BHAKTI-YOGA I HJEMMET

Af Rohininandana Dasa (Oversat af Jesper Frydenlynd)

Jeg har fået følgende brev:

”Mit problem opstår ud af mit forsøg på – eller rettere min iver efter – at elske og tjene Herren Krishna. Det er sikkert en helt almenkendt situation: Mine forældre vil have, at jeg gifter mig med en velhavende ung mand og nyder de materielle goder, og jeg ønsker at leve et åndeligt bevidst liv. Jeg har helt sikkert ikke hjulpet med at berolige dem, fordi jeg har været så begejstret for mine besøg i templet, og jeg har talt meget om Herren og meningen med livet. Nu er jeg nødt til at holde mine besøg i templet hemmelige for dem. Hvordan kan jeg praktisere bhakti-yoga hjemme i lyset af alt det? Jeg er tæt knyttet til mine forældre og ønsker ikke at såre dem. Samtidig ønsker jeg bare at elske Krishna.

Kærlig hilsen, Amba.”

Som jeg gør klar til at svare tilbage, er mit første hensyn Ambas Krishna-bevidsthed – hvad end der måtte ske i hendes hjem eller hvilken aftale eller uenighed, hun når frem til med sine forældre.

Jeg skriver: ”Du skal vide, at hengiven tjeneste er transcendental i forhold til materielle omstændigheder. Intet kan stoppe eller styre den. Et levende eksempel er Prahlada Maharaja. Du kan læse i Srimad-Bhagavatams 7. Bog, hvordan han som femårig dreng samarbejdede med sin far – som var fuldstændig fjendtlig over for Krishnabevidsthed – ved at gå i skole og på anden vis adlyde ham. Men på samme tid fortsatte han fuldt ud sin Krishnabevidsthed. Absolut intet, end ikke den mulige død, kunne hindre den konstante strøm af erindring om Herren Krishna.

Du er måske ikke i stand til at imitere Prahlada Maharaja, men ligesom hans far ikke kunne indskrænke eller begrænse Prahladas tanker og følelser, kan dine forældre heller ikke begrænse dine. Dine forældre kan måske pålægge dig fysiske begrænsninger, men de kan ikke rigtig forstyrre din indre verden.

Ifølge de vediske skrifter er kernen i al lære altid at huske Krishna og aldrig glemme Ham. Så prøv at se alle aspekter af dit daglige liv i relation til Krishna. Mærk en frydefuld gysen hver gang, du forbinder dig med Krishna ved at se, hvordan alt sker under Hans ledelse, og hvordan alt, der er smukt og vidunderligt – og også alt det, der er skræmmende – kun er en lille gnist af Hans pragt. Prøv at se, hvordan alt det, du gør – fra at trække vejret, til at spise, til at arbejde, til at lege og til at elske – kan gøres som en ofring til Krishna.

Ud over at huske Krishna kan du også stå tidligt op og have dit eget faste åndelige program eller sadhana. Du kan gå en daglig tur, mens du reciterer på din Hare Krishna japa-kæde. Da Srila Prabhupada gik med sine di-sciple i de tidlige morgentimer, sagde han nogle gange, at kondiløberne udførte fysiske øvelser, og vi udførte åndelige øvelser.

Du kan også ofre al din mad til Krishna. Hvis du er forhindret i at ofre den i al åbenhed, kan du i stedet mentalt bede en ofringsbøn såsom: ’Min kære Herre, jeg ofrer denne mad til Dig,’ og så sige Hare Krishna.

The Nectar of Devotion fortæller om en hengiven, der ikke var i stand til at tjene Krishna så fyldestgørende, som han ønskede. Derfor øvede han sig i at meditere på, hvordan han en dag ville lave store, overdådige hengivne ofringer. I mit eget liv har jeg ofte anvendt den taktik. En gang var jeg syg med feber, og en anden gang sad jeg i en fængselscelle, hvor jeg var arresteret for at ’blokere fortovet’, da jeg distribuerede Srila Prabhupadas bøger. Begge gange mediterede jeg på hele templets morgenprogram. Jeg sang, lavede arati, reciterede japa, dansede i kirtana, gav en klasse – alt sammen i sindet. Nu ser jeg tilbage på disse oplevelser som værende meget vigtige for min åndelige udvikling.

Så hvis du ønsker at tjene Herren Krishna og praktisere bhakti-yoga derhjemme eller andre steder, kan du gøre det – hvis ikke af nogen anden grund, så i hvert fald, fordi det er din evige ret.

Selv om hengiven tjeneste er vores retmæssige ’arv’ fra vores højeste fader, Herren Krishna, valgte vi stadig som fortabte børn at vende Ham ryggen og gå ind i det materielle supermarked for at købe alskens illusoriske varer. Det kan være, vi nu kommer til fornuft og bliver trætte af at betale den høje pris for gentagen fødsel og død, men vi kan ikke forvente, at Krishna giver os frihed på et sølvfad uden vederlag. Srila Prabhupada siger, at maya tester os for at se, om vi er seriøse i vores forpligtelse til Krishnabevidsthed. Ønsker vi virkelig at være Krishnahengivne? Nogle gange kan modgangens ild hjælpe os til at bestemme.

Måske vil din særlige situation i sidste ende vise sig at være meget gavnlig for dig. Måske vil du blive endnu mere fast besluttet på at praktisere Krishnabevidsthed og blive en ren hengiven. Mange historier i Srimad-Bhagavatam – faktisk de fleste af dem – skildrer en hengiven, der står over for en omstændighed, der er enten svær eller smertefuld. Det er ikke overraskende, at i denne verden, hvor de fleste af os er fast besluttede på at glemme Krishna, er det ofte forbundet med vanskeligheder at praktisere hengiven tjeneste til Ham. Men gennem deres stålfaste hengivenhed til Herren Krishna kommer hengivne altid ud af alle besværligheder med bravur. De kender kunsten at bruge enhver omstændighed i Krishnas tjeneste – noget vi også kan lære. Selv midt i de største trængsler er de altid frie.

Følelsen af åndelig frihed er så værdifuld for en hengiven, at han eller hun kan ende med at byde modgang velkommen. Dronning Kunti, mor til de fem Pandavaer, bad til, at alle de ulykker, hun havde været udsat for, ville ske ”igen og igen”, fordi ulykkerne gav hende flere chancer for at være sammen med Krishna. Så fortvivl aldrig – før eller senere vil tingene løse sig.

Herren Caitanya instruerede engang en person i en situation, der kunne minde om din. En ung mand ved navn Raghunatha ønskede desperat at forlade sit hjem for at slutte sig til Herren Caitanya. Hans forældre var forfærdede ved tanken om, at unge Raghunatha skulle forlade hjemmet, og da de bemærkede hans beslutsomhed, ansatte de ti personer til at vogte ham. Hans forældre overvejede endda at binde ham med reb. De fik ham giftet med en udsøgt skønhed af en ung kvinde og forsynede ham med vældige rigdomme. De tænkte, at hvis ikke disse ting kunne holde ham tilbage, var der intet, der kunne. Men Raghunatha kunne kun tænke på at slippe væk. Han forsøgte igen og igen, men blev altid fanget.

Endelig en dag besøgte Herren Caitanya Raghunathas nabolag. Raghunatha tryglede sine forældre om at lade ham tilbringe bare en smule tid sammen med Herren. Da de så hans fuldkomne lidenskab og entusiasme og set i lyset af, at de selv var hengivne, gav de ham til sidst lov. Raghunatha var så glad for at være sammen med Herren Caitanya og tjene Ham, at han begyndte at udtænke snedige planer for at snyde sine forældre og ikke vende tilbage som aftalt.

Herren Caitanya forstod Raghunathas sind og rådede ham således: ’Vær tålmodig og vend hjem. Vær ikke skør. Efterhånden vil du blive i stand til at krydse den materielle eksistens’ hav. Men for nu … så nyd den materielle verden på en passende måde og undgå at blive knyttet til den. I dit hjerte bør du altid være meget trofast, men udadtil kan du blot opføre dig som en helt almindelig mand. Således vil Krishna snart være meget tilfreds og afsløre for dig, hvordan du kan undslippe mayas kløer … Hvis en person har Krishnas barmhjertighed, kan intet stoppe ham.’ (Caitanya-caritamrta, Madhya-lila, kapitel 16)

Jeg ved, at det måske ikke er let for dig i øjeblikket, Amba, men prøv at se fordelene ved din nuværende situation. Udnyt dem og bevæg dig fremad i din beslutning og fordyb dermed dit åndelige liv.”