Søndag den 16. juni 2024 fejrede ISKCON Finland sit 40 års jubilæum som et officielt registreret religiøst samfund i landet.
Jubilæet blev markeret med et stort festprogram i templet i Helsinki med deltagelse af flere hundrede hengivne og gæster. Specielt inviterede var bl.a. Dhirasanta Dasa Gosvami, der var en af de tidlige pionerer i ISKCON Finland sammen med Smita Krishna Swami.
“Vi takker alle de hengivne, der har tjent ISKCON Finland siden 1980’erne og fortsætter med at gøre det. Milepælen på 40 år viser ofret og den livslange tjeneste og dedikering fra alle de hengivne, der har deltaget i denne bevægelse,” bemærkede Tapo Divyam Prabhu, tempelpræsident for ISKCON Helsinki og regionalsekretær for ISKCON Finland. ”Det har været sådan en ære at lede den finske yatra i over et årti ved Sri-Sri Gaura-Nitai, Srila Prabhupada og vaisnavaernes nåde. Dette er blot begyndelsen. Der kommer til at ske meget mere i arbejdet på at gøre Finland Krishnabevidst.”