– Af Ter Kadamba Dasa –
Ter Kadamba Prabhu bor i Mayapur det meste af året og fortæller i denne hilsen, hvad der sker i Mayapur lige nu omkring opførelsen af det store nye tempel.
Sridhama Mayapur er inde i en rivende udvikling. I 2010 begyndte konstruktionen af Temple of Vedic Planetarium, ISKCON’s nye verdenshovedsæde, og siden er Mayapur vokset markant målt på både indbyggertal og som rejsemål for pilgrimme og turister. Temple of Vedic Planetarium bliver et tempel, der, som navnet antyder, også indeholder et planetarium, der er dedikeret til at illustrere den vediske model af universet.
Når templet ifølge planen står færdigt i 2022, vil det indeholde et tempelrum på halvanden hektar med plads til 10.000 hengivne. Det vil være prydet af tre gigantiske altre, hvor det første alter vil huse discipelrækken fra Srila Prabhupada helt tilbage til de seks Gosvamier fra Vrindavana. Det andet vil æres af Herren Caitanya Mahaprabhu og Hans evige ledsagere i form af Sri-Sri Pancatattva, og det tredje vil danne rammen om Herren Sri Krishna og Hans evige feminine modstykke, Srimati Radharani, i form af Sri-Sri Radha-Madhava og Asta-sakhi’erne, Radharanis otte nærmeste gopier. Altrene blev støbt hen over sommeren og vil senere blive beklædt med blåt marmor.
Fra loftet i tempelrummet vil der hænge en gigantisk model af universet, sådan som det præsenteres i Srimad-Bhagavatam. I bunden har man Sesa, den tusindhovede slange, som opretholder universets integritet. Derover er der Ananta, som taler Srimad-Bhagavatam til de fire Kumaraer, efterfulgt af de syv underjordiske planeter og så Jorden, som vi bebor, med Meru-bjerget i midten. Over Jorden befinder Solen og Månen sig samt planeterne med Dhruva-loka (Polarstjernen) som den højeste såvel som alle stjernerne, vi kender fra stjernehimlen. Derover ligger Oversjælen, Ksirodakasaya Visnu, med Ananta Sesa på et hav af mælk, og dernæst er der de højere planeter, hvor Herrens fortrolige associerede som Varaha og og Vamana befinder sig. Derefter kommer Brahmaloka, hvor Herren Brahma befinder sig sammen med Garbhodakasaya Visnu efterfulgt af de syv lag, der dækker det materielle univers. Herefter finder vi Sivaloka med Herren Siva og Maha-visnu, som manifesterer uendelige universer fra porerne i Sin krop. Derefter er der Brahmajyoti, gløden af Krishnas uendelige kvaliteter, og så Vaikuntha-planeterne. Her er vi nu i den åndelige verden, hvor vi øverst naturligvis finder Goloka Vrindavana, hvor Krishna har Sine uendelige lege med kohyrdedrengene, Moder Yasoda og Radharani. Modellen, der bliver imponerende 20 meter i diameter og cirka 60 meter høj, vil hænge ned fra den enorme kuppel, der 110 meter over gulvet vil fungere som tag på tempelrummet. Det bliver den største kuppel på nogen religiøs struktur i verden.
Jeg havde æren af at være i tempelrummet for nogle dage siden og se, hvor langt de er nået. Normalt er jeg ikke den emotionelle type, men jeg må indrømme, at jeg fik både gåsehud og tårer i øjnene af at stå og mærke rummet. Nu hvor altrene er kommet op, og kuplen er begyndt at lukke sig over rummet, kan man fornemme, hvor imponerende dette tempel bliver. Det overgår langt min evne til at forklare, så I må selv komme til Mayapur og få syn for sagen. På hver side af hovedkuplen vil to mindre kupler snart rejse sig. Den ene vil indeholde et separat tempelrum til Herren Nrsimhadeva, Krishnas løve-inkarnation. Her er de i øjeblikket i gang med at støbe Hans alter. På den anden side kommer planetariet til at ligge. Denne ganske unikke del af templet vil indeholde forskellige udstillinger, et bibliotek og et konferencerum samt en sal med et kuppellærred på 20 meter i diameter. Kapaciteten bliver på 200 mennesker, og her vil man kunne se forskellige film, der beskriver den vediske kosmologi samt mange andre aspekter af vaisnava-videnskab, -filosofi og -kultur.
Går man rundt i Mayapur, er det nye tempelprojekt allestedsnærværende simpelthen i kraft af størrelsen på konstruktionen. Men under overfladen foregår mindst lige så meget, der vil få stor betydning for Mayapurs fremtid. Planerne rækker nemlig langt videre end bare et stort nyt tempel. Det var Srila Prabhupadas vision, at Mayapur skal udvikle sig til en by med 50.000 indbyggere. Byen skal fungere efter de vediske principper, man finder i Srimad-Bhagavatam, som eksempelvis vedisk arkitektur og byplanlægning (vastu) og den vediske samfundsstruktur (varnasrama-dharma). For at muliggøre denne udvikling bliver der nu lagt et stort arbejde i at ændre ledelsesstrukturen i Mayapur, så den går fra en traditionel tempelstruktur til en bystruktur med alt, hvad det indebærer. Man arbejder således på at udvikle infrastrukturen fra Kolkata til Mayapur, så de mange nye besøgende kan komme hertil på en behagelig og sikker måde.
Den interne infrastruktur i Mayapur såsom veje, kloakering, elektricitetsnet, vandforsyning osv. skal også udvikles. Desuden skal der tages sociale hensyn, da vi har hele verden boende her med alle dens forskellige kulturer. Det er i den forbindelse fascinerende at se, hvordan verden lever harmonisk sammen i Mayapur i kraft af vores fælles identitet som tjenere af Herren Sri Krishna Caitanya og Srila Prabhupada. Srila Prabhupada sagde, at vi er de virkelige Forenede Nationer, og her ser man, at han har ret. Mayapur indeholder det bedste fra en metropol, fordi alle mulige (og umulige) kulturer er repræsenteret, men samtidig tilbyder stedet det bedste fra en landsby, fordi alle kender alle, og der er et meget nært sammenhold centreret omkring templet og vores tjeneste til Deiteterne og Srila Prabhupada. Der bliver lagt et stort arbejde i at kultivere dette sammenhold nu, hvor så mange nye hengivne flytter til.
Da den første Gaura Purnima-festival blev afholdt af ISKCON i Mayapur tilbage i 1972, gravede de hengivne et 6-8 meter dybt hul, hvori en Deitet af Ananta Sesa personligt blev placeret af Srila Prabhupada. Dette var for at markere og velsigne starten på processen med at opføre det nye tempel, som vi ser komme op i dag. Srila Prabhupada var en visionær uden sidestykke. Han vidste præcis, hvad han ville, og alle i Mayapur arbejder i dag efter bedste evne på at opfylde hans vision for Mayapur. I 1972 var den eneste bebyggelse i området en lille stråhytte, der nu er kendt som Srila Prabhupadas bhajana-kutir. Da Lotus-bygningen senere var blevet opført, var der nogle hengivne, som foreslog at rive bhajana-kutiren ned med argumentet, at det alligevel bare var en gammel stråhytte. Srila Prabhupada afviste det, for, som han bemærkede: “Når folk kommer til Sridhama Mayapur, kan de se, hvor vi kom fra.” Her pegede Prabhupada på bhajana-kutiren. “Og her kan de se, hvad vi er blevet til,” fortsatte han og pegede op i luften præcis på det sted, hvor det nye tempel i dag bliver opført. Bhajana-kutiren står der endnu og bliver i dag brugt til 24-timers kirtana til Srila Prabhupadas ære. Sri Mayapur Dhama ki jaya!