Af Indradymna Swami

Indradyumna Swami er discipel af Srila Prabhupada og især kendt for sine store festivaler i Polen.

I lyset af den igangværende epidemi med coronavirus (COVID-19) og udviklingen af vacciner imod COVID-19 har mange af mine disciple spurgt, om de bør lade sig vaccinere eller ej.

Lad mig som svar dele mine opfattelser om dette emne med mine disciple og jer, der gerne vil tage råd fra mig. Den endelige beslutning om, hvorvidt man vil lade sig vaccinere eller ej, ligger selvfølgelig hos den enkelte.

Efter at have rådført mig med adskillelige hengivne læger, der bogstaveligt talt har reddet mit liv ved fem separate tilfælde (tre tilfælde af dødelig kræft og to tilfælde af blodforgiftning), besluttede jeg at blive vaccineret imod COVID-19, hvilket jeg så blev den 1. marts.

Disse hengivne læger er højt uddannede, samvittighedsfulde og erfarne professionelle læger. Da jeg er lægmand, når det kommer til medicinske spørgsmål, vil jeg hellere placere min tro i dem end i de grundløse anti-vaccinationsteorier, der verserer.

Jeg er ingen fremmed over for vaccinationer, eller for at sige det lige ud er jeg i live i dag, fordi jeg blev vaccineret.

Som lille dreng blev jeg vaccineret med en forløber til den nuværende vaccination mod meningitis. Da meningitis rasede i mit nabolag og på min skole, fik jeg et mindre alvorligt tilfælde af sygdommen, fordi jeg var vaccineret. Som resultat overlevede jeg. På min skole var tre drenge, der ikke blev vaccineret, ikke lige så heldige. De døde.

Da poliomyelitis (polio), en lammende og potentielt dødelig infektion, brød ud i 1950’erne, fik mine forældre mig også vaccineret imod den. Steven Rushmore, en barndomsven, der boede længere nede ad gaden, blev ikke vaccineret. Hans forældre var skeptiske over for poliovaccinen. Steven blev efterfølgende smittet med poliovirus og lammet for livstid.

I 1995 var jeg på vej til Mozambique på en prædiketur, imens landet var ramt af en epidemi af gul feber. Jeg blev rådet til at blive vaccineret, men vaccinationen lød skræmmende. Da jeg var usikker, rådførte jeg mig med min gudsbroder Pusta Krishna Prabhu (Paul Dossick, MD, FACS), der havde været Srila Prabhupadas personlige sekretær. Jeg spurgte Pusta Krishna, om Srila Prabhupada nogensinde var blevet vaccineret imod gul feber for at kunne prædike i Afrika. Pusta Krishna bekræftede, at det var Prabhupada blevet. Derfor gjorde jeg det også. Pusta Krishna nævnte også, at Prabhupada var blevet vaccineret imod influenza ved flere lejligheder.

At blive vaccineret imod COVID-19 er for mig et spørgsmål om sund fornuft. Jo, måske kan der forekomme en mild reaktion imod vaccinerne og i sjældne tilfælde alvorlige reaktioner, men de er undtagelser til reglen. Hvad der er meget mere farligt, er, at COVID-19 har taget livet af over 2,5 millioner mennesker det seneste år, og over 110 millioner mennesker er blevet smittet med COVID-19. Hvem kan forestille sig, hvor højt det endelige dødstal vil være? 

Jeg er enig med lægerne og videnskabsfolkene i, at hvis en betydelig procentdel af os bliver vaccineret, vil vi være i stand til at komme tilbage til et ”normalt liv”. Og når det normale liv er blevet genoptaget, kan Herren Caitanyas sankirtana-bevægelse komme tilbage i fuldt sving og helbrede folk for den virkelige sygdom – vores glemsel af Krishna.