ISKCON’s øverste ledelse er The Governing Body Commission (GBC), der blev etableret af Srila Prabhupada, som overdrog ansvaret for ledelsen af ISKCON efter sin død til GBC. GBC består nu af omkring 35 ældre og erfarne hengivne, der mødes fra hele verden et par gange om året, hvor den ene er under Gaura Purnima-festlighederne i Mayapur hvert år.

GBC-møderne for 2019 har således allerede fundet sted i skrivende stund. De endelige resolutioner er dog ikke blevet offentliggjort endnu, men er forhåbentlig klar til næste nummer af Nyt fra Hare Krishna. Et mødereferat fra den 11. marts er blevet gjort tilgængelig som følger:

Mayapur, Indien, den 11. marts 2019. Under formiddagssessionen i 2019’s årlige GBC-møde blev en stor del af tiden brugt på at gennemgå og stemme om forskellige forslag.

I løbet af året kan ISKCON’s medlemmer stille forslag til GBC. Disse forslag gennemgår en bedømmelsesproces og bliver behandlet og stemt om af GBC’s repræsentanter og komitéer. De færdige forslag bliver herefter fremlagt for hele GBC-rådet til endelig afstemning.

I løbet af formiddagen gennemgik og stemte GBC’s medlemmer om ti forskellige forslag. Disse forslag inkluderede et forslag om layoutet af ISKCON’s lovbog; forslag relateret til planlægningen af fremtidige vaisnava-samadhier [mindesmærker for bortgåede vaisnavaer] i Mayapur; to forslag relateret til opdateringer af ISKCON’s vaisnava-kalender; et forslag om, at alle kobeskyttelsesprojekter i ISKCON først skal have et godkendelsescertifikat; og et forslag om at indføre et globalt kursus i omsorg for hengivne.

Selv om processen med afstemning om forslagene kan ses som langstrakt, gav Aniruddha Dasa, sekretær for GBC-repræsentanterne, udtryk for stemningen i lokalet, da han bemærkede: ”Vi vil ikke gennemføre nogen form for ændring forhastet. Vi vil gerne være sikre på, at alt om disse emner er blevet overvejet af GBC-rådet.”

Resultaterne af afstemningerne vil blive offentliggjort inden for kort tid.

Bhaktivedanta Research Centre

Klokken 13.35 præsenterede Hari Sauri Dasa en rapport om Bhaktivedanta Research Centre. Bhaktivedanta Research Centre er et vaisnava-bibliotek og studiecenter, der blev etableret i Kolkata [Calcutta] i 2009. Hari Sauri Dasa og Pranava Dasa grundlagde centret for at bevare tidligere vaisnava-acaryaers værker og skabe et bibliotek, hvor akademikere og filosoffer kan studere vaisnava­-tekster.

Hari Sauri rapporterede, at biblioteket på nuværende tidspunkt har mere end 22.000 bøger inklusive over 3.000 bøger og tidsskrifter fra Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakuras personlige bibliotek.

“Vi er gået fra blot at opbevare materialerne til at bruge dem til at sprede Krishna-bevidsthed,” fortalte Hari Sauri, der trak sig tilbage fra aktiv ledelse af centret sidste år, men fortsætter med at fungere som bestyrelsesmedlem og rådgiver. ”Vi har gang i en masse projekter og konferencer.”

Balarama Lila Dasa, en af lederne af Bhaktivedanta Research Centre, gav GBC-medlemmerne en rapport om nogle af centrets projekter. ”Det er ikke blot et bibliotek, men et forskningscenter,” forklarede han. ”Vi har haft forskningsprojekter med universiteter fra hele verden. Vi arbejder på at gøre alle vores bøger til rådighed online og katalogisere, digitalisere og uploade dem, så de er tilgængelige hvor som helst i verden. Vi arbejder sammen med Indiens førende biblioteksvidenskabsmand om dette.”

Balarama Lila beskrev nogle eksempler på nuværende forskningsarbejder. Forskningscentret er for øjeblikket i gang med at skabe det første gaudiya-vaisnava-leksikon. Der arbejdes også på at digitalisere og gennemforske 5.000 udgaver af dagbladet Nadia Prakash, der blev af udgivet af Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura imellem 1927 og 1947.

“Hari Sauri, du og dit hold gør en fantastisk tjeneste,” udbrød Badrinarayan Dasa Gosvami efter præsentationen. ”Mange tak.”

Kilde: https://iskconnews.org/march-11th-gbc-meeting-features-report-on-bhaktivedanta-research-centre,6886/