BHAKTI-YOGA I HJEMMET
Af Rohininandana Dasa (Oversat af Jesper Frydenlynd)
Enhver ny initieret inden for Krishnabevægelsen afgiver et løfte om at følge for resten af sit liv disse fire regulative principper: ingen hasardspil, ingen indtagelse af kød, fisk og æg, ingen seksuel omgang undtagen inden for ægteskab for at få børn og ingen rusmidler inklusive alkohol, tobak, kaffe og te.
Hasardspil, indtagelse af kød, kønslig omgang og beruselse forstyrrer enhver form for åndelig praksis, og de fire ting siges at være irreligiøsitetens fire grundpiller. De er roden til alle synder.
Vores tilbøjelighed til at synde – at overtræde Guds love og handle selvstændigt – stikker selvfølgelig langt dybere end at drikke en stor fadøl. Men at begrænse skadelig adfærd hjælper med at skabe et passende indre og ydre miljø til at praktisere Krishnabevidsthed.
Hvis de fire regulative principper virker mærkelige eller uoverkommelige og mere skabt for at begrænse os end befri os, er vi nødt til at overveje nøje, hvor alvorligt begrænsede vi allerede er nu som betingede sjæle. Selv vores kroppe lænker os ved hvert skift, når den gennemgår sine faser af fødsel, vækst, sygdom, forfald og død.
Faktisk er vores nuværende tilstand en slags sygdom. Men Krishnabevidsthed giver os den rette diagnose (at vi sover i maya), en effektiv medicin (chantning og at høre om Krishna), en passende kost (prasadam) og den rette adfærd (barmhjertighed, renlighed, sandfærdighed og nøjsomhed, der er modsætningerne til de fire synder).
Hvis vi forsøger at være frie ved at gå vores egne veje og negligere de regulative principper, der er forbundet med Krishnabevidsthed, vil vi opdage, at vi ender under vores sansers diktatur. Den afdøde kristne teolog Thomas Merton skrev: ”Det bør accepteres som en meget elementær, menneskelig og moralsk sandhed, at intet menneske kan leve et fuldstændigt fornuftigt og anstændigt liv, medmindre man er i stand til lejlighedsvis at sige ’nej’ til sin naturlige kropslige appetit. Intet menneske, der blot spiser og drikker efter velbehag, som ryger, når der føles trang til at tænde en cigaret, og som tilfredsstiller nysgerrighed og sensualitet, når stimuli erfares, kan betragte sig selv som værende fri. Det menneske har givet afkald på sin åndelige frihed og blevet de kropslige impulsers tjener. Sindet og viljen tilhører ikke længere mennesket selv. De sorterer nu under betingethedens kraft, nemlig menneskets appetit.”
Vi er nødt til at forstå, at vi aldrig er herrer, men altid tjenere. I sagens natur tjener vi altid nogen – enten ”djævlen” eller Herren. En person kan være mere eller mindre sofistikeret, når det drejer sig om at tjene sanserne, men slutresultatet er altid det samme: Under sansernes diktatur gør vi ting, som gentagne gange får os i problemer, krop efter krop.
Faktisk er vi tyveknægte. Igennem utallige liv har vi taget og benyttet Krishnas ejendom og kaldt den vores egen. Jeg betragter måske ikke mig selv som en særlig stor tyv, men selv om jeg blot tager et glas vand og tænker: ”Dette er mit”, er jeg en tyv. Som det siges i Indien – uanset om man stjæler en agurk (khéra) eller en diamant (héra), så er at stjæle at stjæle.
Og fordi vi er tyve, er vi fængslet af murene, der er skabt af vores uafhængige ånd. En hengiven ønsker derfor at bryde fri af en sådan ”uafhængighed” og føler stor lettelse over sin ydmyge underkastelse over for Herren.
Sagt på en anden måde – en hengiven føler en forandring i hjertet og en følelse af anger. En hengiven tænker: ”Min Herre, i så lang tid har jeg undgået Dig. I forsøget på selv at være herre har jeg forårsaget lidelse for mig selv og andre og i visse henseender også over for Dig. Men nu agter jeg at ændre mig – fra nu af er jeg Din.”
Til trods for en sådan oprigtig hensigt og overbevisning kan man stadig have svært ved at følge de fire regulative principper. Til trods for Krishnabevidsthedens højere smag kan man stadig bibeholde den lavere smag.
Her er nogle råd til at gøre det lettere at følge de regulative principper:
Lad os antage, at vi har svært ved at stoppe med at spise kød. Inden for den Krishnabevidste kost er der forskellige retter, der næsten smager som ”den ægte vare”. F.eks. smager kofta – friturestegte dal-deller i tomatsauce – overraskende meget som kød. Aubergine-pakoraer eller friturestegt aubergine overtrukket med krydret dej kan tilfredsstille smagen for fisk.
Vi kan også tilfredsstille trangen til kød ved at lave mad med ghee. Ghee siges at indeholde essensen af kød, fordi det kommer fra mælk, som produceres fra koens krop. Derudover er der også i dag flere forskellige køderstatningsprodukter på markedet, ofte hovedsageligt bestående af soja, som kan hjælpe med at gøre overgangen væk fra kød nemmere.
Et andet godt tip og vejledende princip handler om at vælge de mennesker, som vi omgås. Når min familie og jeg f.eks. besøger min mor, nævner hun ofte, at hvis hun kunne være blandt os hele tiden, ville det være nemt for hende at være vegetar. Men så snart vi tager af sted igen, glider hun tilbage til sine gamle vaner. Så selskab er vigtigt, og vi bør altid forsøge at omgås hengivne.
Men hvis vi er fast besluttede på at ændre os, er vi stand til det – med eller uden godt selskab – på trods af vores livslange vaner. Selv om en kvinde, jeg kendte, boede alene, blev hun vegetar – endda i en alder af 86.
Og hvad med sexproblemet? Det regulative princip ”ingen seksuel omgang” betyder ikke ”ingen sex”. Det betyder sex udelukkende med det formål at få børn. Sex kan være en åndelig handling i Herren Krishnas tjeneste. Hengivne par tager typisk deres nyfødte spædbørn med i templet og placerer dem foran alteret som en ofring til Herren. Børn er en vigtig ægteskabelig frugt, og den frugt er så meget sødere, når et barn er både planlagt og ønsket.
Ved at vide, at i Krishnabevidsthed er reglen kun at have sex for at få børn, kan par, der kommer til Krishnabevidsthed, forsøge at skabe en passende atmosfære af tilbageholdenhed, gensidig støtte og åben kommunikation, så de helt naturligt og lykkeligt kan eliminere unødig sex og erstatte det med den højere smag af Krishnabevidste kærlige udvekslinger. Ellers kan forsøg på afholdenhed eller cølibat føles undertrykkende, og den resulterende frustration kan skabe en stor belastning for både parret og deres familie. Undertrykkelse, siger Herren Krishna, udretter intet som helst.
Hasardspil er et populært tidsfordriv og for nogle mennesker en farlig afhængighed. Alene i USA spiller 60% af befolkningen millioner og atter millioner af dollars væk. Sikke et spild af menneskeligt potentiale!
Hvordan opgiver man sin hang til at spille? Vi kan starte, som vi gør med de øvrige principper, med at tilpasse vores spillelyst. I 1973 i England sagde Srila Prabhupada, at vi faktisk ikke opgiver at spille, fordi vi på en måde satser på, at Herren Krishna er Guddommens Højeste Personlighed. Vi sætter vores liv ind på denne sandhed. Hvis man er fascineret af spændingen forbundet med at satse sine hårdt optjente penge, så kan man forestille sig spændingen ved at satse hele sit hårdt optjente menneskeliv!
Vi kan også overveje, at der ikke er noget, der hedder tilfældigheder. Vi kan aldrig lykkes med at benægte eller besejre karma-loven. Narada Muni forklarer i Srimad-Bhagavatam (1.5.18), at lykke fra sansenydelse kommer automatisk i tidens løb, ligesom lidelse kommer, selv om vi ikke ønsker det.
Vi kan også meditere på, hvad der må være det mest skæbnesvangre hasardspil nogensinde: Yudhisthira Maharajas terningespil med Sakuni og Duryodhana, et spil, som i sidste ende førte til den store Kuruksetra-krig.
Hvad angår beruselse, husker jeg tydeligt, hvordan Srila Prabhupada i det samme foredrag i 1973, som jeg nævnte tidligere, sagde, at i Krishnabevidsthed opgiver vi rent faktisk ikke beruselsen, for Krishnabevidsthed eller kærlighed til Gud er i sig selv en form for åndelig beruselse. Vi skal ganske enkelt lære at svømme i dette hav af den form for beruselse for at kunne efterlade vores stillestående dødvande langt bag os.
Mennesker bruger sædvanligvis sex, spisning, hasardspil eller beruselse tvangsmæssigt for at forsøge at dæmpe en indre smerte eller dæmpe trangen til kærlighed og opmærksomhed. Men med støtte fra kærlige Krishnabevidste venner kan man identificere og opfylde disse indre behov og dermed føle sig mere hel og opfyldt. Når et menneske ikke længere føler sig drevet til at fylde et tomt hul i sit selv, bliver det lettere at følge de fire regulative principper.
At ønske lykke og fornøjelse er helt naturligt. Den vediske mission er ifølge Srila Prabhupada at gøre alle lykkelige: sarve sukhino bhavantu. Herren Krishna er ananda-maya – af natur fuld af lykke. Så som en del af Ham er vi naturligt også lykkelige. Det eneste, der så er tilbage, er derfor at afdække og forbinde med kilden til vores naturlige lykke. Srila Prabhupada har skrevet en lille bog om netop dette med titlen Krishna – Reservoiret af Nydelse.
Eftersom Krishna er ubegrænset og konstant stigende, gælder det samme faktisk for den glæde, Hans hengivne føler. Vi vil ikke noget sted i den materielle verden finde den intensitet af lykke, som vi higer efter, fordi den materielle verden af natur er midlertidig (anityam) og lidelsesfyldt (asukham) som bekræftet af dens skaber, Herren Krishna (Bg. 9.33). Netop det faktum, at vi higer efter uendelig, ubegrænset, konstant øgende nydelse er i sig selv bevis på, at dette sted ikke er vores hjem.
Hvis vi fortsat føler os skræmte over udsigten til at følge de fire regulative principper, kan vi huske på, at vi har en meget stærk og venlig ven, der har vores bedste interesse for øje. Hvis vi ofrer os selv for Krishna, vil Han hjælpe os. ”Gud hjælper den, der hjælper sig selv.” Der er mange fantastiske beretninger om, hvordan Krishna har hjulpet mennesker, der oprigtigt prøver at betræde den åndelige sti, men som nogle gange glider og snubler.
Begyndere, der nogle gange kommer til kort i deres bestræbelser på at følge de fire regulative principper, kan stadig synge Hare Krishna og føje den lotusøjede Herre Krishna til deres liv. Før eller siden vil alle, der gør dette, blive forankrede i de regulative principper, udvikle sig til det perfekte stadie og komme hjem, tilbage til Guddommen. Dét er Srila Prabhupadas vidunderlige gave.