Danmark mistede en fin hengiven i januar 2021, da Yadunatha Prabhu gik bort den 8. januar efter nogle måneders kamp med kræft. Han blev 61 år gammel.

Yadunatha Prabhu eller Jes Lønskov, som han oprindeligt hed, lærte allerede Krishnas hengivne at kende meget tidligt, da hans storebror Kim omkring 1980 i en periode var brahmacari i Sverige. Alligevel skulle der gå mange år, som Yadunatha selv ville betegne som temmelig omtumlede, før han besluttede sig for at overgive sig helt og aldeles til Krishna. Det skete i 2005. På det tidspunkt boede han i København og blev straks en af de faste støtter af templet her. Blandt andet var det hans faste tjeneste en gang om ugen at møde op og gøre hele tempelrummet grundigt rent.

Nogle år senere blev han alene med sine to børn, Arjuna og Yamuna, hvis udvikling han herefter koncentrerede sig fuldstændigt om. I 2015 besluttede han, at børnene ville få den bedste opvækst i Indien blandt hengivne her, og derfor slog den lille familie sig ned i Sridhama Mayapur, ISKCON´s verdenshovedkvarter og spirituelle by i Vestbengalen, hvor de hurtigt blev en integreret og vellidt del af det hengivne samfund. Børnene fik deres skolegang der, og Yadunatha var selv en striks praktiserende af Krishnabevidsthed og vidste at drage stor fordel af stedets transcendentale Krishnabevidste atmosfære.

Yadunatha blev indviet af Smita Krishna Swami i 2015 og følte sig altid tæt forbundet med sin åndelige mester. I sensommeren 2020 blev han så diagnosticeret med leukæmi og besluttede at komme tilbage til Danmark for at blive behandlet og helbredt. Krishna havde imidlertid andre planer for ham og tog ham fra denne verden i årets første uge omgivet af hengivne, der sang Hare Krishna for ham lige indtil det øjeblik, hvor han trak sit sidste åndedrag. Han efterlader sig Arjuna og Yamuna på 14 og 11 og deres storebror Surya på 38 samt alle os andre, der vil savne hans ligefremme Krishnabevidste fremtræden. Et af hans kendetegn var nemlig, at han aldrig skjulte, at han var Krishnas hengivne, og klædte sig altid derefter. Som Yamuna bemærkede om sin far: “Han var confident.”

Farvel til min ven Yadunatha

Af Sivananda Sena Dasa 

Min gode ven og gudsbroder Yadunatha Prabhu forlod sin krop den 8. januar efter en kort periode med cancer. Han fik konstateret sin sygdom i Indien og valgte med det samme at tage tilbage til Danmark for at få behandling. Han forlod sin krop omgivet af hengivne med kirtana, helligt vand og tulasi-devi.

Han fik en fin afskedsceremoni i Mayapur samt en særlig ofring og bhajana dedikeret til ham såvel som til hans børn Arjuna og Yamuna i Vrindavana.

En ceremoni blev ligeledes afholdt den 22. januar i Vestre Kapel inden kremeringen, hvor de hengivne havde bhajana med puja, der blev udført af Lalitanatha Prabhu. Yadunathas ældste søn Surya tog sig af det praktiske og organiserede prasadam for forsamlingen sammen med de hengivne i templet.

Yadunatha Prabhu var glad for at bo i Mayapur. Han stod meget tidligt op for at tage til Prabhupadas Samadhi for at sige sine runder. Jeg besøgte ham af flere omgange og husker, hvordan han kom hjem helt opløftet, når jeg var på vej til templet. Han havde jo hele ansvaret for, at Yamuna og Arjuna kom op og blev sendt i skole.

Yadunatha havde et stort ønske om, at hans børn bliver opdraget med Krishnabevidsthed, og det var han meget vellidt for i Mayapur-dharma. Han var glad for Jagannatha-prasadam, som vi indtog i store mængder. Han var en farverig og rummelig hengiven med et stort hjerte. Han vil blive husket og savnet.

Christina Legene skriver:

Kære Jes. Første gang, vi mødtes, var på en strand i Goa i 82. Du boede i en lille hjemmelavet hytte på stranden med din smukke kone og jeres lille baby. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at I var de sejeste, jeg nogensinde havde mødt. Igennem årene er vi løbet ind i hinanden hist og pist.

Men det næste store møde var, da du en dag kom ind på Morgenstedet, hvor jeg arbejdede. Du var iført tulsi tilaka og japa-pose. Det gjorde mig uendeligt lykkelig. Siden hen bosatte du dig i Mayapur med Arjuna og Yamuna. Sikke en fantastisk tjeneste, du gjorde dig selv og børnene. Nu er du fløjet videre. Jeg vil altid have dig i mit hjerte, kære Yadunatha. Du er den sejeste, jeg kender.

With love™

CHRISTINA LEGÉNE

Niels Legéne Thomsen skriver:

Vi har kendt Jes i 30 år. Sidste gang vi så Jes, var i sommeren 2019, hvor han og børnene kom og besøgte os i sommerhuset i Tis-vildeleje. Vi havde en kæmpe-kirtana i huset og masser af prasadam. Det var fest og glade dage. Yamuna ledte på et tidspunkt den smukkeste Hare Krishna-melodi, og Arjuna spillede karatala. Vi havde simpelthen Mayapur i ufortyndet form på besøg. Jes var så glad. Det var en lykkelig dag. Da vi bagefter spiste prasadam, fortalte usædvanligt mange, at de havde grædt usædvanligt meget til lige denne kirtana. Jeg var selv bevæget ud over tårernes rand flere gange. Senere på ugen skrev jeg et digt. Jeg skrev det færdigt forleden – da Jes havde forladt sin store krop. Kære Jes /Yadunatha, ære være dit minde.

Linje Yadunatha på vej til Goloka Vrindavana

Vi får besøg af en gammel ven, Jes

fortiden anes i en mundvig

men et forvandlet blik fortæller

at han er kommet for at synge

og han har engle med

han er blevet en bus fyldt med engle

ud af bussen træder

Yamuna og Arjuna

de er kommet for at synge

de synger som engle

alle stemmer i og er mærkeligt bevægede

ingen ser ud til at bemærke at Jes

græder præcis som alle os andre

vi sidder hele bundtet og tuder

med kroppe der skælver

også guitaristen

han lader tårerne løbe

fra guitarens strenge

således fik vi besøg

af linje Yadunatha på vej til Goloka Vrindavana

bussen er nu parkeret

på den endestation

hvor alting begynder

 

Niels Legene Thomsen