Af SB Kesava Swami (Oversat af Jesper Frydenlund)
Én af de andre brahmacarier er en ekstremt bedende person. Han fortæller jævnligt historier om gensidigheden og interaktionen, der kommer via samtale med Gud.
Selv om jeg bliver inspireret, har jeg personligt svært ved at bede. Det føles for det meste kunstigt – sandsynligvis på grund af en kombination af min upersonlige karakter, hårdhjertethed, mangel på tro og generelle livsfilosofi om at ”arbejde hårdt og være praktisk”.
Nogle tilbød mig dog for nylig en interessant modgift. “Bed for andre mennesker”, sagde de. Uanset om det er en ven, et familiemedlem, en arbejdskollega eller endda en fremmed på gaden, så stop lige op et par øjeblikke og anmod oprigtigt Gud på deres vegne. Jeg begyndte at prøve. Selv om det lød ukonventionelt, kunne jeg med det samme værdsætte kraften i denne tilgang på flere niveauer:
Personligt niveau – I stedet for at være kritiske, dømmende eller reserverede udvikler vi os til uselviske repræsentanter for positiv forandring. Eftersom bøn påkalder guddommelig indgriben, er vi ikke blot observatører af verden, men kan gøre en forskel, selv for mennesker, vi har meget lidt fysisk kontakt med. I øjeblikke af ophøjet bøn hæver vi os op over selvoptagethed og glemmer vores egne vanskeligheder.
Relationelt niveau – At tage sig tid til at tænke dybt over en persons liv forvandler vores forhold til ham. Vi lærer at se ud over det ydre kaos, idet vi forstår, at alle er rene sjæle, som forsøger at bryde fri fra de materielle forviklinger. At bede for andre hjælper os til at forbinde os med dem på et dybere plan.
Socialt niveau – Når en gruppe mennesker danner ægte venskab, hvor hver enkelt person oprigtigt ønsker, at de andre skal udmærke sig, skaber det en unik åndelig energi. Denne enhed, dette fællesskab og denne ægte forbundethed hjælper dem til at nå deres mål og forvandle verden. Bøn bringer mennesker sammen.
Srila Prabhupada underskrev altid sine breve ”Din evige velønsker.” Hans bøn var fuldstændig uselvisk – en naturlig konsekvens af hans utrolige medfølelse og omsorg for alle. Hellige personer siges at føle en andens smerte som deres egen (para dukha dukhi). Ligesom vi spontant tilser enhver lidelse i vores krop, er hellige personer spontant tilskyndede til at lindre lidelserne hos den brede befolkning. Selv om vi kommer til kort, når det gælder dette rene stadie, kan vi stadig indlede processen med uselvisk bøn som et redskab til at udvikle dybere følsomhed, der er så integreret en del af åndelig fremgang. Når alt kommer til alt, finder vi os selv ved at tænke på andre.
Prøv det engang – brug et par gode øjeblikke til at bede oprigtigt for en andens velbefindende. Og hvis du har svært ved at finde nogen at bede for, kan du altid sende nogle gode ord i retning af denne kæmpende sjæl!