Af Madhana Gopala Dasa

I Frankrig er landets slogan égalité, fraternité et liberté – lighed, broderskab og frihed. Det står skrevet på mange offentlige steder i landet, men hvad betyder det egentligt? Der mangler faktisk et ord, hvis man virkelig skal realisere de tre ting, nemlig Gud. Vi er alle lige i forhold til Krishna som Hans evige tjenere.

Det betyder også, at vi alle er brødre, fordi vi har den samme far. Vi er ikke lige på den materielle platform, men det er ikke noget problem, hvis man har den åndelige dimension med i regnestykket. Alle er stort set enige om, at disse ovenstående ord er ønskværdige målsætninger i verden, men hvordan man realiserer dem, er der bred uenighed om.

Det sidste princip, frihed, er meget misforstået i dag. Den gængse forstålse af frihed er for det meste lige det modsatte af frihed, uden at man er bevidst om det. Jeg vil prøve at forklare dette her.

Frihed kommer fra Krishna og forbliver frihed, så længe den er forbundet med Ham. Herren har givet os en fri vilje, som Han ikke piller ved, for Han vil aldrig tvinge os til at elske Ham, for så kan kærligheden til Ham ikke udvikle sig. Men når den frihed misbruges, bliver den til ufrihed, der binder os til den materielle verden i stedet for at gøre os frie.

Krishna siger i Bhagavad-gita 3.37:

kama esa krodha esa
rajo-guna-samudbhavaha
mahasano maha-papma
viddhy enam iha vairinam

Lyst, der bliver omdannet til vrede, er menneskehedens værste fjende, selv om vi ofte er overbeviste om, at det er vores bedste ven. Vi tror, at frihed betyder, at vi kan gøre lige, hvad det passer os, og lade sanserne løbe løbsk. Men vi kan se, at man ikke bliver lykkelig af at lade sanserne og sindet få frit spil. Det er der utallige eksempler på. Et klassisk eksempel er rygning. Man begynder at ryge, fordi man vil gøre, som man vil, og er ligeglad med, hvad ens forældre eller andre autoriteter siger. Men den såkaldte frihed bliver hurtigt til det stik modsatte. Man bliver afhængig og skal betale for smøgerne. Så er det til og med usundt, og man dør af det. En helt anden ting er, at der egentlig ikke er nogen nydelse ved det overhovedet. Host host …

Eksemplet med rygning viser, at jo mere vi giver efter for sanserne og sindets krav og lader os blive skubbet rundt, desto mere mister vi den frihed, som vi priser så højt. Samtidigt bliver vi dækket over og forstår ikke, hvor meget vi er sansernes tjenere, hvilket manifesterer sig i alle aspekter af vores liv.

Vi er overbeviste om, at vi har gjort en masse fremskridt i vores moderne samfund, og at al den fine teknologi gør det muligt at få mere frihed til at gøre andre ting. Vi tror også, at i gamle dage led folk mere og døde tidligere, fordi de blev nødt til at arbejde i marken hele dagen lang og brække ryggen. Vi er blevet fortalt dette så mange gange, at vi tror på det. Det er ren propaganda og ikke sandt.

Faktisk er levestandarden for Jordens befolkning som helhed blevet værre, end den var før den industrielle revolution. Det er kun en lille procentdel, mest her i Vesten, som nyder en højere levestandard. Men selv hvis vi ser på vores eget liv i Vesten, vil vi hurtigt forstå, at vi faktisk bliver mere og mere afhængige af andre menneskers tjenester og af maskinerne, som overtager mere og mere af vores arbejde. Maskiner er dyre at producere og vedligeholde, og affaldet er meget svært at skaffe sig af med bagefter. Det er en artificiel situation, som ikke kommer til at holde ret længe, for vi lever på bekostning af resten af verden.

Vi har kompliceret vores liv så meget, at bare for at gøre små ting som at gøre rent må vi køre en kæmpemaskine hen over gulvet, eller for at tage på arbejde må vi køre mange kilometer i bilen, som koster penge i benzin, forsikring osv. Vi har mistet vores frihed og er blevet viklet ind i en masse komplicerede arrangementer bare for at opretholde status quo. Se på dyrene, hvor enkelt de lever. De har ikke brug for fabrikker og kontorer, kæmpestore traktorer eller giftstoffer, som pumpes regelmæssigt ned i jorden.

Srila Prabhupada siger, at vi skal leve et simpelt liv. Det er ikke bare en smuk tanke, men et praktisk liv, som kan realiseres. Hver gang vi bruger penge, bliver vi mere og mere afhængige af materialistiske mænd og samfundet, som er styret af dem. Hvis vi gradvist kan skaffe vores livsnødvendigheder selv uden at skulle bruge kreditkortet, kan vi opnå den frihed, vi taler så meget om hele tiden. Penge er blevet den vigtigste værdi i dag, mens det før i tiden var korn, mælkeprodukter, land og naturalier, som var vigtige. Penge gør os til slaver af folk, som kort sagt bare vil udnytte os så meget som muligt, og som ikke er vores velønskere. Der står skrevet, at i Kali-yuga bliver det på et tidspunkt så svært at leve i samfundet, bl.a på grund af alt for høje skatter og mangel på madvarer, at folk bliver tvunget til at flytte ud i vildmarken. Måske er det allerede ved at ske gradvist …

Vi arbejder faktisk mere og længere i dag, end man gjorde i et landbrugsbaseret samfund før i tiden, men fordi illusionen er så tyk, overbeviser vi os selv om, at alting er bedre nu. Maya luller os sagte, men sikkert i søvn, og vi overgiver os alt for let til den moderne livsstil. Før i tiden var folk stærkere og havde meget bedre helbred, fordi de arbejdede naturligt. Jeg har hørt, at for hundrede år siden bar mændene 100 kg sække, mens man i dag knapt nok kan bære 25 kg.

Hvis vi vil have frihed, må vi overgive os til at blive fuldstændigt afhængige af Krishna og Hans natur, som giver os alt, hvad vi har brug for, uden at vi behøver at ødelægge planeten eller udnytte vore medmennesker og dyr. Krishna er vores alle sammens far, og Jorden er vores mor. Hvis vi vil være Krishnas tjenere, må vi også tjene Jorden i stedet for at udnytte og ødelægge den, hvilket vi kan se ikke gør os selv eller andre lykkelige. Hvis vi gør det, gengælder Krishna vores handlinger i form af naturens gaver.