Fire år efter at have erhvervet en stor bygning midt i byens centrum åbnede ISKCON Leicester sit nye tempel lørdag den 30. juli. Templet bliver den største enkeltbygning, som ISKCON ejer i England. Som en perfekt ofring til Srila Prabhupada i anledning af ISKCON’s 50-års jubilæum inkluderer templet et stort tempelrum, køkken, klasselokaler og kontorer.

lei_slideshow-1

På første sal skal bo et hold brahmacarier under ledelse af Sutapa Dasa og Bhakti Prabhava Swami. Sammen vil de stå for opsøgende arbejde, støtte templets forsamling mm.

Templet åbner seks år efter, at det forrige tempel blev ødelagt af en gaseksplosion. Tempelpræsident Pradyumna Dasa fortæller: ”Vi er meget glade for at have nået denne milepæl i dette særlige år med ISKCON’s 50-års jubilæum. Siden gaseksplosionen i 2010 har denne rejse været et mirakel. Vi står i gæld til hengivne fra nær og fjern, der støtter dette projekt og beder til, at vi kan assistere Srila Prabhupada ved at dele hans budskab med Leicesters borgere.”