Af Danesa Dasa
Den 28. oktober fastslog ISKCON’s børnebeskyttelseskontor (Child Protection Office eller CPO), at Bhakti Vidya Purna Swami (BVPS) er skyldig i seksuelle overgreb, sexchikane samt psykologiske overgreb mod en mindreårig pige i ISKCON’s hovedsæde i Mayapur, Vestbengalen i Indien.
Han er med øjeblikkelig varsel bortvist på livstid fra Mayapur, hvor han har boet i flere årtier. ISKCON har ikke mandat til at føre retsag eller fængsle BVPS, men har indtil videre påført ham strenge restriktioner i forhold til ophold på ISKCON’s områder verden over.
I tillæg til CPO’s afgørelse er BVPS blevet frataget sin titel som ‘swami’ eller ‘sannyasi’ af ISKCON’s sannyasa-ministerium. Han må ikke længere kalde sig Bhakti Vidya Purna Swami, men skal fremover bruge det navn, han fik til sin første initiering, Anirdesya Vapu Dasa, og gå klædt i hvidt (modsat de safran-farvede klæder, der hører forsagelsens livsorden til). Han er blevet påbudt at stå til fuld rådighed i forbindelse med komiteens videre undersøgelser.
En grel historik af overgreb mod børn
BVPS blev tilbage i år 2000 frataget muligheden for at interagere med børn i ISKCON. Han var mangeårig leder af en drengeskole i Mayapur og blev efter en større undersøgelse kendt skyldig i systematisk og nådesløs hård vold mod børnene. Han blev også kendt skyldig i at vende det blinde øje til andre fysiske, seksuelle og psykiske overgreb, der løbende foregik på skolen. Til trods for disse afsløringer fik BVPS ikke frataget sin titel som sannyasi og bibeholdt således sin ophøjede position som en åndelig leder i ISKCON. Han fik dog midlertidigt suspenderet sit mandat til at initiere nye disciple, hvilket lidt senere blev effektueret på livstid.
Den nuværende sag er den fjerde i rækken mod Bhakti Vidya Purna Swami (sagerne er fra 2000, 2007, 2015 og nu 2022), hvilket i sig selv får et par alarmer til at lyse rødt.
Et historisk perspektiv
Winston Churchill sagde: “De, der ikke lærer fra historien, er dømte til at gentage den.”
For at forstå situationen, og hvordan sådan noget rod med BVPS kan ske, kan det være nyttigt at se ISKCON fra et historisk perspektiv. ISKCON er en relativt ny og ung bevægelse, der gennem årene er blevet ledet af unge, uerfarne og ofte uuddannede medlemmer. Mange af dem havde tilmed distanceret og løsrevet sig fra det etablerede samfund omkring sig. Med andre ord havde man også løsrevet sig fra den kollektive viden og knowhow, som det omkringliggende samfund havde opbygget hen over mange generationer. Ethvert ungt samfund, forening, virksomhed, familie osv. er afhængig af viden og erfaring udefra for at undgå at gentage fejl. Vi ser f.eks. i dyreriget, at når en chimpanseflok mister forældrene (hvis de f.eks. bliver skudt eller dræbt af rovdyr), opstår der kaos for ungerne. De har ingen forbilleder, mister forståelsen for rutiner, rang og procedurer og “går amok”. Der mangler ganske enkelt vejledning og styring fra de voksne. Det kan se ud, som om ISKCON lider lidt af en lignende dynamik. Da Srila Prabhupada forlod sin krop i 1977, var det stadig en meget ung bevægelse, der bestod af relativt unge og uerfarne hengivne. Blandt andet på grund af denne dynamik har vi været vidne til mange problematikker, fejltrin og konflikter á la affæren med BVPS.
Gennem årene er der heldigvis sket en stor udvikling i bevægelsen inden for alt fra uddannelse, ældrepleje, hospitals- og hospice-tilbud, børns vilkår og trivsel osv. osv. Der er vokseværk, men stille og roligt opbygger vi et arsenal af livserfarne, uddannede og kloge, ældre mennesker, der overleverer viden og kan lede de yngre generationer. Vi har rigtig mange højt kvalificerede hengivne, der verden over arbejder hårdt for at skabe optimale rammer for “et hus, som hele verden kan bo i”, sådan som Srila Prabhupada ønskede det. CPO’s utrættelige arbejde for børnene er et godt eksempel på dette.
Næste skridt
Der er store opråb lige nu rundt omkring i ISKCON i forhold til børns vilkår og sikkerhed, og vi kan håbe, at der vil ske en betydelig reform. Lederne af ISKCON i Nordamerika har f.eks. lige meldt ud, at der vil blive afsat et større budget til CPO’s videre arbejde, og jeg håber, denne tendens fortsætter og breder sig til hele ISKCON. Der er naturligvis også mange andre områder, hvor ISKCON kan og bør forbedres, og det kræver en stor fælles indsats af os alle, hvis det skal ske. I erhvervslivet, hvor medarbejdere får kontant betaling for deres indsatser, er der ofte et naturligt indlejret incitament til forandring og udvikling. I frivillige organisationer er dynamikken anderledes. Her er indsatsen ikke bundet op på økonomi, men på idealisme og fællesskab. Ofte er der ikke så mange penge i omløb, og det bliver ikke nemmere af, at systemet er afhængigt af frivillige kræfter. Vi må huske, at det ikke er nemt for de frivillige, løst koblede ledelsesorganer rundt omkring i ISKCON at have fuldt overblik og sikre optimale vilkår. De er pressede på tid, penge og til tider måske også motivation på grund af arbejdsbyrden. Lad os alle arbejde sammen for at gøre ISKCON til det sted, Srila Prabhupada ønskede, og sikre, at alle, der kommer – og særligt børnene – bliver beskyttet og værdsat. Hare Krishna!
For mere information gå ind på: www.iskconchildprotection.org. Se også https://iskconnews.org/iskcon-imposes-ban-on-bhakti-vidya-purna-swami-for-sexual-abuse-of-minor-and-leadership-abuse/.