– Af Lalitanatha Dasa –
Selv i Danmark trænger fattigdommen sig igen ind på livet af os i kølvandet på kontanthjælpsloft og andre stramninger af de sociale ydelser over det sidste årti. Kirkens Korshær driver væresteder, hvor fattige kan sove, få et gratis måltid, rent tøj, et bad og muligheden for eksempelvis at smøre en madpakke til børnene, hvis de ikke selv har råd til indholdet i madkassen. Organisationen arrangerer i år for første gang siden 1938 en landsindsamling til fordel for fattige i Danmark.
Hjælpeorganisationens chef, Helle Christiansen, fortæller: ”Vi er nødt til at rejse et rødt flag nu og banke på døre for at gøre opmærksom på, hvad vi oplever ude på gaderne: Der er ved at ske en forarmelse i samfundet. Det kan måske virke overraskende for mange, at der rent faktisk findes fattige i Danmark, men det gør der. Og der bliver flere og flere af dem.”1
Fattigdom er en integreret del af den moderne verden. En milliard mennesker må betegnes som virkeligt fattige i den forstand, at de oplever jævnligt, at de ikke ved, hvor deres næste måltid skal komme fra.
Tragedien er, at dette er et fordelingsproblem, for Jorden er rig og har rigeligt til alle. Verdens 100 rigeste familier skulle efter sigende til sammen eje mere end Jordens fattigste milliard. Fattigdom skyldes ikke mangel på rigdom. Jorden er rig. Srila Prabhupada skrev mange gange, at overbefolkning er en myte. Der er rigeligt med mad til ti gange Jordens nuværende befolkning. Krishna sætter ikke mennesker og andre levende væsener i verden, uden at Han også sørger for, at der er mad til dem.
Fattigdom er ikke en naturlov. Det er muligt at have et samfund uden fattigdom. Således beskrev en englænder efter sigende situationen i resterne af det vediske samfund, der stadigvæk fandtes i Indien først i 1800-tallet: ”Jeg har rejst Indien på kryds og tværs, og jeg har ikke set en person, der er tigger eller tyv. Sådan en rigdom har jeg set i dette land.”2 Det var selvfølgelig et andet Indien end Indien af i dag.
Grundlæggende er vores økonomiske behov enkle. Hovedsageligt skal vi have noget at spise, tag over hovedet, tøj på kroppen og ting i den stil. Fabrikker bidrager ikke til det. Som Srila Prabhupada sagde det, kan vi ikke spise skruer og møtrikker. Vi lever af den mad, der vokser på jorden.
Alligevel tror mange, at mere teknologi og økonomisk vækst er vejen frem til at løse verdens fattigdomsproblem. I virkeligheden er de måske selve problemet, for de bygger på, at menneskers grådighed skal øges. Men grådighed er selve problemet og grunden til, at nogle tilraner sig mere, end nødvendigt er, på bekostning af andre. Som Gandhi formulerede det: ”Der er nok i verden til alles behov, men ikke til alles begær.”
Resultatet af uhæmmet økonomisk vækst ser da også ud til at være det modsatte af, hvad man ofte antager. Således blev den franske økonom Thomas Piketty verdensberømt, da han for et par år siden udgav en bog, der viste, at i modsætning til, hvad mange tror, fører økonomisk vækst generelt til større ulighed og større fattigdom.3 Ifølge hans analyser, der er et af de grundigste økonomiske studier til dato, vokser den økonomiske elites evne til at tilegne sig en større og større del af de økonomiske ressourcer mere end selve væksten i økonomien. Resultat: der bliver flere og flere fattige verden over, ikke færre, jo mere økonomien vokser.
Srila Prabhupadas løsning på det økonomiske problem var en anden. Alle skal have adgang til jord. Alle skal have mulighed for at brødføde sig selv ved at dyrke korn og holde en ko eller to. Hvis alle havde den jord, som de har brug for til at brødføde sig selv, ville størstedelen af fattigdomsproblemet ikke eksistere. Det er den direkte og enkle løsning på verdens fattigdom. Giv mennesker jorden tilbage. Og lær dem, hvordan de skal dyrke den.
Materiel fattigdom er også udtryk for en åndelig fattigdom. Som Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati sagde det, skyldes alle verdens problemer kun en mangel på Krishna-bevidsthed. Det gælder også fattigdom. At være Krishna-bevidst betyder således, at man kender Krishnas måde at løse det økonomiske problem på, dvs. med jord og køer. Det betyder også, at man finder sin glæde i livet igennem sit forhold til Krishna. Kultiverer man ikke dette forhold, vil man altid være utilfreds. Denne utilfredshed vil tage form som grådighed efter flere og flere materielle besiddelser, fordi man i illusion tror, at man vil finde sin manglende tilfredshed i ydre ting (derfor er en grundlæggende stimulans for økonomisk vækst da også at holde mennesker i en konstant tilstand af utilfredshed – ikke for meget utilfredshed, men heller ikke for lidt).
’Simple living, high thinking’ (’et enkelt liv med høj tænkning’) var Prabhupadas formulering af den praktiske Krishna-bevidste vediske levestil. I ISKCON ved vi, at den kan løse verdens problemer inklusive fattigdomsproblemet. Lad os selv leve derefter og lad os sprede den til vores medmennesker. Det er det bedste, vi kan gøre for verden.
1 http://politiken.dk/indland/ECE3471089/kirkens-korshaer-en-landsindsamling-til-fattige-i-danmark-er-blevet-noedvendig/
2 Citatet tilskrives Lord Macaulay, men er af tvivlsom oprindelse. Sandsynligvis har han aldrig sagt det. Det afspejler dog fint, at Indien for resten af verden var et forkætret land med en rigdom som intet andet sted i verden. Det var således også ønsket om at få adgang til Indiens velstand og ressourcer, der drev Columbus til at finde en alternativ vej rundt om Jorden.
3 Kapitalen i det 21. århundrede, Gyldendal, 2014