BHAKTI-YOGA I HJEMMET
Af Rohininandana Dasa (Oversat af Jesper Frydenlynd)
… og glem Ham ALDRIG.” Sådan lyder Vedaernes vigtigste instruktion. Alle andre regler og forskrifter tjener blot til at understøtte dette ene grundlæggende princip.
At tænke på Krishna er lige så naturligt som at tænke på os selv. På trods af vores involvering i talrige ting i denne verden bevarer vi altid vores selvfølelse. Selv når vi er forelskede og opslugte af tanker om en anden, er vores optagethed i forhold til os selv – min ven eller min elskede.
Nu, hvor vi er kommet til Krishnabevidsthed, har vi lært, at vores selv er åndeligt, og at vi er dele af det Højeste Selv, Herren Krishna. Vores personlighed og selve vores eksistens er uadskillelige fra Krishna, og vi er afhængige af Ham ligesom en solstråle er afhængig af Solen.
Ikke alene er Krishna det Højeste Selv – Han er også den kæreste af alle. Da Vrindavanas folk, der ikke besidder noget mere dyrebart end Krishna, troede, at Han var dødeligt indhyllet i Kaliyas slangekroppe, så de hele verden inklusive sig selv som tom og ubrugelig.
Det kan godt være, at vi nu befinder os langt fra Vrindavana-tilværelsens plan, men alligevel kan vi godt begynde at fornemme vores enestående afhængighed af Krishna og vores iboende kærlighed til Ham. Luften, den livgivende sol, den gode smag af vand, den tidløse fuglesang, vores mad og vores evne til at fordøje det hele er alt sammen Krishna. Ligesom Hans energier er alting i den materielle verden ikke-forskelligt fra Ham. Krishna er så venlig, at Han tager sig af os hele tiden og i hver en fase af vores liv, uanset hvem vi end måtte være, eller hvor i verden vi er.
I en naturlig og sund tilstand af Krishnabevidsthed glemmer en person aldrig Krishna. På samme måde har Krishna aldrig glemt og vil aldrig glemme nogen af os, lige så lidt som en kærlig forælder aldrig nogensinde kunne glemme sit barns velfærd og lykke.
Vi kan afslutte vores nuværende glemsel af Krishna og os selv ved at høre og synge om Herren – Hans navne, kvaliteter og aktiviteter. Denne enkle metode er så kraftfuld, at den hurtigt kan løfte én til Krishnabevidsthedens åndelige plan. Vi kan lære, som Srila Prabhupada siger, at forme vores liv på en sådan måde, at vi altid vil huske Krishna og altid vil finde os selv vågne og i live i stedet for sovende i kampen for illusorisk overlevelse.
De vediske skrifter råder os til ”på en eller anden måde” at huske Krishna. Til at begynde med kan det være, vi tænker på Ham som en slags ”leverandør”, eller vi kan have en uhensigtsmæssig forståelse af, hvem Han er, eller vi kan være bange for Ham eller endda misundelige på Ham. Men fordi Krishna er absolut, vil det gavne os, uanset hvordan vi tænker på Ham, ligesom vi, uanset hvad vores mening om ild er, vil mærke dens varme, hvis vi placerer vores hånd i nærheden af den. Srila Prabhupada sagde engang, at en alkoholiker kunne gøre åndelige fremskridt, hvis han tænkte på sin vins søde smag som Krishna.
Men selvfølgelig vil vi lære at tænke og handle mere og mere fordelagtigt i forhold til udviklingen af vores rene Krishnabevidsthed, efterhånden som vi udvikler os åndeligt. Det betyder, at vi vil forsøge at behage Herren med enhver tanke, ord og gerning. Vores måde at huske Krishna ”på en eller anden måde” vil udvikle sig til at huske på Krishna med kærlighed.
Vi kan føje Krishna til vores liv på talrige og måske endda uendelige måder, hvoraf jeg forsøger at skitsere nogle af disse i ”Bhakti-yoga i hjemmet” –spalten her. Én måde, jeg ikke har nævnt tidligere, men som jeg selv har fundet stor værdi i over årene, er at lytte til lydoptagelser. Lydafspillere lader os benytte Kali-yuga-teknologien til at råde bod på de dårlige minder, Kali-yuga har givet os. Vi har muligheden for at lytte til en ren hengiven som Srila Prabhupada, ikke bare én gang, men igen og igen, når det passer os. Og hvis vi har for svært ved at sidde ned og lytte, kan vi vælge at lytte, når vi sidder i vores bil, når vi laver mad, eller når vi laver alle de daglige rutiner som at bade, tage tøj på eller hænge vasketøjet til tørre. Hvis vi kan få bare en halv times tid ind hver dag, hvor vi lytter opmærksomt, vil vores sind og intellekt blive stimuleret med åndelige emner i løbet af dagen.
Vi kan også øge vores erindring om Krishna ved at forsøge at se Ham overalt. I Bhagavad-gita giver Krishna os mange tips til, hvordan man kan gøre dette. Faktisk er bare det at huske Herren Krishnas instruktioner, som Arjuna gjorde det, da Krishna forsvandt fra hans ydre syn, en måde at omgås Herren på. Hvis vi finder det svært at tænke på Krishnas oprindelige form, kan vi i stedet tænke på Hans universelle form. Som beskrevet i Srimad-Bhagavatams Anden Bog kan vi meditere på universet som en kæmpemæssig krop, hvis knogler er bjergene, hvis hår er træerne og skyerne, hvis blodårer er floderne, hvis bug er oceanerne, hvis åndedræt er vinden, hvis øjne er Solen og Månen, og hvis bevægelse er tidsaldrenes skiften. Eller som der står i Bhagavad-gita, kan vi vælge at tænke på materiens og åndens natur.
Uanset vores disposition kan vi finde en måde at praktisere Krishnas konklusion: ”En sand yogi ser Mig i alle levende væsener og ser også alle levende væsener i Mig. Ja, den selvrealiserede person ser Mig, den samme Højeste Herre, overalt.” Og resultatet? Krishna siger, at for sådan en person ”er Jeg aldrig borte, og han er heller aldrig nogensinde væk fra Mig.” (Bg. 6.29-30)