Af Svayam Bhagavan Kesava Swami – Oversat af Jesper Frydenlund
De siger, at fiasko er springbrættet til succes. På det seneste har jeg dog tænkt på, hvordan succes kan være en glidebane mod fiasko! Srila Prabhupada kommenterede engang, hvordan han stod over for to store prøvelser i sit liv.
På et tidspunkt blev han frataget alt og efterladt fattig og alene, en ukendt tigger uden fast bopæl. Senere i livet opnåede han imidlertid ufattelig succes og anerkendelse som en magtfuld åndelig leder af en international bevægelse. Han så begge dele som guddommelige prøvelser. Begge krævede enorm sindsro, og begge var muligheder for at komme tættere på Gud. At håndtere fiasko er ingen let opgave, men at opretholde den rette attitude i tider med store præstationer og velstand er lige så vanskeligt.
Succes kan aflede vores opmærksomhed fra den indre rejse, vi er på. Hvis succes afføder stolthed og danner grobund for en mentalitet, hvor man ser ned på andre, hvad har vi så egentlig opnået? Hvis succes igangsætter selvtilfredshed, uopmærksomhed og en falsk følelse af sikkerhed, hvor lys ser fremtiden så ud? Hvis vi bliver berusede af succes, nyder rampelyset og berømmelsen i stedet for at bruge det til ædle formål, hvor lang tid vil der så gå, før vi bliver nedtrykte? Det er interessant, at vi ofte identificerer ydre succes som et tegn på åndelig livskraft. Men det er det måske ikke.
Ydre succes er med sikkerhed en gave fra Gud, men disse resultater skal ses og sættes i perspektiv. Virkelig succes er indre succes. Ærlighed og oprigtighed, ønsket om renhed, afhængighed af guddommelig nåde, pligtopfyldende og målrettet indsats – disse er komponenterne i indre succes (som ikke nødvendigvis kan spores udefra).
I 1965 bad Srila Prabhupada ved ankomsten til Amerika en utrolig bøn: ”Gør mig til en succes eller fiasko, som Du ønsker.” For de fleste af os er tanken om fiasko skræmmende, demoraliserende og ydmygende. Det er ikke noget, vi vil tage imod med åbne arme. Er jeg klar til at gøre mit bedste, være en total fiasko og stadig forblive glad og tilfreds? Denne fuldstændige løsrivelse fra eksterne resultater er helt ufattelig kraftfuld. Det kommer fra et hjerte, som værdsætter indre renhed og anerkender guddommelig nåde, uanset hvilken form den måtte komme i. Vil jeg nogensinde blive i stand til at bede en sådan bøn med samme oprigtige indlevelse? Det forekommer at være langt væk fra mig, men jeg håber inderligt, det sker.
”Kæmp derfor for kampens skyld uden at bekymre dig om lykke eller lidelse, tab eller vinding, sejr eller nederlag, for på den måde vil du aldrig pådrage dig synd.” – Bhagavad-gita 2.38