VAISNAVA-ETIKETTE, 14

Af Bhakti Caru Swami (Oversat af Jesper Frydenlund)

I dette fjortende afsnit om vaisnava-etikette diskuterer Bhakti Caru Swami etiketten i forbindelse med forskellige andre ’spirituelle’ grupper. 

Dette er sidste og afsluttende afsnit i serien om vaisnava-etikette.

Når vi har med smarta-brahmanaer at gøre, skal vi huske, at de ikke har nogen ægte parampara. Derfor er de ikke i stand til at modtage transcendental viden.

En vaisnava er mere ophøjet end en brahmana.

Srila Prabhupadas andet pranama-mantra indikerer, at vi bør minimere vores omgang med mayavadier.

Vi kan vælge at vise vores respekt til mayavadierne, men vi må aldrig tage imod deres mad.

Således besejrer vi mayavadierne:

  • a) Deres forståelse af den Absolutte er ufuldstændig.
  • b) De bruger relative midler i deres søgen efter den Absolutte.
  • c) De forvrænger skrifternes kvintessens.
  • d) Herren Siva kom som 

    Sankaracarya for at forvirre de dæmoniske folk i Kalis tidsalder gennem mayavadi-filosofien.

Det er bedst ikke at prædike til mayavadier eller smarta-brahmaner. Men vi bør prædike til de uskyldige, der er blevet påvirket af dem.

Øvrige sampradayaer

Der er tydelige forskelle mellem de fire sampradayaer – Sri, Brahma, Rudra, Kumara.

Der er en tydelig forskel mellem disse sampradayaer og vores.

Der er en mindre forskel mellem ISKCON og andre Gaudiya-sampradayaer.

Srila Prabhupadas åndelige position er unik. Det er vores særlige held at være relateret til ham.

Kaste-gosvamiernes opfattelse af discipelrækkefølge er en fuldstændig misforståelse.

Uanset hvor ophøjet en vaisnavas position måtte være, viser han altid andre respekt. Jo mere avanceret han er, des mere ydmyg er han. Derfor bør vores omgang med andre sampradayaer være meget respektfuld.

I vores omgang skal vi være opmærksomme på, at der er forskel på underkastelse, ydmyghed og respekt.

Vi bør altid være respektfulde over for andre sampradayaer – i det mindste udadtil – for at beskytte Srila Prabhupadas gode navn.

Det er godt at kende til forskelle og mangler i andre åndelige fællesskaber.

Vi skal altid være opmærksomme på vrajabasiernes unikke position og aldrig fornærme dem.

Citater fra Srila Prabhupada

”Swamiji, dine disciple udtaler ikke sanskrit særlig godt. Selv Hare Krishna-mantraet siger de nogle gange ukorrekt.”
Prabhupada: ”Ja, det er derfor, vi er kommet her – for at omgås med jer, så I kan lære os det.” (Lilamrta V, s. 62)

”For så vidt angår dine spørgsmål, i Indien bliver en sannyasi eller en person i den forsagende livsorden altid æret. Selv i denne faldne tilstand i Indien bliver en sannyasi æret overalt, og han har ingen problemer med sine levevilkår. Så du har ret i, at en person i den forsagende livsorden bliver æret.” (SP-brev til Alfred Ford den 16. juli 1974)

Vis alle den rette respekt

”Med hensyn til dine spørgsmål om, hvordan man viser sannyasier respekt. Tilbyd enhver sannyasi, selv en mayavadi-sannyasi, din respekt – det kan ikke skade. Som du har observeret, vil vi følge Herren Caitanyas instruktion om at give al respekt til andre med hensyn til deres position, men der er ikke behov for altid at omgås dem alle. Selv om en person er en vaisnava, men er uden en god karakter, kan vi vise ham respekt, men vi kan ikke omgås med ham.” (SP-brev til Jayapataka den 30. april 1970)

Engang da Prabhupada gæstede Bhaktivedanta Manor, kom en mayavadi-sannyasi på besøg. Srila Prabhupada tog elskværdigt imod ham, og de to diskuterede frem og tilbage. Da manden gik, efterlod han bevidst en stor stak pjecer. Pjecerne indeholdt et lille essay om den monistiske doktrin om, at ”alt er ét”, som trodser den direkte betydning af de vediske skrifter og fuldstændigt udelader Herren Krishna som Guddommens Højeste Personlighed.

Næste eftermiddag mødtes Prabhupada med de hengivne som sædvanligt. Hans praksis var at modtage en meget stor tallerken med frugt og nødder, tage noget selv og derefter bede en discipel om at uddele maha-prasadam til alle hengivne. Men lige præcis i dag efterlyste Prabhupada pjecerne. De hengivne var overraskede – ”Hvorfor efterlyser Prabhupada nu disse pjecer?” Da pjecerne blev bragt ind, sagde Srila Prabhupada: ”Uddel en til hver af de hengivne.” De hengivne var forvirrede, da de så mayavadi-pjecerne blive uddelt til alle. Så sagde Prabhupada: ”Tag alle en pjece, åbn den og læg den i hånden.” Han tog et par stykker frugt fra den store tallerken, begyndte at spise dem og angav så, at resten skulle fordeles rundt. Han sagde, at de hengivne skulle bruge pjecerne som papirtallerkener. En af de hengivne nævnte senere, at Prabhupada praktiserede yukta-vairagya ved denne simple handling. Han havde fundet et nyttigt formål med det ateistiske materiale ved samtidig at håne forfatteren og alligevel engagere ham i hengiven tjeneste. (Srila Prabhupada Nectar 3.30)

Håndtering af mayavadier

Så begyndte den anden sannyasi (mayavadi) at tale. Med ét kiggede Srila Prabhupada på os og sagde: ”Start kirtana med det samme.” Så vi rejste os midt i sannyasiens tale og startede kirtana. ”Han prædikede upersonlig filosofi, og jeg kunne ikke tolerere det,” sagde Prabhupada. (Lilamrta V, 2. 92)