Herren Ramacandras fremkomst
Den 19. april er det Rama-navami, Herren Ramacandras fremkomst.
Herren Rama eller Ramacandra er Krishna, Guddommens Højeste Personligheds, inkarnation som den perfekte konge, der var her på Jorden for over to millioner år siden. Han nedsteg dels på halvgudernes opfordring for at befri verden for dæmonen Ravana, dels for at vise eksemplet på den perfekte regent og ægtemand. I Indien taler man stadig om Rama-rajya, det fuldkomne kongerige, hvor alle er lykkelige i et perfekt Gudsbevidst samfund.
Herren Ramacandra regerede i Treta-yuga, men selv om det var Treta-yuga, herskede der på grund af Ramacandras tilstedeværelse den samme tilstand som under Satya-yuga, den forudgående gyldne tidsalder. Der var ingen sygdom, mentale problemer, alderdom og selv ingen død for dem, der ikke ønskede det.
Ramacandra var søn af Kong Dasaratha, der havde tre dronninger: Kausalya, Kaikeyi og Sumitra. Dasaratha ønskede at trække sig tilbage og overgive tronen til sin ældste søn Rama, men han blev tvunget af Kaikeyi til i stedet at krone hendes søn Bharata og sende Rama ud i skoven i landflygtighed på grund af et løfte, kongen havde givet hende mange år forinden. Det var ham dog så inderligt imod, at han døde få dage senere på grund af sin store sorg over at have sendt Rama bort.
Rama levede herefter i skoven i 15 år sammen med sin hustru, Sita, og sin bror Laksmana. Her blev Sita bortført af dæmonen Ravana, øen Lankas konge, der ønskede hende som sin hustru. I sin søgning efter Sita fik Ramacandra hjælp af en hel hær af aber under ledelse af Hanuman, Ramacandras største hengivne, der fandt Sita og hjalp med at bygge en bro af flydende sten til Lanka, så Rama og Hans hær kunne kommer over til øen.
Efter at Ramacandra havde dræbt Ravana og befriet Sita, kom de tilbage til hovedstaden Ayodhya, hvor Ramacandra blev modtaget af sine brødre og genindsat på tronen. Senere valgte Ramacandra at sende Sita væk, fordi nogle af indbyggerne satte spørgsmålstegn ved hendes karakter på grund af hendes ophold i Ravanas varetægt. Sita, der på det tidspunkt var gravid, blev anbragt i varetægt hos Valmiki Muni, hvor hun fødte to sønner. Disse to sønner overdrog hun til Valmiki Muni, hvorefter hun, som det forklares i Srimad-Bhagavatam, gik ned i jorden, mens hun mediterede på Ramacandras lotusfødder. Men i virkeligheden er der ingen adskillelse mellem Sita og Rama, da de er evige omgangsfæller. Rama er Guddommens Højeste Personlighed, og Sita er lykkegudinden selv.
Historien om Ramacandra beskrives i Ramayana, der er skrevet af den store vismand Valmiki og er en yndet klassiker over hele Indien såvel som i mange lande uden for Indien. Ramayana findes i bogform, som lydbog og på video og kan fås gennem vore butikker. Man kan også læse om Herren Ramacandras bedrifter og regering i Srimad Bhagavatams 9. bog, hvor Srila Prabhupada forklarer, hvorledes man kan genetablere Rama-rajya, Ramas kongedømme, selv her midt i Kali-yuga.
Der bliver fest i templet i Vanløse til ære for Herren Rama den 19. april fra kl. 17.
Srivasa Thakura
Fremkomstdag den 3. april 2013
Srivasa Pandita er en af Herren Caitanyas mest fortrolige ledsagere. Han er det femte medlem af Panca-tattva, der ud over ham består af Herren Caitanya, Herren Nityananda, Sri Advaita Acarya og Gadadhara Pandita. I Panca-tattva repræsenterer Srivasa det marginale levende væsen (tatastha jiva), og hans hengivne beskrives som Herren Caitanyas mindre lemmer. De tog alle del i Herrens lilaer, og med dem spredte Han Sin sankirtana-bevægelse for 500 år siden.
Srivasa Thakura boede i Navadvipa, da Herren Caitanya blev født. Han levede først sammen med sine tre brødre Srirama, Sripati og Srinidhi i Kumara Hatta, men familien flyttede på et tidspunkt til Navadvipa, hvor de plejede omgang med Advaita Acarya og andre rene vaisnavaer. Efter Caitanyas fødsel blev Srivasa og hans hustru Malini som en anden far og mor for Ham. Da Caitanya Mahaprabhu startede sin sankirtana-bevægelse, blev Srivasa Thakuras hus (Srivasa Angam) hovedkvarteret for Caitanya Mahaprabhus sankirtana-bevægelse. Her mødtes de hengivne til daglig Srimad-Bhagavatam-klasse og natlige kirtanaer, og mange af Caitanyas fortrolige lilaer fandt sted her. Da Nityananda Prabhu kom til Navadvipa, flyttede Han ind hos Srivasa og blev en del af hans familie.
Senere tog Caitanya Mahaprabhu sannyasa, forsagelsens livsorden, og Srivasa Pandita flyttede tilbage til Kumara Hatta. Nu og da gik han og hans brødre til Jagannatha Puri for at mødes med Mahaprabhu. Somme tider kom Herren Selv til Navadvipa og Mayapur for at se de hengivne og Sin mor Sacidevi. Ved disse lejligheder boede Han hos Srivasa i nogle dage.
Srivasa Thakura er en inkarnation af Narada Muni, Herrens konstante ledsager, der altid deltager i Hans aktiviteter og inkarnationer.
Templet i København, Ny Srivasa Angam, er opkaldt efter Srivasa Thakuras hjem. Derfor afholdes der et særligt program til ære for Srivasa Thakura i templet fra kl. 17, hvor alle er velkomne.
Ramanujacarya
Fremkomstdag den 15. april 2013.
Der er fire vaisnava-sampradaya’er (discipelrækker af hengivne) med hver sin store lærer eller hoved-acarya. Ramanujacarya er hoved-acaryaen i Sri Vaisnava-sampradayaen, der blev startet af lykkegudinden Laksmidevi selv. Han fødtes i 1017 nær Madras, Sydindien, i en familie af vediske lærde, og gik bort i 1137, 120 år gammel. Ifølge sri-vaisnavaernes opfattelse var han en inkarnation af Laksmana, Herren Ramacandras yngre broder.
Srila Ramanujacarya rejste rundt over hele Indien, grundlagde 64 centre for sri-vaisnavisme og indviede 700 sannyasier, 12.000 brahmacarier og tusinder af familiefædre inklusive konger og velhavende godsejere. Han gjorde alle uanset kaste til brahmanaer. Ifølge ham overskrider en vaisnava alle sociale begrænsninger. Han identificerede sig selv som en tjener og lærte, hvordan man tilbeder vaisnavaerne.
Fælles for de fire store sampradaya-acaryaer er, at de alle skrev en kommentar til Vedanta-sutra. Ramanujas Vedanta-sutra-kommentar hedder Sri-bhasya og etablerer doktrinen visistadvaita, ”kvalificeret ikke-dualisme”. Som en urokkelig forkæmper for personalismens filosofi lærte han, at den Højeste Herre og de individuelle sjæle kvalitativt er et, men alligevel er der forskel på dem, for Herren er uendelig, imens de levende væsener er uendeligt små.
Vi gaudiya-vaisnavaer deler mange læresætninger og skikke med Ramanujas sri-vaisnavaer. Gaudiyaerne tog Ramanujas forklaring af Gud og jivaen til sig: ”Gud er som en flammende ild, imens den levende sjæl eller jiva er som en gnist, en lille del af Gud.”
Der er udgivet en bog i ISKCON, ‘The Life of Ramanujacarya’, der fortæller mere detaljeret om hans liv.
Syamananda Prabhu
Fremkomstdag den 25. april 2013
Syamananda Prabhu, en af de store åndelige mestre i tiden efter Caitanya Mahaprabhu, var discipel af Hridaya Caitanya og grundlagde templet Sri-Sri Radha-Syamasundara i Vrindavana. Sammen med Srinivasa Acarya og Narottama Dasa Thakura bragte han de seks Goswamiers bøger til Bengalen. På sin åndelige mesters ordre spredte Syamananda sammen med sin vigtigste discipel, Rasikananda Prabhu, hengiven tjeneste til Herren Caitanya over hele Orissa.