af Lalitanatha Dasa

Den 4. juli 2020 gik Hans Hellighed Bhakti Caru Swami, en af ISKCON’s kendteste hengivne og en ledende skikkelse gennem næsten et halvt århundrede, bort i Florida, USA. Bhakti Caru Swami døde som følge af komplikationer fra covid-19, som han blev smittet af under et besøg til USA.

Bhakti Caru Swami var blandt Srila Prabhupadas sidste disciple og blev indviet i januar 1977. Ved den lejlighed gav Srila Prabhupada ham med det samme første og anden initiering. Kun to måneder senere indviede han ham som sannyasi og gav ham navnet Bhakti Caru Swami. Så vidt vides fik ingen anden af Srila Prabhupadas disciple disse tre indvielser så hurtigt efter hinanden. Nogle satte spørgsmålstegn ved dette, men Prabhupada svarede: ”Hvis han nogensinde skulle falde ned, falder han ned til godhedens kvalitet.” Han tilføjede: ”Jeg kan se hans renhed.”

Bhakti Caru Swami var født i en aristokratisk og kultiveret familie fra Calcutta og allerede som dreng drømte han om at blive sadhu. Han fik en universitetsuddannelse i kemi og studerede bagefter i Tyskland. Her begyndte han for alvor igen at interessere sig for sit hjemlands religion og filosofi, da han så, hvor indholdsløst livet var i det materialistiske Vesten, og hvor rig en åndelig kultur Indien har i sammenligning dermed. Han besluttede sig for at vende hjem og finde en guru, han kunne overgive sig til. Han opsøgte sadhuer i Himalaya og på hellige steder, men mødte til sin skuffelse ingen, han kunne fæstne sin lid til.

Da han næsten havde opgivet håbet, fik han imidlertid til alt held Srila Prabhupadas bog Nectar of Devotion af en ven. Han blev med det samme overbevist af Srila Prabhupadas viden og hengivenhed og forstod, at Srila Prabhupada var hans guru. Således sluttede han sig sidst i 1976 til ISKCON i Sridhama Mayapur.

To måneder senere kom Prabhupada tilbage til Indien, hvor Kishora, som Bhakti Caru Swami dengang hed, fulgte med ham til den store Kumbha-mela i Allahabad og blev initieret der. To måneder senere under Gaura Purnima i Mayapur gav Prabhupada ham sannyasa.

Srila Prabhupada indlemmede ham også med det samme i sit personlige følge, og han var Prabhupadas personlige tjener de næste elleve måneder indtil hans bortgang den 14. november 1977. En af Bhakti Caru Swamis Gudsbrødre har bemærket, at Srila Prabhupada i sit familieliv aldrig fik sig en rigtig vaisnava-søn, som han altid havde ønsket sig det, men i Bhakti Caru Swami så han en sådan søn, en ung, intelligent, veluddannet og meget kultiveret bengaler og oprigtig vaisnava.

Efter Srila Prabhupadas bortgang fortsatte Bhakti Caru Swami med at tjene hans ISKCON, og hans opnåelser over disse mere end 40 år er talløse. Han oversatte alle Srila Prabhupadas bøger til bengalsk. I 1987 blev han medlem af ISKCON’s øverste ledelse, GBC, som han tjente trofast indtil sin bortgang. To gange var han formand for GBC. Han var involveret i projekter over hele verden, og mange gange påtog han sig opgaver i områder med vanskeligheder, hvor han havde en særlig evne til at hjælpe med ikke bare sin dygtige ledelse, men lige så meget sit vindende væsen. Han producerede en Tv-serie om Srila Prabhupadas liv på 60 afsnit, der blev vist på Indiens nationale fjernsynskanal og gjorde Prabhupada berømt over hele landet. Han opførte et af ISKCON’s flotteste templer i Ujjain, Madhya Pradesh. Han var meget elsket som åndelig fader og guru for flere tusinde disciple verden over og var instrumental i så mange ting, at det er umuligt at nævne dem alle.

Jeg så og hørte første gang Bhakti Caru Swami sidst i 1980erne, da han besøgte København. Ved den lejlighed gav han et seminar om vaisnava-etikette, der gjorde indtryk på alle. Det var på et tidspunkt, hvor der nærmest var konkurrence i ISKCON blandt hengivne om, hvad man kan kalde ydre præstationer. Hvor mange nye templer er blevet etableret, hvor mange bøger er der blevet distribueret, hvor mange nye hengivne er der blevet lavet? Bhakti Caru Swami var en slående kontrast med sin fokus på personlig udvikling af vaisnava­-kvaliteter, perfekt adfærd og opførsel. Srila Prabhupada instruerede, at en vaisnava er ’en perfekt gentleman’. Bhakti Caru Swami var selv det bedste eksempel på dette med sin beskedenhed, hensynsfuldhed og perfekte manerer. Jeg har altid tænkt, at dette var måske Bhakti Caru Swamis største bidrag blandt de mange ting, han gjorde.

Mindeord fra hele verden

På grund af Bhakti Caru Swamis popularitet har tusindvis af hengivne udtrykt deres sorg over hans pludselige bortgang og hyldet hans tjeneste og mange bidrag til ISKCON. En bemærkede, at så mange tilkendegivelser ved en vaisnavas bortgang er ikke set i ISKCON siden Srila Prabhupada døde i 1977. Et lille udsnit viser, hvor populær Bhakti Caru Swami var.

”Bhakti Caru Swami var en opmuntring for alle og et perfekt eksempel på, hvordan vi skal samarbejde i ånden af hans evige far og ven, Srila Prabhupada … Maharajas kærlighed til og tro på Srila Prabhupada udsprang fra alle hans ord og handlinger.” Kesava Bharati Gosvami.

”Selv om han var en stærk og indflydelsesrig person, var han altid ydmyg, elskværdig og venlig mod alle. Han var en solid og konstant røst for, at vi alle behøver at respektere og samarbejde med hinanden. På samme tid kunne han være som en løve, når det kom til at beskytte ISKCON og det ledelsessystem, Srila Prabhupada havde etableret … Han var indbegrebet af rene kærlighedsforhold mellem vaisnavaer. Han var en kultiveret person og dygtig til bhajana, teater, filosofi og selvfølgelig madlavning. Han var så glad, når han kunne lave mad til de hengivne, personligt servere prasadam og sørge for, at hver eneste gæst blev fyldt til randen med sin yndlingsret.” Badrinarayana Swami.

”Hans renhed, gode kvaliteter, dygtighed, dedikation og overgivelse tiltrak Srila Prabhupadas nåde, og han blev velsignet af sin åndelige mester til at udrette herkuliske opgaver … Han var en særdeles kultiveret vaisnava med mange fornemme kvaliteter. Han tiltrak alle med sit venlige og kærlige hjerte. Alle elskede ham, fordi han elskede alle.” Giridhari Swami.

”Hvilken enestående hengiven og kærlig hengiven! Der er mange vidunderlige hengivne i Srila Prabhupadas ISKCON, men blandt dem var Bhakti Caru Maharaja en af de allermest mageløse.” Bhakti Caitanya Swami.

”I 45 år overholdt du trofast dine vanskelige løfter og rejste uafbrudt for at sprede Krishna-bevidsthed i tjeneste til Srila Prabhupada. … Jeg husker dig som en frygtløs, lyksalig prædikant, der betragtede hele verden som din familie.” Kalakantha Prabhu.

”Hvor venlig, gavmild og kærlig du altid har været over for mig i mange årtier. Al den kærlighed og venlighed blev overøst over mig uden forventning om noget til gengæld. Det er den uselviskhed, der for mig gør dig til den kærligste person, jeg nogensinde har kendt.” Praghosa Prabhu.

”Alle, der kendte ham inklusive alle hans Gudsbrødre og Gudssøstre, holdt af ham og var inspireret af hans tilstedeværelse, hans varme, venlige natur, hans oprigtige omsorg for alle, han mødte, og hans dybe kærlighed og dedikation til Srila Prabhupada og ISKCON.” Anuttama Prabhu.

”Vores kæreste vaisnava-ven var en modig fakkel i forsvaret af Srila Prabhupadas ISKCON. Han kunne gøre og gjorde alt i Srila Prabhupadas tjeneste, uanset om det var at prædike til en ven eller revse en fjende.” Sesa Prabhu.

”Han var meget fordragelig af natur og venlig i sin omgang med alle. Vi havde et hjerteligt forhold. Han holdt af at tjene vaisnavaerne og inviterede regelmæssigt mig og andre vaisnavaer til prasadam. Han var en meget belæst vaisnava og en god taler. Hans bortgang er et stort, uerstatteligt og smerteligt tab for vores verdensomspændende ISKCON-bevægelse.” Gopal Krishna Maharaja.

”Maharaja var min bedste ven. Engang spurgte en hengiven, hvem min nærmeste ven var i denne verden, og jeg svarede med det samme Bhakti Caru Swami. Da Bhakti Caru Maharaja hørte mit svar fra den hengivne, vældede tårer frem i hans øjne … Bortset fra Srila Prabhupada er Bhakti Caru Maharaja den mest kultiverede person, jeg nogensinde har mødt. Gennem hans eksempel og forskrifter kan man lære de finere sider af vaisnava-etikette. Når man var sammen med Maharaja, oplevede man den samme omsorg, som man ville få fra en kærlig mor eller far … Frem for alt var der Bhakti Caru Maharajas helligelse til Srila Prabhupadas mission. Hele tiden betonede han vigtigheden af at være loyal over for Prabhupada og Prabhupadas samfund. Han var altid villig til at glemme sine egne planer for at tjene Srila Prabhupadas samfund i overensstemmelse med anvisningerne fra GBC.” Bir Krishna Maharaja

”Bhakti Caru Swami var på sin helt egen måde specielt indbegrebet af den særlige syntese af modsætninger, som man også kunne se i Srila Prabhupada og andre store hengivne. Selv om den hengivne i bredden og dybden af sin rene helligelse til guru og Krishna er ærefrygtindgydende, virker han til slet ikke at være klar over det. Jeg så med egne øjne i Srila Prabhupada denne ualmindelige forening af storhed og ydmyghed og på en eller anden måde var den der her igen i Bhakti Caru Swami.” Ravindra Svarupa.

”Du anså altid ISKCON for at være Srila Prabhupadas særlige værk og ønskede altid at tjene ISKCON, både ISKCON’s hengivne og ISKCON som en selvstændig størrelse, en manifestation af Srila Prabhupada. Du elskede alle, der elskede Srila Prabhupada … Du var en renhjertet, kærlig person. Din kærlighed til Srila Prabhupada blev set i din kærlighed til de hengivne og til folk generelt, som du ønskede at bringe til Srila Prabhupada, og i, hvordan du opmuntrede hengivne til at øge deres engagement, påtage sig større ansvar og blive mere kærlige og ydmyge tjenere. Jo mere ansvar man accepterer, forklarede du engang til en hengiven på Mauritius, desto større en tjener af de hengivne bliver man.” Giriraja Swami.

”Måske hans vigtigste bidrag var hans utrættelige bestræbelse på at forene vores bevægelse omkring Srila Prabhupada i midtpunktet. Han opnåede store resultater i denne bestræbelse på grund af sin fuldstændige, absolutte uselviske dedikation.” Bhakti Vijnana Gosvami.

”Hvis formålet med bhakti er at elske Krishna og alle Hans uadskillelige dele, eksemplificerer ingen det bedre end Bhakti Caru Swami. Han levede efter en usagt regel om at elske enhver, der var omkring ham til at kunne blive elsket … I hans tilstedeværelse fik man fornemmelsen af, at man var lige så vigtig som enhver af hans allernærmeste venner. Dette talent var ikke fremelsket. Det var et udslag af hans åndelige natur. Kameraet elskede Maharaja. Han kunne sige hvad som helst foran en skærm og altid dufte som roser. Han havde en stjernes eller snarere en superstjernes natur. Der var kun én Bhakti Caru Swami i ISKCON. Han er uerstattelig.” Nrsimhananda Prabhu.