Af Jahnu Dasa

Hvis man gentager en løgn igen og igen, bliver den så til sandhed? Selvfølgelig ikke. Jeg tror, at det var nazisternes propagandaminister, Goebbels, der sagde: ”Hvis man gentager en løgn tilstrækkeligt mange gange, ender det med, at folk tror på den.”

Det svarer til evolution. Evolution er en løgn, der bliver gentaget igen og igen på alle skoler og universiteter og i alle medier, så evolution er blevet til et faktum ude i den brede befolkning. Selv den forrige pave i Rom var nødt til at falde til patten, så omfattende og massiv er indoktrineringen.

Men uanset hvor meget de brede masser indoktrineres i evolution, uanset hvor mange mennesker der tror på evolution, bliver det ikke sandt af den grund. Det er man selvfølgelig godt klar over inden for videnskaben, men nu for tiden godtager almindelige mennesker evolution, ikke engang som Darwins teori mere, men som et videnskabeligt faktum.

Evolution er uden tvivl den mest udbredte myte, som folk i almindelighed anser for at være sand. De fleste videnskabsfolk ved godt, at evolution er ren tro uden opbakning af beviser, men stadigvæk doceres denne tro på alle uddannelsesinstitutioner over hele verden som et videnskabeligt faktum.

Før den moderne videnskab kom til, behøvede folk religion til at fortælle dem, hvordan verden hang sammen: ”Verden er skabt af Gud, og Gud er den yderste årsag til alting.” Nu om dage ved vi selvfølgelig bedre, for nu har vi videnskaben til at fortælle os, hvordan verden virker. I dag ved vi, at kemikalier skabte livet, og at evolutionen skabte alle de forskellige arter.

Darwins teori er ikke engang en teori mere. Den er blevet opgraderet til videnskab. De sidste fem årtier er evolution blevet propaganderet til den brede befolkning som et videnskabeligt faktum.

Lad os imidlertid prøve at kigge lidt nærmere på, hvad evolution indebærer, og se, om det giver nogen mening.

Først var der en bunke kemikalier. Gennem en vekselvirkning mellem disse kemikalier blev en amøbeagtig livsart formet, hvorefter amøben gradvist gennem utallige mutationer fik ben at gå på og lærte at tale.

Så vidt, så godt. Lad for Guds skyld være med at tænke på, om det første menneske var mand eller kvinde. Det er bare en irriterende lille detalje, man ikke skal bekymre sig om. Den slags detaljer melder evolutionshistorien nemlig intet om. Hvordan lærte dette første menneske så at tale, når der ikke var nogen at tale med? Det er bare en anden irriterende detalje, man ikke bekymrer sig om inden for evolution.

Forestil dig blot – du er det første menneske på planeten, helt alene, ingen at tale med. Hvad gør du? Sætter du dig ned og venter på, at det andet køn skal evolvere, så du kan begynde at formere dig? Måske grynter du lidt i mælet over det fuldkomment åndssvage ved din situation. Hahaha. Jeg ved det. Hvem kommer op med sådan en gang bavl?

Nå, men når din partner så endeligt er evolveret, kan I begynde at grynte sammen og udvikle et eller andet sprog. Igen, lad være med at spørge om, hvilket sprog de første mennesker udviklede. Det er bare endnu en irriterende detalje. Så vidt vi ved, er sanskrit det første sprog og moderen til alle andre sprog. Faktisk er sanskrit det mest sofistikerede og komplekse sprog, der kendes. Hvordan det lige passer ind i evolutionen, er endnu ukendt.

Bemærk lige helt i modsætning til idiotien ved evolution og dens lineære tidsopfattelse den fornuftige og sammenhængende forklaring, vi bliver tilbudt i den vediske tradition: Mennesker har altid været til, tiden er cyklisk, civilisationer gennemgår en endeløs cyklus af skabelse, vedligeholdelse og destruktion, tidsalder efter tidsalder. I det mindste giver den forklaring mening for et rationelt sind. Den moderne forklaring om evolution er ikke alene usandsynlig og højst spekulativ. Den er også det rene anti-intellektuelle vrøvl.

Ikke desto mindre bliver evolution doceret på alle læreanstalter som et videnskabeligt faktum. Evolution anses for at være helt rationel, ja teorien betragtes faktisk som den bedste forklaring, vi har lige nu, på den observerbare verden.

Faktum er, at moderne mennesker er totalt hjernevaskede. De har ikke så meget som en eneste selvstændig tanke i hovedet. Hvis folk ikke havde TV, aviser og ugeblade til at fortælle dem, hvordan de skal tro og tænke, ville de være helt på Herrens mark.

Det er et statistisk faktum, at folk generelt set er mere forstyrrede og utilfredse end nogensinde før. Salget af anti-depressiver skyder i vejret. For nogle år siden kunne WHO rapportere, at den største helbredskrise, der venter menneskeheden i det nye århundrede, er, at flere og flere mennesker vil blive født med mentale problemer. Er det et tegn på en udviklet civilisation?

Det er egentligt ret mærkeligt, hvordan folk i denne videnskabelige tidsalder er så lidt videnskabeligt indstillet, når det kommer til Gud og religion. Et dogme er blevet skabt i det moderne samfund, at religion udelukkende er tro, og videnskab er udelukkende viden. Det er næppe en videnskabelig tilgang til Gud.

Jeg kan forstå, hvis nogen føler sig foranlediget til at fornægte særlige religioner, men helt at fornægte eksistensen af et Højeste Væsen er simpelthen irrationelt. Det vidner om et underudviklet intellekt.

Der er intet sundt eller frimodigt ved at være ateist, og beviset er, at i samme takt, som samfundet forkaster sine tidligere religiøse værdier, i samme grad bliver samfundet forringet og overvældet af kriminalitet og galskab.

Desuden bør man notere sig, at hvad enten man kalder sig kristen, hindu, muhamedaner, demokrat, republikaner eller hvad som helst, kan man stadig være besat af en ateistisk mentalitet. Det er ikke de betegnelser, vi behæfter os selv med, der bestemmer vores identitet. Det er vores mentalitet, handlinger og den viden, vi kultiverer, der definerer, hvem vi er.

Et bengalsk ordsprog lyder, phalena pariciyate. Man bedømmer noget ud fra dets resultat, eller som Jesus sagde, et træ dømmes på dets frugter. Så ting og sager forstås efter deres effekt og indflydelse, ikke på deres navn. Og den moderne verdens effekt på verden er ødelæggelse. Er det tegn på en udviklet kultur? Så hvorfor skulle vi tro på evolution?