– Af Dandaniti Devi Dasi –
I sidste nummer af Nyt fra Hare Krishna gav vi definitionen på, hvad en guru er ud fra Srila Prabhupadas bøger og de vediske skrifter. Her beskriver vi forskellige kategorier af guruer eller åndelige mestre og deres forskellige roller i vores liv.
Lad os starte med et relevant vers fra Sri Caitanya-caritamrtas første kapitel, De åndelige mestre.
vande gurun isa-bhaktan
isam isavatarakan
tat-prakasams ca tac-chaktih
krsna-caitanya-samjnakam
”Jeg frembærer mine respektfulde hyldester til de åndelige mestre, Herrens hengivne, Herrens inkarnationer, Hans fuldstændige dele, Hans energier og den oprindelige Herre, Sri Krsna Caitanya Selv.”
Prabhupada kommenterer: ”Gurun er i flertal, fordi enhver, der giver åndelige instruktioner på basis af de åbenbarede skrifter, accepteres som en åndelig mester.” (Cc. Adi 1.34)
Grundlæggende er der to typer af åndelige mestre: Siksa-guru eller den instruerende åndelige mester og diksa-guru eller den initierende åndelige mester. Inden for kategorien af siksa-guruer finder man også vartma-pradarsaka-guruen, den person, der i begyndelsen peger os i retning af åndeligt liv, samt caitya-guruen, Oversjælen eller Herren i hjertet, der vejleder os indefra. Alle disse guruer har samme funktion, nemlig at bringe disciplen hjem til Krishna.
”De initierende og de instruerende åndelige mestre er ligeværdige og identiske manifestationer af Krishna, selv om de har forskellige roller. Deres funktion er at lede de betingede sjæle hjem, tilbage til Guddommen.” (Cc. Adi 1.36).
Guruen, der viser vej
Et eksempel på en vartma-pradarsaka-guru, der altså klassificeres som siksa-guru, kan være en hengiven, der sælger en bog på gaden til en person, der senere engagerer sig i hengiven tjeneste. Nogle gange sker det, at folk fra en anden religiøs institution siger til en person: ”Tag hen til Krishna-templet. De kan give dig svar på dine spørgsmål.” Dette er også et eksempel på en vartma-pradarsaka-guru. Personen praktiserer måske ikke selv bhakti-yoga, men anbefaler alligevel processen for andre.
Et berømt eksempel fra skrifterne er Cintamani, en prostitueret kvinde, der agerede som siksa-guru for Bilvamangala Thakura, der senere blev en stor hengiven af Krishna. I bogen Krsna-karnamrta fortæller Bilvamangala Thakura sin historie, og Srila Prabhupada kommenterer:
”I begyndelsen af denne bog har han frembåret sine hyldester til sine forskellige guruer, og det er værd at lægge mærke til, at han tilbad dem alle i lige høj grad. Den første åndelige mester, der omtales, er Cintamani, der var en af hans instruerende åndelige mestre, fordi hun først anviste ham den åndelige vej. Cintamani var en prostitueret, som Bilvamangala havde et nært forhold til tidligere i sit liv. Hun gav ham inspirationen til at begynde på den hengivne tjenestes vej, og fordi hun overbeviste ham om at opgive material eksistens for at søge efter fuldkommenhed ved at elske Krsna, viste han først sin respekt til hende.” (Cc. Adi 1.57)
Guruen der giver instruktioner
Siksa-guru er enhver person, der vejleder, giver inspiration og træner os i åndeligt liv. Således kan alle hengivne accepteres som siksa-guruer:
Sakala-vaisnava eva guravah: ”Alle vaisnavaer anses for at være ens guru.” (Sri Narahari Sarakara Thakura, Sri Krsna-bhajanamrta).
Bhaktivinoda Thakura understreger vigtigheden af siksa-guruer med følgende ord:
Sadhake sikhan sadhaner anga-sar: ”Jeg betragter imidlertid de mangfoldige instruerende åndelige mestre (siksa-guruer) som endnu vigtigere, for de udviser ubetinget mere barmhjertighed ved at træne de vordende hengivne i alle de essentielle aspekter af praktisk hengiven tjeneste.” (Fra Sri-Sri Kalyana Kalpataru)
Guruen i hjertet
Et andet aspekt af siksa-guruen er som nævnt Herren i hjertet. Krishna siger i Bhagavad-gita (15.15), sarvasya caham hrdi sannivisto, mattah smrtir jnanam apohanam ca: ”Jeg befinder Mig i hjertet på alle levende væsener, og fra Mig kommer hukommelse, viden og glemsel.”
Den indviende åndelige mester
Diksa-guruen, den initierende eller indviende åndelig mester, er naturligvis også en instruerende åndelig mester, og normalt vælger man en diksa-guru på baggrund af, at denne person er den mest fremtrædende siksa-guru i ens liv. Man kan have mange siksa-guruer, men kun én initierende åndelig mester:
”En hengiven kan kun have én initierende åndelig mester, fordi det altid forbydes i skrifterne at have mere end én. Der er imidlertid ingen grænse for, hvor mange instruerende åndelige mestre man kan have. I almindelighed bliver den åndelige mester, der til stadighed instruerer en discipel i åndelig videnskab, ens initierende åndelige mester senere hen.” (Cc. Adi. 1.35)
diksa-guru-krpa kori mantra-upadesa
koriya dekhan krsna-tattver nirdesa
”Den initierende åndelige mester (diksa-guru) viser sin årsagsløse barmhjertighed ved at give sine disciple instruktioner i at fremsige hari-nama mantraet. Ved at gøre dette leder han disciplene i retning af de sandheder, der angår den Højeste Herre, Sri Krsna.” (Sri-Sri Kalyana Kalpataru, Bhaktivinoda Thakura)
”Dette er proceduren for initiering. Disciplen må love, at han ikke længere vil begå syndige handlinger – nemlig ulovlig sex, kødspisning, hasardspil og indtagelse af rusmidler. Han lover at udføre den åndelige mesters ordre. Så tager den åndelige mester sig af ham og løfter ham op til åndelig befrielse.” (Cc. Madhya 24.256)
Befriede og ikke-befriede guruer
Guruer kan igen opdeles i to kategorier, nemlig befriede og ikke-befriede sjæle. Både befriede og ikke-befriede personer kan fungere som guruer. Det afgørende er, om de følger den åndelige mesters instruktioner og er fuldt engageret i hengiven tjeneste:
”Der er to slags instruerende åndelige mestre. Den ene er en befriet person, der er fuldt optaget af meditation på hengiven tjeneste, og den anden er den, der opvækker disciplens åndelige bevidsthed ved hjælp af relevante instruktioner.” (Cc. Adi 1.47)
”En person, der er en befriet acarya og guru, kan ikke begå fejl, men der er personer, der er mindre kvalificerede eller ikke befriede, men stadig kan fungere som guru og acarya ved udtrykkeligt at følge discipelrækken.” (Brev fra Srila Prabhupada til Janardana, 26. april 1968)
Princippet om guru-parampara
Princippet i guru-discipel-forholdet er, at man ikke kan tilnærme sig Krishna direkte, men kun via Hans hengivne:
Krishna til Arjuna: ”Min kære Partha, den, der hævder at være Min hengivne, er ikke så. Kun en person, der påstår at være en hengiven af Min hengivne, er faktisk Min hengivne.” (Adi Purana)
I Srimad-Bhagavatam sammenlignes den hengivne tjenestes højeste stade af kærlighed til Gud med en moden frugt:
”Den modne frugt bliver ikke lige pludselig kastet ned fra den højeste planet, Krsnaloka. Tværtimod er den kommet forsigtigt ned gennem discipelrækkens kæde uden ændring eller sammenblanding.” (SB. 1.1.3)