Af Dandaniti Devi Dasi

Er det vigtigt for hengivne og resten af verden at kende ISKCON’s historie? Det mener vi her på Nyt fra Hare Krishnas redaktion.

I samme ånd udgav GBC (The Governing Body Commission, ISKCON’s øverste styrende råd) tilbage i 1995 en resolution, hvor det anbefales, at alle templer med indviede Deiteter skal føre en løbende ”logbog” over Deiternes historie, heriblandt hvordan Deiteterne blev anskaffet, selve indvielsen, og hvordan tilbedelsen er foregået gennem årene. Det anbefales også at fortælle om særlige ”lilaer”, historier, om Deiteterne.

I det følgende vil vi gå lidt tilbage i historien og se på, hvornår og hvordan ideen om et tempel i København først opstod.

Starten på ISKCON

Srila Prabhupada kom til USA i 1965, og i 1966 registrerede han officielt ISKCON som en international religiøs bevægelse. På det tidspunkt var der kun ét tempel, nemlig tem-plet i New York. Lidt senere blev der åbnet et center i San Francisco, og i løbet af 1967 blev der åbnet et tempel i Montreal, Canada. Flere andre steder i USA fulgte snart trop.

Allerede fra starten havde Srila Prabhupada et stærkt ønske om at ekspandere til Europa. Især England stod højt på listen. Det var hertil, Srila Prabhupadas åndelige mester, Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura, i sin tid sendte nogle af sine disciple i et forsøg på at etablere Krishnabevidsthed i Vesten. Det kom der ikke så meget ud af. En enkelt engelsk dame, Lady Bowtell, blev initieret af Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura og fik navnet Vinoda Vani Dasi. Det var alt.

Prabhupadas ønske om at sprede Krishnabevægelsen i Europa var baseret på hans forgænger Bhaktivinoda Thakuras forudsigelser. Bhaktivinoda Thakura levede fra 1838-1914 og var Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakuras far og samtidig hans siksa-guru. I 1885 skrev han: ”Meget snart vil den uovertrufne vej (‘unparalleled path’) af harinama sankirtana blive udbredt (‘propagated’) over hele verden. Oh, hvilken dag (‘for that day’) når de heldige engelske, franske, russiske, tyske og amerikanske folkeslag vil bære bannere, mridangaer og karatalaer og tilvejebringe kirtana gennem deres gader og byer! Hvornår vil den dag komme?” (Fra tidsskriftet Sajjana Tosani 4.3, ‘Nityadharma Suryodoy’, 1885)

De første ISKCON-hengivne kom til Europa i sommeren 1968. De fleste har hørt historien om Srila Prabhupadas tre inititierede grhasta-par Janaki Devi og Mukunda Dasa, Yamuna Devi og Gurudasa samt Malati Devi og Syamasundara Dasa plus deres lille baby Sarasvati, der sammen tog til England, hvor de mødte The Beatles og etablerede ISKCON i London og fik Bhaktivedanta Manor. Kort tid forinden var Srila Prabhupadas discipel Sivananda Dasa allerede ankommet til Europa.

Tidligere på året havde Srila Prabhupada besøgt Montreal-templet. På en morgenvandring havde Sivananda Dasa fortalt Prabhupada om alle de steder, han havde besøgt i Europa, før han sluttede sig til ISKCON. Efter at have lyttet med stor interesse sagde Srila Prabhupada: ”Jamen godt, du skal tage dertil og åbne templer på alle de steder.” Da Sivananda Prabhu forstod, at Srila Prabhupada ønskede at sende hengivne til London for at starte et tempel, meldte han sig frivilligt. Det virkede dog, som om Prabhupada ikke syntes, at Sivananda var den rette til at tage til London, men at han derimod skulle blive i Montreal, hvor han fungerede som tempelpræsident. Ikke desto mindre fik Sivananda snart nogle penge fra sin mor, hvilket gjorde det muligt for ham at tage til Europa. Da han ankom til England, blev han imidlertid nægtet adgang. Hans hengivne fremtoning med kronraget hoved, sikha, tilaka og dhoti samt hans ”mystiske” Deitet af Jagannatha med tøj på gjorde tilsyneladende tolderne mistænksomme. Efter at være blevet afvist ved grænsen tog han til Amsterdam og derfra senere til Tyskland og startede dermed udbredelsen af Krishnabevidsthed på det europæiske fastland. Senere fik han selskab af flere hengivne fra USA samt hengivne, der sluttede sig til bevægelsen lokalt.

Prabhupadas vision for et tempel i København 

I 1969 skrev Sivananda Dasa, der på det tidspunkt var i Tyskland, til Srila Prabhupada for at spørge, om han skulle tage til Danmark for at starte et tempel der. Srila Prabhupada svarede:

”Med hensyn til din ide om at tage til København er det en god ide, og jeg er altid ivrig efter at åbne stærke templer, hvor sangen af Hare Krishna og den Krishnabevidste filosofi bliver ordentligt formidlet. Så ligesom Janardana planlægger at starte et center i Paris, kan du undersøge mulighederne for et center i København. Så hvis du mener, at du kan åbne et sådant center i København, fortæl mig da venligst, hvad din konkrete ide om at begynde dette projekt går ud på, og jeg skal rådgive dig i overensstemmelse dermed. Jeg tænker, at vi kan tale om det, når jeg kommer til Hamborg.” (Brev til Sivananda den 11. juli 1969)

For nylig fik jeg kontakt med Sivananda Prabhu via hans kone Madan Mohan Mohini Dasi og spurgte om omstændighederne omkring Srila Prabhupadas brev, og om de rent faktisk fik talt om ideerne for København, da Srila Prabhupada kom til Hamborg. Sivananda fortalte, at han havde skrevet til Srila Prabhupada om ideen med at åbne et center i København, fordi han på det tidspunkt havde det lidt svært med en af de hengivne, han samarbejdede med i Tyskland. Som det fremgår af følgende brev til Hamsaduta Dasa knapt et år senere, blev planerne for et tempel i København skrinlagt på det tidspunkt. Sivananda mindes ikke at have talt videre om ideen med et center i København, da Srila Prabhupada besøgte Tyskland senere på året. Det lader dog til, at Prabhupada har diskuteret ideen med Hamsaduta Dasa, der på det tidspunkt var kommet til Tyskland sammen med sin kone Himavati Dasi og i en periode var leder for den tyske yatra:

”Dit ønske om at åbne et center i København kan stilles i bero indtil videre, medmindre vi rekrutterer nogle medlemmer fra Europa, for alle de bedste elever er allerede taget derover, så i øjeblikket vil det være svært at sende mænd fra Amerika. I Amerika skal vi også åbne så mange grene, så jeg tror ikke, at I skal vente flere medlemmer fra Amerika til at organisere de europæiske centre.” (Brev til Hamsaduta den 26. april 1970)

Fra 1969 og op igennem 70’erne rejste de hengivne fra Tyskland periodevis til Danmark og distribuerede bøger og grammofonplader og holdt sporadiske programmer, indtil der omkring 1979 blev etableret et permanent center for Krishnabevidsthed i Danmark. Malati Dasi har fortalt, at de hengivne fra England også besøgte Danmark omkring 1969 og distribuerede bøger der, men hvor og hvor længe de var her, husker hun ikke.

GBC-resolution om templernes historie

Lad os vende tilbage til GBC-resolutionen, der blev nævnt i starten. Deiternes historie kaldes stapak sastra og er et skrift, der beskriver Deiteternes tilblivelse og tilbedelse. Her er GBC’s resolution fra 1995. Det nævnes, at de historiske begivenheder skal nedskrives i en hårdt indbundet bog. Med den teknologiske udvikling, der er sket siden da, foregår det meste nok digitalt, men essensen er selvfølgelig den samme:

Implementation af Tempel Stapak Sastra

AT det anbefales som en retningslinie, at alle ISKCON-templer med installerede Deiteter med det samme begynder at skrive og opretholde en stapak sastra i en holdbar hårdt indbundet bog egnet til at etablere videreførelsen. Hvert tempels historiske begivenheder skal nedskrives i templets stapak sastra af tempelpræsidenten og hoved-pujarien efter nøje overvejelse og gensidigt samtykke. Stapak sastraen skal opbevares på alteret som Deiteternes personlige udstyr. Forslag til indhold er:

  • a) Templets oprettelse
  • b) Særlige lilaer og instruktioner fra ISKCON’s grundlægger-acarya, Srila Prabhupada.
  • c) Særlig historie om Deiteterne, f.eks. hvordan De fik Deres navne, hvordan De kom, standard af tjeneste, Deres usædvanlige lilaer osv.
  • d) Templets og de hengivnes aktiviteter og præstationer, f.eks. vindere af julemaratonet.
  • e) Templets historie år for år.
  • f) Afgående tempelpræsidenters afsluttende ord.

For nogle år siden havde vi i forbindelse med en festival i ISKCON København besøg af Yogindra Dasa, der oprindeligt er fra USA, men har boet det meste af sit liv i Sverige, og er indviet af Srila Prabhupada. Han fortalte, at han arbejdede på at nedskrive historien om Sri-Sri Gandharvika-Giridhari, Deiteterne på Korsnæs Gård i Sverige. Han foreslog, at min mand og jeg sammen skulle skrive historien om Sri-Sri Gaura-Nitai i Danmark. Eftersom vi har travlt med mange andre ting, er det begrænset, hvor meget tid vi har til denne opgave, men vi tænkte, at hvis vi kombinerer det med at skrive Nyt fra Hare Krishna, kan vi måske gradvist få dækket en del af ISKCON Danmarks historie.

 Vi vil meget gerne have feedback og hjælp til denne opgave, så hvis der er nogle af jer læsere, der kunne tænke sig at være med, er I velkomne til at kontakte os her på redaktionen. Vi kan bruge hjælp til at kontakte og lave interviews med de hengivne, der kan bidrage med at fortælle deres del af historien. Vi vil gerne have bidrag fra tidligere pujarier, tempelledere, kokke, syersker og hengivne generelt. Især vil vi gerne i kontakt med personer, der har deltaget i Sri-Sri Gaura-Nitais indvielser, der foregik ad to gange, nemlig først af de små Deiteter og så de store. Vi vil også gerne have fremskaffet fotos fra alle de ISKCON-centre, der har været i Danmark.

Ud over at vi gerne vil lave en specifik beretning om Sri-Sri Gaura-Nitais historie i Danmark, er det planen, at al historisk materiale om ISKCON Danmark for eftertiden vil blive samlet og opbevaret på et fælles europæisk ISKCON-bibliotek og arkiv, der efter planen kommer til at ligge i Italien. Alle, der på den ene eller anden måde har været i kontakt med Krishnabevægelsen i Danmark, spiller en rolle i Sri-Sri Gaura-Nitais lila, så hvis du har noget på hjerte, du gerne vil dele, må du endelig ikke holde dig tilbage.