Af Srila Prabhupada
Tirsdag den 14. september er det Radhastami, Srimati Radharanis fremkomst. Men hvem er Radharani? Dette besvares af Srila Prabhupada i det følgende uddrag fra indledningen til Caitanya-caritamrta.
Dette bringer spørgsmålet op om, hvem Radharani er, og hvad Radha-Krishna er. I virkeligheden er Radha-Krishna udvekslingen af kærlighed. Denne kærlighed er ikke almindelig. Krishna har umådelige energier, blandt hvilke tre er de vigtigste, nemlig den indre, den ydre og den marginale. Den indre energi inddeles igen i tre som samvit, hladini og sandhini. Hladini-energien er glædesenergien. Alle levende væsener har denne nydelsessøgende energi, for alle levende væsener prøver at opnå nydelse. Det er det levende væsens natur. Nu prøver vi at nyde vores glædesenergi ved hjælp af kroppen i denne materielle tilstand. Gennem kropslig kontakt prøver vi at udvinde nydelse fra materielle sanseobjekter. Vi bør imidlertid ikke tro, at Krishna, der altid er åndelig, prøver at finde nydelse på dette materielle plan ligesom os. Krishna beskriver det materielle univers som et midlertidigt sted, der er fuldt af lidelse. Hvorfor skulle Han da søge nydelse i den materielle form? Han er Oversjælen, den Højeste Ånd, og Hans nydelse er hinsides den materielle opfattelse.
For at lære, hvordan vi opnår Krishnas nydelse skal vi læse Srimad-Bhagavatams Tiende Bog, hvor Krishnas glædesenergi demonstreres i Hans lege med Radharani og de unge piger i Vraja. Uheldigvis kaster uintelligente mennesker sig straks over Krishnas lilaer i den Tiende Bog. Krishnas omfavnelse af Radharani eller Hans dans med kohyrdepigerne i rasa-dansen forstås normalt ikke af almindelige mennesker, for de betragter disse lege i lyset af verdsligt begær. De tror fejlagtigt, at Krishna er som dem selv og omfavner gopierne, ligesom en almindelig mand omfavner en ung pige. Nogle mennesker bliver derfor interesserede i Krishna, for de tror, at Hans religion tillader, at man hengiver sig til kønsliv. Det er ikke krsna-bhakti, kærlighed til Krishna, men prakrti-sahajiya, materialistisk begær.
For at undgå sådanne fejltagelser bør vi forstå, hvad Radha-Krishna i virkeligheden er. Radha og Krishna demonstrerer Deres lege gennem Krishnas indre energi. Krishnas indre glædesenergi er et særdeles vanskeligt emne, og medmindre man forstår, hvad Krishna er, kan man ikke forstå den. Krishna finder ingen glæde i denne materielle verden, men Han har en glædesenergi. Vi er uadskillelige dele af Krishna, og derfor findes glædesenergien også inde i os, men vi prøver at udvise denne glædesenergi i materie. Krishna gør imidlertid ikke et sådant frugtesløst forsøg. Målet for Krishnas glædesenergi er Radharani, og Han udfolder Sin kraft eller energi som Radharani og engagerer Sig derefter i kærlighedsudvekslinger med Hende. Med andre ord finder Krishna ingen nydelse i denne ydre energi, men Han udviser Sin indre energi, Sin glædesenergi, som Radharani. Således manifesterer Krishna Sig som Radharani for at udfolde Sin indre glædesenergi. Blandt Herrens mange ekspansioner, udvidelser og inkarnationer er denne glædesenergi den førende og vigtigste.
Det er ikke sådan, at Radharani er adskilt fra Krishna. Radharani er også Krishna, for der er ingen forskel på energien og kilden til energien. Uden energien er der ingen mening med kilden til energi, og uden kilden til energi er der ingen energi. Tilsvarende giver Krishna ingen mening uden Radha, og Radha giver ingen mening uden Krishna. Af denne grund frembærer vaisnava-filosofien først af alt hyldester til og tilbeder den Højeste Herres indre glædesenergi. Derfor omtales Herren og Hans energi altid som Radha-Krishna. De, der tilbeder Narayanas navn, udtaler tilsvarende først af alt Laksmis navn, Laksmi-Narayana, og de, der tilbeder Herren Rama, udtaler først Sitas navn. I alle tilfælde – Sita-Rama, Radha-Krishna, Laksmi-Narayana – kommer energien altid først.
Radha og Krishna er én, og når Krishna ønsker at nyde, manifesterer Han Sig som Radharani. Den åndelige kærlighedsudveksling mellem Radha og Krishna er den virkelige udfoldelse af Krishnas indre glædesenergi. Selv om vi siger, ’Når Krishna ønsker det’, kan vi ikke sige præcist, hvornår Han ønskede det. Vi taler kun på den måde, for i betinget liv tager vi det for givet, at alt har en begyndelse. I det absolutte eller åndelige liv er der imidlertid hverken begyndelse eller ende. Men når vi prøver at forstå, at Radha og Krishna er én, og at De også deler Sig, opstår spørgsmålet ”Hvornår?” automatisk i sindet. Da Krishna ønskede at nyde Sin glædesenergi, manifesterede Han Sig i Radharanis separate form.