Billedet har Ananta Sri taget af den første kirtana i det nye Temple of the Vedic Planetarium i Mayapur. Templet, som Srila Prabhupada lagde grundstenen til i 1976, er nu næsten 40 år senere ved at tage endelig form. Som alle sikkert kan se, er der dog et stykke vej endnu, inden det står helt færdigt i 2016. Sacinandana Swami, der ledte den første kirtana, talte i den forbindelse om vigtigheden af dette tempel, og hvordan det er et projekt for ALLE hengivne i hele verden. Han forklarede, hvordan det kun kan blive færddigjort, hvis alle hjælper til. Hvis man vil følge med i opførelsen af templet og eventuelt har lyst til at donere til dets færdiggørelse, kan man gå ind på hjemmesiden http://tovp.org/ (’tovp’ står for Temple of Vedic Planetarium).