Af Lalitanantha Dasa

Et nyt fossilfund fra Indien har skubbet historien om planternes liv 400 millioner år tilbage. Det drejer sig om to slags fossiler, der minder om røde alger, i en enestående velbevaret sedimentær bjergart i Chitrakoot i det centrale Indien. Science Daily fortalte således den 14. marts 2017 om “1,6 milliard år gammel sandsynlig rød alge”.1

”Man kan ikke være hundrede procent sikker med så gammelt materiale, siden der ikke er levn af DNA, men karaktertrækkene stemmer godt overens med røde algers morfologi og struktur,” fortæller Stefan Bengtson, Professor Emeritus i palæozoologi på det Svenske Naturhistoriske Museum, hvorfra videnskabsfolkene, der har stået for udforskningen af fundet i Indien, hører til.

De ældste kendte røde alger før dette fund er 1,2 milliarder år gamle. De indiske fossiler, der er 400 millioner år ældre og langt de ældste plantefossiler, der nogensinde er fundet, tyder på, at de tidligste grene af livets træ skal omvurderes.

”’Tidspunktet for synligt liv’ ser ud til at være begyndt meget tidligere, end vi troede,” bemærker Stefan Bengtson. Med andre ord er der nu 400 millioner færre år til evolution fra ingenting til røde alger.2

Fundet er endnu et eksempel på, at det, man hidtil troede var rigtigt, skal omvurderes. Det illustrerer, at evolutionsteorien og Darwins ideer, der præsenteres i skoler og medier som videnskabeligt fastslåede kendsgerninger, er teorier og ideer uden solidt grundlag i observationer. Det, man observerer, viser sig igen og igen at modsige, hvad Darwin forudsagde om en stille og gradvis udvikling af liv over millioner og milliarder af år. Evolutionsteorien har således ikke plads til, at komplekse livsformer er der fra starten af livet, eller at komplekse livsformer pludselig dukker op uden forudgående tidligere former. Men dette er, hvad fossilfundene fortæller igen og igen.

Det nye plantefund fra Indien er et sådant eksempel. Et andet eksempel er selve livets oprindelse. Her har man hidtil talt om 3,5 millarder år. For nylig blev dette tal skubbet tilbage til måske 4,28 milliarder år. I betragtning af at Jorden kun skulle være 4,5 milliarder år gammel, og der må være gået nogle hundrede millioner år, før den var kølet nok af til at kunne huse liv, som vi kender det, ligner det, som forskeren i livets oprindelse Cyril Ponnamperuma betegnede som ”øjeblikkeligt liv”.

Sådanne pludselige fremkomster efterfulgt af lange perioder med uforandrede livsformer før nye pludselige udbrud af nye livsformer, der igen ikke ændrer sig væsentligt over hundredvis af millioner af år, er ikke, hvad Darwin forudsagde. På den anden side stemmer det fint overens med ideen om, at livet på Jorden er resultat af en bagvedliggende skabende intelligent aktivitet.3

1 https://www.sciencedaily.com/releases/2017/03/170314150937.htm.

2 Fundet blev først beskrevet i PLOS, se Stefan Bengtson, Therese Sallstedt, Veneta Belivanova, Martin Whitehouse. Three-dimensional preservation of cellular and subcellular structures suggests 1.6 billion-year-old crown-group red algae. PLOS Biology, 2017; 15 (3): e2000735 DOI: 10.1371/journal.pbio.2000735.

3 Læs mere her: https://www.evolutionnews.org/2017/03/history-of-plant-like-life-is-pushed-back-400-million-years/.