ISKCON’s tempelpræsidenter fra Nordamerika mødtes for nyligt i Dallas, hvor Badrinarayana Prabhu gav et glimt over nogle af de ting, der foregår eller er foregået i ISKCON inden for det seneste år.

Indien

Temple of Vedic Planetarium, det store tempel i Mayapur, skyder op og forventes at stå klart i 2016. I Pune åbnede et nyt tempel og vedisk kulturcenter med deltagelse af Indiens præsident. Alt er førsteklasses, og den nye skole har allerede 900 elever. I Delhi er der 27 centre. I Chennai åbnede et nyt tempel, hvor man ventede 10.000 gæster, men der kom 25.000. I Kolkata ejes Srila Prabupadas fødested nu af ISKCON efter 45 års kamp. Jackfrugt-træet fra hans barndom står der stadig.

 

Sydamerika

I Brasilien er der et nyt retreatcenter med gæstehus, yoga-kurser, ayurveda mm., der bliver annonceret i turistmagasiner i Europa. I Recife har en park fået nyt navn og er blevet opkaldt efter Srila Prabhupada. I Peru har de hengivne bygget deres eget flotte nye tempel. Store Ratha-yatraer i Mexico City og Panama City.

 

USA

Salget af bøger det bedste i 30 år. 190.000 Bhagavad-gitaer anbragt i moteller over hele USA. I New York har Ratha-yatra fundet sted 40 år i træk. I Chicago har ISKCON et center på universitetet og kultiverer mange studerende. Over hele landet er der mange festivaler. I Gainesville, Florida, er de hengivne nævnt fast i universitetsmagasinet, fordi så mange studerende har fået prasadam igennem årene.

 

England

Dronningen mødte op til åbningen af Krishna-avanti skolen. Børnene reciterede verset trnad api sunicena. Da Dronningen hørte oversættelsen med beskrivelsen af kvaliteter som ydmyghed og tolerance, udbrød hun: “Well, wouldn’t that be just grand.” Hun fik også Prabhupadas Bhagavad-gita for mange år siden og læste i den i timevis, imens hun sad som model til en statue af sig selv.

Bhaktivedanta Manors kostald er af højeste standard, og Janmastami-festivalen der er verdensberømt. Manor har også en flot park med udstillinger, der forestiller Krishnas lege, og en mindepark til ære for George Harrison. De hengivne arrangerede Diwali-fest hos premierministeren i Downing Street 10, hvor hans hustru blev så forelsket i et stort billede af Radha-Gokulananda, at hun bad om lov til at beholde det.

Radhanatha Swami talte til bestyrelsen for Bank of England og til lederne af Parlamentet, hvor han nævnte, at landene med de højeste bruttonationalprodukter også har de højeste niveauer af stress, skilsmisser, selvmord osv., og anbefalede i stedet at stræbe efter et højt ”bruttonationallykkeprodukt”.

Anslået 200.000 medlemmer af ISKCON i England.

 

Rusland og CIS

Over 4.000 hengivne mødtes i et kæmpetelt ved Sortehavet. Hengivne overalt, over 500 bhakti-vriksa grupper. Mange templer – selv i Murmansk er der et nyt tempel. Modgang i Moskva med opførelsen af et nyt tempel, som myndighederne har blokeret for, men en mand har finansieret købet af to huse i stedet.

Et sjovt minde. Da Srila Prabhupada så lange køer af mennesker foran Lenins grav, sagde han: ”Ved I, hvorfor de alle står der? For at være sikker på, at han er død!”

 

Tyrkiet

Der er en Govindas restaurant i Istanbul og nye bøger på tyrkisk.

Italien

Hver weekend afholdes der et eller andet sted en stor Festival of India i et telt med plads til 400 mennesker.

 

Bangladesh

Et 80 procent muslimsk land, hvor kun hinduer kan kultiveres offentligt. 200 hengivne bor i templet i Dacca og mere end 1.000 gæster til hver eneste søndagsfest. Stor Ratha-yatra. I Chittagong er der blevet skænket et stykke jord til et nyt tempel.

 

Ukraine

500–800 gæster til hver søndagsfest i Kiev. Over 20.000 hengivne deltager hvert år i en ugentlig festival.

 

Australien

Her har de hengivne et omrejsende Govindas-køkken, der besøger hele landet

 

Afrika

Et nyt BBT-kontor åbnede i Afrika for to år siden, og der er allerede blevet udgivet adskillige bøger på mange afrikanske sprog. Seks grupper med brahmacarier rejser kontinentet på kryds og tværs og sælger bøger og afholder programmer på universiteter. Ratha-yatra i Soweto. Botswana har fået et nyt tempel.

 

Myanmar (Burma)

Et stærkt buddhistisk land. Af 40 millioner indbyggere er seks millioner buddhistmunke, og byerne har fortove, der er  reserveret til munkene, som også kan komme gratis ind overalt og tilmed først om bord på fly osv. Der er også vaisnava-hengivne inklusive ISKCON-medlemmer, der får samme respekt og gode behandling. For år tilbage faldt en universitetsstuderende over en af Srila Prabhupadas bøger, hvori der var et kort, som han udfyldte for at få tilsendt en gratis bog. Et halvt år senere bankede Bhakti Vikasa Swami på hans dør. Han havde fået et 24 timers visum og greb chancen for at lære denne studerende alt om Krishna-bevidsthed. Denne hengivne oversatte derefter Bhagavad-gita og Srimad-Bhagavatam, der nu bliver distribueret over hele landet. I Myanmar er flere gamle templer blevet skænket til de hengivne, der tilbeder de gamle Deiteter og nogle steder også tilføjer nye.