger 20.000 pilgrimme vores Sri-Sri Radha-Govinda-tempel. Vi distribuerer masser af prasada og har en Govinda-restaurant, et internationalt gæstehus og en goshala, hvor over 100 køer bliver beskyttet. Der er også en Bhaktivedanta Mission skole for over 200 børn. Hver lørdag er vi i mange år taget ud til de omgivende landsbyer med harinama, der altid er en dejlig ting med en masse børn, der synger Hare Krishna sammen med os. Nu har vi i landsbyerne rundt omkring Tirupati hundredvis af hengivne. Vi giver også dagligt et gratis vegetarisk, karma-frit måltid til 50.000 skolebørn.
Hele samfundet af hengivne er som én stor familie. Der er faste brahmacari-fester og ture til hellige steder, skolekonkurrencer, bhakti-vriksaer og søndagsprogrammer for studerende, hvor de hjælpes med deres hengivne praksis, får deres tvivl besvaret, lærer at organisere deres tid og udvikler en god tjenesteånd. Brahmacarier og grhastaer respekterer hinanden for deres respektive opofrelser, som de gør i deres liv for Krishna. Vores tempelpræsident er den vigtigste inspiration her med sin fuldstændigt hjælpsomme natur og sit altid smilende og vejledende væsen. På den måde er han i stand til at placere alle medlemmer på deres rette plads i en glad, inspireret ånd. Hans motto er at sørge for, at alle hengivne har det godt og trygt, og at få besøgende til altid at føle sig fuldstændigt velkomne og trygge. Det er en meget heldig gave fra Krishna at være i stand til at tjene Sri Caitanya Mahaprabhus lære i denne hellige dhama i selskab med fantastiske hengivne under et sådant modent lederskab med masser af harinama og forskellige programmer hele dagen igennem. Jeg føler mig utrolig heldig og velsignet at have haft en sådan mulighed for at leve i et stærkt Krishna-bevidst miljø i næsten 15 år. Jeg vil gerne dele dette med andre, så meget jeg kan.
En lokal godsejer i nærliggende Tirupati har skænket os et pænt stykke jord, og vi beder til, at en smuk Gitanagari-landsby snart vil manifestere sig med en helt selvforsynende struktur, sådan som det var Srila Prabhupadas ønske, baseret på de perfekt harmoniske sociale og åndelige klasser. Som Srila Prabhupada sagde det: ”Vi skal tiltrække praktisk.”
Vores ISKCON Tirupati-samfund får besøg af mange hengivne fra hele verden. Der er selvfølgelig hengivne fra nord, syd, øst og vest i Indien og fra USA, Afrika, Rusland, Kina og Europa. Alle bliver de inspireret af den meget personlige omsorg og hjertevarme omhu fra Tirupatis lokale hengivne, brahmacarier og grhasthaer. Mange af vores ledere, Srila Prabhupadas disciple og ældre hengivne fortæller, at dette er netop, hvad Srila Prabhupada ønskede. Srila Prabhupada er utvivlsomt tilfreds med ISKCON Tirupati, siger de.
Kom og besøg det fantastiske ISKCON Tirupati, hvis I får chancen for det.
Jeres tjener, Amitakrishna Dasa
Amita Krishna Dasa er født i Belgien og har været med i ISKCON siden 1988. I mange år boede han i Indien. Nu er han flyttet til Danmark efter at være blevet gift med Line og bor sammen med hende på Frederiksberg.