– Af Dandaniti Devi Dasi –
I anledning af udgivelsen af den nye danske Bhagavad-gita bringer vi her første del af en løbende gennemgang af Bhagavad-gita. Vi starter med at kigge på introduktionen til Bhagavad-gita som den er. Efter teksten er der en række spørgsmål, man kan svare på, mens man selv læser introduktionen igennem. Dette er ment som en hjælp til at få et overblik over Bhagavad-gitas indhold og som inspiration til at fordybe sig i Bhagavad-gita for at styrke ens forståelse af Krishna-bevidsthed. Denne gennemgang er baseret på den nye danske oversættelse af Bhagavad-gita, men den gamle kan selvfølgelig også bruges.
De fleste litterære værker starter med et forord, der beskriver forfatterens hensigt med bogen, såsom hvem den er henvendt til, og hvad man får ud af at læse den, og ofte med en tak til dem, der har hjulpet med udgivelsen. De vediske skrifter indledes med en mangalacarana, der kan oversættes som en lykkevarslende bøn eller påkaldelse af held og lykke. En mangalacarana indeholder normalt fire ting: 1) hyldester til de åndelige mestre og Guddommens Højeste Personlighed, 2) velsignelser, 3) kvalifikationer for at høre og recitere pågældende skrift, og 4) målet.
Srila Prabhupada starter sin Bhagavad-gita med at fremføre bønner til sin åndelige mester, de tidligere acaryaer, de seks Gosvamier, Herren Caitanya, Herren Nityananda og deres ledsagere, Sri-Sri Radha-Krishna samt alle andre på hengivenhedens vej. Disse bønner reciterede Prabhupada også før sine foredrag, og det anbefales for alle at læse dem og om muligt lære dem udenad.
Bhagavad-gita starter egentlig med kapitel 1, men vi har valgt at tage introduktionen med her, fordi den giver et godt overblik over indholdet og formålet med Bhagavad-gita. Prabhupada starter selv med at forklare om behovet for denne udgave af Bhagavad-gita. Da Prabhupada udgav Bhagavad-gita, fandtes der allerede en del engelske oversættelser af bogen, men, som Prabhupada udtrykker det, ”så vidt jeg ved, kan ingen af dem i hverken Amerika eller Indien siges at være helt autoritative, for i så godt som alle har kommentatoren fremlagt sine egne meningner uden at komme ind på Bhagavad-gitas ånd, som den er.” (Introduktion s.3 ).
Prabhupada forklarer videre, at Bhagavad-gitas instruktioner er som medicin for den betingede sjæl, og ligesom medicin må tages ifølge lægens råd, må man også forstå Bhagavad-gita ifølge taleren selv, Herren Sri Krishna. Derfor må vi i hvert fald teoretisk acceptere Krishna som Guddommens Højeste Personlighed, ellers vil det ikke være muligt at forstå Bhagavad-gita.
At Prabhupada betegnede sin Bhagavad-gita ”som den er” er ikke udtryk for hovmod, som nogle måske misforstår det, men blot en konstatering af, at på det tidspunkt, hvor Prabhupadas Bhagavad-gita udkom, var der ingen udgaver af bogen, der utvetydigt repræsenterede ånden i Bhagavad-gita. Selv om Bhagavad-gita havde været tilgængelig på engelsk siden 1785, var der ikke en eneste person, der var blevet en hengiven af Krishna af den grund. Prabhupadas Bhagavad-gita startede derimod på ganske få år en verdensomspændende bevægelse af bhaktaer, hengivne af Herren Krishna. Forskellen ligger i, at Prabhupada fulgte parampara, en ubrudt kæde af åndelige læremestre, der går tilbage til Herren Sri Krishna Selv, den oprindelige taler af Bhagavad-gita, uden at ændre på noget undervejs.
Hvem henvender Bhagavad-gita sig til? Krishna forklarer i Bg. 4.3: ”I dag forklarer jeg denne selvsamme urgamle videnskab om forholdet til den Højeste for dig, for du er Min hengivne såvel som Min ven og kan derfor forstå denne videnskabs transcendentale mysterium.” Af de tre klasser af transcendentalister, der nævnes i Bhagavad-gita, nemlig jnanien, yogien og bhaktaen, henvender Bhagavad-gita sig især til Herrens hengivne (bhaktaen).
”De, der begynder at stille spørgsmål om, hvorfor de lider, hvor de kom fra, og hvor de skal hen efter døden, er således de rette elever til at forstå Bhagavad-gita.” (Introduktion s. 6) Ydmyghed og respekt for Guddommens Højeste Personlighed er nogle af de kvaliteter, der nævnes som nødvendige for at trænge ind i Bhagavad-gitas mysterium.
Arjuna er Herren Krishnas rene hengivne og evige ledsager, men han blev sat i illusion, så Bhagavad-gita kunne blive talt af Herren. Arjuna stod i en meget svær livssituation på kanten af en stor krig, hvor mange af hans familiemedlemer ville blive dræbt. Således var det livets og også dødens store spørgsmål, der var oppe at vende. Krishna ønskede at forklare, hvad meningen med menneskelivet er, og hvordan man opfylder livets mission. Bhagavad-gita omtales derfor sommetider som en manual eller instruktionsbog til menneskelivet. Der er alt, vi har brug for at vide for at kunne løse livets problemer, i særdeleshed de fire hovedproblemer med fødsel, død, alderdom og sygdom. Vi lærer på samme tid, hvordan vi kan leve mest komfortabelt i denne verden og ved livets slutning vende tilbage til vores oprindelige hjem i den åndelige verden.
Verden er ikke falsk, som nogle påstår, men den er midlertidig. Den er ligesom en sky (eller regntiden), der bevæger sig hen over himlen og giver næring til afgrøderne. Så snart skyerne forsvinder, udtørrer afgrøderne. Den åndelige verden er derimod evig, og det samme er vi. I øjeblikket er vi fanget af den misforståelse, at vi er identisk med denne krop, der er midlertidig, men vores naturlige identitet er, at vi er evige, fulde af viden og lyksalighed. Det er denne erkendelse, vi kan opnå ved at studere og følge Bhagavad-gitas lære.
Den gavn, som Arjuna havde af at høre Bhagavad-gita direkte fra Herren Krishna Selv, kan vi opnå blot ved at høre dette skrift oprigtigt under vejledning af erfarne personer. Prabhupada anfaler, at vi skifter al andet (verdsligt) læsestof ud med Bhagavad-gita og andre vediske skrifter. Samtidig må vi øve os i at recitere Herren Krishnas hellige navn. På den måde vil vi være i stand til altid at huske på den Højeste Herre, også mens vi er beskæftiget med såkaldte ”materielle” gøremål.
Resultatet vil være, at ”Man vil blive befriet for al frygt i dette liv, og ens næste liv vil blive åndeligt (Gita-mahatmya 1).” (Introduktion s. 27).
Spørgsmål
Vi anbefaler, at du læser introduktionen til Bhagavad-gita grundigt igennem og svarer på følgende spørgsmål. Man kan gøre det mentalt, mundligt eller skriftligt. Del det gerne med en ven eller studiepartner. Spørgsmålene er delt op i fire sektioner, så man f.eks kan tage et afsnit om ugen. Besvar med dine egne ord og/eller med citater fra teksten.
a) Side 1-9
- I hvilken ånd skal Bhagavad-gita læses?
- Hvad er formålet med Bhagavad-gita?
- Hvad er de fem grundlæggende emner i Bhagavad-gita? Giv en kort beskrivelse af hvert af dem. Brug gerne både dansk og sanskrit-termer.
- Hvad er forskellen på Gud og sjælen? Nævn to analogier, der forklarer, hvordan de er samtidigt forskellige og ikke-forskellige fra hinanden.
b) Side 10-14
- Hvad er transcendentalistens første opgave?
- Hvad er symptomet på ren bevidsthed?
- Nævn to-tre analogier på, hvordan vi bør samarbejde med Herren.
- Forklar de tre aspekter af Guddommens Højeste Personlighed.
c) Side 15-24
- Hvilken analogi bruger Srila Prabhupada til at forklare, hvordan sjælen kan blive lykkelig?
- Definer befrielse ud fra teksten.
- Hvorfor er den vediske viden uden fejl og mangler?
- Hvilket resultat skal der komme af at studere Bhagavad-gita?
d) Side 25-28
- Hvordan er det muligt altid at huske Krishna? Hvilken analogi bruger Srila Prabhupada til at illustrere dette punkt?
- Hvem skal vi lære Bhagavad-gita fra?
- Hvad vil du gerne have ud af at studere Bhagavad-gita?
5000 nytrykte Bhagavad-gita’er køres i ISKCON’s boglager den 5. december 2013.
Kurma-gaura Dasa med den nye Bhagavad-gita.
To stolte nybagte ejere af Prabhupadas bøger.