ET LÆSERBREV

Af Alexander Justesen

Det er meget inspirerende at læse Nyt fra Hare Krishna. Jeg læser bladet med stor interesse, især Srila Prabhupadas side og brevkassen. For tiden læser jeg især ’De der Hare Krishna’er’. Jeg kom selv til Hare Krishna allerede omkring 1978, da jeg på Danmarks Radio hørte en udsendelse, der hed ”Skyd mig med din kærlighed”. Den handlede om nogle gymnasieelever, som var taget til USA og bl.a. besøgte Hare Krishna. De spillede Hare Krishna-mantraet, og ISKCON fik god kritik med på vejen.

Næste gang jeg hørte noget om Hare Krishna, var omkring 1983, da jeg så en plakat for Radio Krishna. Det var de bedste radioudsendelser, jeg har hørt i mit liv. Jeg begyndte langsomt at gøre sådan, som de anbefalede. Jeg begyndte at fremsige Klim Krishnaya Govindaya Gopi-jana Vallabhaya Namaha. Det var en vibration fra den åndelige verden. Det var som at putte en jernstang i ilden. Hele jernstangen får ildens kvaliteter. Jeg begyndte langsomt at blive vegetar. Jeg er stadigvæk vegetar og lever, som de anbefalede i Radio Krishna. Jeg går i seng kl. 20.00 og står op kl. 4:00 (ca.). Det er meget givende at komme i templet til de store festivaler. Atmosfæren er fyldt med kærlighed til Krishna. De hengivne har altid et smil til overs for én.

Jeg er især Hare Krishna, fordi Srila Prabhupada sagde, at denne bevægelse vil frelse menneskeheden i dens sværeste stunder. Jeg tror på, at vi er åndelige sjæle med et evigt liv og skifter krop, når vi dør, fordi Srila Prabhupada siger det. Det er meget bevægende at komme til søndagsfesterne og overvære foredragene med de gamle hengivne, som kendte Srila Prabhupada. Jeg er meget glad for at være en del af den stadigvæk ekspanderende familie af Hare Krishna’er.