Det følgende er fra en diskussion på Internettet, hvor en bruger, HeKS, diskuterer med to ateister. Diskussionen foregik i kommentarsektionen, men forummets moderator, Barry Arrington, syntes, at HeKS svarede så godt, at han bagefter bragte hele diskussionen i en artikel. Det følgende er et redigeret uddrag.
Ateist 1: Og det er ikke sådan, at jeg ikke vil tro på noget, der er Gudlignende og personligt. Jeg kan bare ikke se, at der er noget, der tyder på det.
HeKS: Du godeste, igen skrønen om, at ”der er ikke noget, der tyder på Gud”. Jeg forstår ikke, hvordan ateister overhovedet kan påstå dette uden at fortrække en mine. Her er nogle ting, der tyder stærkt på Guds eksistens:
Oprindelsen til universet (inklusive stof, energi, rum og de fysiske love) på et bestemt tidspunkt i fortiden. Universet havde en begyndelse.
Finjusteringen af de fysiske love og universets første tilstande på en måde, der tillader eksistensen af intelligent liv.
Finjusteringen af vores solsystem med henblik på liv.
Livets oprindelse.
Livets historie, der indeholder begivenheder, der tyder på omfattende tilføjelser af biologisk kompleksitet, som ingen kendt mekanisme af biologisk evolution kan redegøre for.
Mirakuløse hændelser, der bedst forklares som guddommelig indgriben (såsom Kristi genopstandelse).
Den tilsyneladende eksistens af objektive moralske værdier og pligter, som ateister ikke kan undgå at påkalde, selv når de benægter deres eksistens.
Den tilsyneladende eksistens af fri vilje, den tilsyneladende eksistens af en rationel bevidsthed, evnen til at have subjektive oplevelser og evnen til at have tanker.
Disse kendsgerninger, betingelser og tilstande gør Guds eksistens mere sandsynlig, end den ellers ville være i deres fravær, eller hvis de var forskellige fra, hvad de er. Derfor kan de siges at tyde på Guds eksistens.
Ateist 2: Alle de ting, som HeKS opstillede, har med undtagelse af universets begyndelsespunkt konkurrerende og bedre naturlige teorier.
HeKS: Min påstand var, at der er ting, der tyder på Guds eksistens. Min påstand var ikke, at der er absolut bevis for Guds eksistens, eller at Gud er den eneste mulige forklaring på de nævnte ting. Som sådan er denne kommentar irrelevant, selv hvis den er sand. Men når det kommer til stykket, er den ikke engang sand. I virkeligheden er den usand på begge måder. Ikke alle punkterne på min liste har konkurrerende ”bedre naturlige teorier”, og hvor de har det, er disse konkurrerende naturlige teorier typisk dårligere og ikke bedre.
Se på listen en gang til…
Oprindelsen til universet (inklusive stof, energi, rum og fysikkens love) på et bestemt tidspunkt i fortiden. Universet havde en begyndelse.
Her hævder du ikke, at der er en bedre konkurrerende naturlig teori, så det behøver jeg ikke bruge meget tid på. Lad det være nok at sige, at Krauss’ ide om et univers fra ”ingenting”, hvor ”ingenting” er et kvantevakuum, antager, at alle de ting, der skal forklares, allerede findes, og besvarer ikke de filosofiske spørgsmål, der er involveret.
Finjusteringen af de fysiske love og universets første tilstande på en måde, der tillader eksistensen af intelligent liv.
Finjusteringen af vores solsystem med henblik på liv.
Finjusteringen af fysikkens love og universets første tilstande er en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) betingelse for, at liv overhovedet kan lade sig gøre noget sted i universet.
Finjusteringen af vores solsystem og planet for eksistensen af intelligent liv, hvilket inkluderer flere hundrede faktorer, er også nødvendig, men ville være overflødig og i mange tilfælde umulig uden finjusteringen af selve universet.
For at kunne forklare finjusteringen af fysikkens love og universets indledende tilstande appellerer nogle til et multivers, der giver fødsel til et svimlende antal universer, hvor de fysiske værdier er fastsat tilfældigt. Teorien om multiverset prøver de at udlede ud fra en udefineret teoretisk forbindelse mellem den rent teoretiske ide om kaotisk inflation og strengteorien, der også er rent teoretisk.
Det kræver et helt urimeligt antal universer med tilfældigt fastsatte værdier for at have en 51 procents chance for at få et univers, der falder inden for vores univers’ livgivende rammer. Det er dog bare være begyndelsen, for så er der alle de andre nødvendige, finjusterede faktorer i vores planet og solsystem. Igen må ateisten hævde, at disse faktorer alle indtraf på den rigtige måde ved et tilfælde. Antallet af yderligere universer, der skal til for at få et univers med alle disse rigtige værdier, ville få antallet af den allerede ufatteligt store mængder af universer, der skal postuleres for at forklare selve universets finjustering, til at virke ubetydelig.
Og hvilket grundlag har vi for at postulere sådan en enorm samling universer? Kun, at vi har har brug for de statistiske ressourcer for at forklare de tilsyneladende designede kvaliteter i kosmos, hvis vi ønsker at bortforklare dem med tilfældighed.
Multiverset som forklaring på universets finjustering er rent ad hoc. Selv Andrei Linde, der er ansvarlig for teorien om ’kaotisk inflation’, som der sommetider appelleres til for at få mange universer, indrømmer åbent, at ethvert aspekt af teorien, der leder til universer med love og konstanter med forskellige værdier, er rent spekulativt, og at det er selve finjusteringen, der giver os nogen grund til overhovedet at acceptere spekulationen som muligvis sand. I tilgift har multiversteorien mange andre problemer inklusive behovet for, at multiverset selv også er nødt til at være finjusteret.
Livets oprindelse.
Der findes en bedre, levedygtig naturalistisk teori? Nej, på ingen måde. Hvis vi overhovedet har gjort fremskridt i at forstå livets oprindelse, er det kun, at vi har opdaget, hvor meget mere usandsynligt det er, at det kunne være sket naturalistisk, end man troede til at begynde med. Vil man få en brugbar naturalistisk teori i fremtiden? Måske, men som argument er det en and. Vi har en diskussion om de faktisk eksisterende beviser baseret på vores nuværende viden, ikke om fremdaterede, dækningsløse naturalistiske checks.
Livets historie, der indeholder begivenheder, der tyder på omfattende tilføjelser af biologisk kompleksitet, som ingen kendt mekanisme af biologisk evolution kan redegøre for.
Jeg gider ikke engang redegøre for dette, siden det bliver der skrevet om her hele tiden.
Mirakuløse hændelser, der bedst forklares som guddommelig indgriben (såsom Kristi genopstandelse).
Den vigtigste konkurrerende naturalistiske teori er, at hundredvis af mennesker har fælles hallucinationer. Det kan kun anses for at være en bedre forklaring for dem, der har en urokkelig, forudindtaget ide om Guds manglende eksistens og umuligheden af det, der for os virker mirakuløst.
Den tilsyneladende eksistens af objektive moralske værdier og pligter, som ateister ikke kan undgå at påkalde, selv når de benægter deres eksistens.
Den konkurrende naturalistiske teori er, at objektive moralske værdier og pligter ikke findes. At nægte verbalt eksistensen af noget, imens man ikke personligt kan leve, som om den ting ikke eksisterer, tæller ikke som en alternativ forklaring. Ingen har kunnet udtænke et levedygtigt alternativ, som kan give et andet grundlag for moralske værdier og pligter end ideen om Gud. Ikke desto mindre tror og lever selv ateister, som om objektiv moral og værdier findes.
Den tilsyneladende eksistens af fri vilje, den tilsyneladende eksistens af en rationel bevidsthed, evnen til at have subjektive oplevelser og evnen til at have tanker.
Endnu engang er den konkurrerende naturalistiske teori, at disse ting ikke eksisterer. At hævde, at vi ikke har fri vilje, at der ingen subjektiv observatør findes, og at vi ikke kan have tanker om ting og derfor ikke kan have en rationel bevidsthed, er overhovedet ikke en alternativ forklaring for nogen af disse ting for ikke at tale om at være en bedre forklaring for deres eksistens end ideen om Gud.
Læs den oprindelige artikel her: http://www.uncommondescent.com/intelligent-design/heks-is-on-a-roll/.