Af Jahnu Dasa

Koen anses for hellig i Indien, fordi hun er en af menneskets syv mødre. Et menneske har syv mødre: (1) den biologiske mor, (2) den åndelige mesters hustru, (3) en brahmanas hustru, (4) kongens hustru, dvs. dronningen, (5) koen, (6) ammen eller barnepigen og (7) Jorden.

Koen anses for en mor, fordi mennesket vokser op på hendes mælk. Desuden er koen Guds yndlingsdyr. Krishnas egen planet kaldes faktisk Goloka, køernes planet, så det er helt naturligt, at koen anses for at være hellig i den vediske tradition.

I Biblen (et eller andet sted i Esajas, tror jeg) står der endog, at det er det samme at slå en okse ihjel som at dræbe et menneske.

Køer og okser er uvurderlige i et landbrugssamfund. Ligesom en mor tilvejebringer koen mælk, der ifølge Ayurveda er det mest værdifulde fødeemne for mennesker, og tyren yder arbejde, der pløjer marken eller får en kværn til at male korn osv.

I den tidlige såkaldt hedningekultur i Kimbrerland (i det nordlige Jylland) plejede de at dyrke tyren. Den dag i dag er der en kæmpestatue af en tyr i Aalborgs bymidte i Nordjylland. De fleste ålborgensere er sikkert ikke klar over dette. De vil sandsynligvis indvende, at tyren i deres bymidte har intet med de gamle kimbrere at gøre, for den blev skænket af Carlsberg-fonden i sin tid. Ikke desto mindre er der en kæmpetyr i Aalborgs bymidte, og de gamle kimbrere, der er fra Nordjylland, dyrkede netop tyren. Hvem der har skænket den og hvorfor, er sådan set ret ligegyldigt. Var det ikke også i Biblen, at der er en historie om, hvordan de før-kristne hedninge dansede rundt om en gulvkalv?

Så det med, at koen og tyren anses for hellige, er ikke noget særligt for Indien. I tidligere tider blev det praktiseret over hele verden. Resten af verden har bare glemt det. I Indien huskes det stadigt.

Hvem ved, om nu, når olien snart render ud, kan det være, at okser igen må erstatte traktorer. Folk, der er opvokset i et industrielt samfund, har en tendens til at glemme, at man ikke kan spise skruer og møtrikker. Mennesket brødfødes af korn og andre produkter fra marken. Så koen og tyren er helt essentielle for enhver normal, progressiv menneskelig kultur.

Den nuværende menneskelige, globale kultur regnes for progressiv, men det eneste, den gør fremskridt hen imod, er ødelæggelse. Srila Prabhupada plejede at sige: ”Hvis du absolut vil have kød, så ok, men lad i det mindste være med at slagte køer.”

Personligt er jeg af den overbevisning, at grunden til, at menneskesamfundet bliver straffet så strengt af naturen i disse dage, er, at køer bliver slagtet i et uhyrligt omfang.

Visnu siger: ”Når nogen nærer modvilje mod halvguderne, der er repræsentanter for Gud, mod Vedaerne, der giver viden, mod køerne, mod brahmanaerne, mod vaisnavaerne og yderst set mod Mig, den Højeste Personlige Guddom, vil en sådan person samt hele hans civilisation hurtigt gå til grunde.” (Srimad-Bhagavatam 7.4.27)