Af SB Kesava Swami (Oversat af Jesper Frydenlund)
De gamle skrifter beskriver poetisk effekterne af guddommelig kraft. Den guddommelige kraft kan få selv en haltende mand til at bestige et bjerg, en stum til at tale og en blind til at se stjerner på himlen.
At observere mine spirituelle venner opnå fantastiske ting er et levende vidnesbyrd om dette (ikke, at nogen af dem er handicappede, eller at det gjorde dem mindre værd, hvis de var).
At få adgang til guddommelig kraft er muligt for alle. Hemmeligheden ligger i at udvikle en ”uselvisk tjenesteattitude”. Det starter med det nødvendige, går videre til det mulige og modnes i det umulige.
Det nødvendige
– for det første bør vi etablere os i at gøre det nødvendige: hvad der skal gøres. Dette er grundlaget. Vi hæver os over vores personlige følelser og lærer at handle med en følelse af pligt og ansvar. Vi tjener med en viden om, at det er det rette at gøre.
Det mulige
– efterhånden som vi udvikler os, rettes vores fokus mod at gøre det mulige: hvad der kan gøres. Her søger vi aktivt mulighederne for at tjene. Vi venter ikke på, at der opstår et behov eller en anmodning, men søger ivrigt efter muligheden for at bidrage. Vi begynder at nære kærlighed til den unikke glæde ved spontan uselvisk tjeneste.
Det umulige
– i åndelig modenhed nærmer vi os det umulige – hvad der ikke kan lade sig gøre. Når vores tørst efter at tjene hæver os til vores fulde kapacitet, bliver vi styrket af en guddommelig kraft, der føres os ud over vores fysiske grænser. Her begynder vi at fungere på det åndelige plan, der overskrider enhver materiel begrænsning. Ufattelige ting sker omkring os, og mirakler kan blive daglige anliggender.
Lad os øge, udvide og rykke grænserne. Det er her, vi oplever det guddommelige nærvær på førstehånd. Når alt kommer til alt, sagde Prabhupada: ”Umuligt findes kun i en tåbes ordbog.”
”Men til dem, der altid tilbeder Mig med udelt hengivenhed og mediterer på Min transcendentale form, bringer Jeg det, de mangler, og Jeg bevarer det, de har.” –Bha-gavad-gita 9.22