For at ære Ramanujacarya i forbindelse med hans 1.000 år har hengivne i ISKCON afholdt arrangementer på flere steder, der var centrale i hans liv. Den 19. marts 2017 var der et program i Kancipuram, hvor Ramanuja studerede Vedanta under Yadava Prakasa og tjente Deiteten af Sri Varadaraja. ISKCON’s hengivne badede en statue af Ramanuja og tog ham på et optog, havde et program med traditionel recitation af Thivyaprabandham, en dansedrama med russiske hengivne og taler af nogle Jeehar Swami’er fra Ramanujas tradition og af hengivne fra ISKCON. 200 hengivne fra 40 lande deltog.

Den 26. marts var over 5.000 mennesker forsamlet i Gandhi Mandapam, et af Madurais største udendørs auditorier, til et fælles arrangement, der fejrede både ISKCON’s 50 år og Sri Ramanujas 1.000 år. Ved begivenheden talte Jayapataka Swami fra ISKCON og Hans Hellighed Sri Renga Ramanuja Jeeyar Swami fra Sri-vaisnavaerne om Ramanujacarya. Jeeyar takkede ISKCON for arrangementet og glædede sig over at se forskellige vaisnava-organisationer arbejde sammen om 1.000 års-jubilæet.

Tilsvarende programmer blev afholdt den 21. marts i Sriperumbudur, Ramanujas fødested, og den 29. marts i Srirangam, hvor han var acarya i mange år. Fra den 23. april til den 1. maj deltager ISKCON’s hengivne ligeledes i en 10-dages festival i Sriperumbudur sammen med Sri-vaisnavaer fra forskellige math’er. I Tirupati afholder ISKCON et stor festival i det berømte Venkatesvara-tempel med badning af Ramanujacarya og et stort optog såvel som et stort program med lederne af templet, mahant’erne, nogle regeringsministre og repræsentanter fra ISKCON.

“Derefter regner vi med at have fejringer på alle de store pilgrimssteder i Sydindien resten af året,” fortalte Revati Raman Prabhu, ISKCON’s tempelpræsident i Tirupati.

GBC, ISKCON’s øverste ledelse, opfordrer ISKCON’s hengivne til at fejre Ramanujacaryas 1.000 år i løbet af året. Måder, det kan gøres på, er at tale om Ramanuja under lektioner og til søndagsfester i templer, have et billede af ham på et særligt sted og lade folk ofre blomster til ham såvel som at organisere arrangementer med Sri-vaisnavaer, hvor det er muligt.

Sri-vaisnavaer glæder sig meget over, at selv om vi tilhører forskellige sampradayaer, fejrer vi dette over hele verden,” fortæller Sadasivananda Dasa. ”De værdsætter ISKCON, og disse bestræbelser har styrket vores forhold til Sri-vaisnavaerne i Kanci, Sriperumbudur, Madurai og Srirangam. Herren Caitanya ville gerne forene alle vaisnavaer. Vi forsøger at gøre vores beskedne del for at tjene Hans mission.”

Kilde: https://iskconnews.org/iskcon-serves-alongside-sri-vaishnavas-to-celebrate-ramanujacharyas-1000th-appearance-day,6117/.