Af Jahnu Dasa
Er det nok bare at have tro på Gud for at slippe væk fra en pandemi?
Det er det samme som at spørge: ”Er det nok bare at tro på matematik for at bestå sin eksamen?”
Helt indlysende er det ikke nok bare at have tro på Gud for at undgå naturens straf. Et flertal af verdens befolkning tror på Gud, men alligevel er coronavirussen over os.
Det, der skal til for at formilde naturen, er viden om, hvordan hun fungerer. Vi lever i en civilisation, hvor de to største industrier i verden, nemlig kødindustrien og våbenindustrien, profiterer på død og ødelæggelse. Millioner af levende væsener slagtes dagligt i automatiserede dødsfabrikker. Hvis det var mennesker, ville der være tale om massemord af uhørte proportioner.
Den nuværende verdensomspændende forbrugercivilisation lever så klart ikke i harmoni med naturen. Ja, vi ødelægger naturen og hendes indbyggere med uhørt hast, og det vil naturen selvfølgelig ikke finde sig i. Hun vil forsvare sig selv. Det er, hvad der sker i verden lige nu. Vi straffes af naturen for vores forbrydelser imod hende.
Igennem individuel og kollektiv erfaring kan vi altså forstå, at menneskeheden på dette tidspunkt bliver sat på plads af naturen. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det, der overgår den nuværende globale civilisation, har som sin hovedårsag den hensynsløse masseslagtning af levende væsener, sådan som den forøves af kødindustrien verden over. Bogstaveligt talt millioner af køer, grise og høns slagtes hver eneste dag i verdens slagterier. For denne forbrydelse straffes vi af naturen. Menneskesamfundet straffes i bund og grund af naturen for sin gudløse opførsel.
”I forhold til dyr er alle mennesker nazister. For dyrene er det en evig Treblinka.” —Isaac Bashevis Singer (1902-1991)
Vishnu siger:
”Når man modsætter sig halvguderne, der repræsenterer Gud, Vedaerne, der giver al viden, køerne, brahmanaerne, vaisnavaerne og de religiøse principper og i sidste ende Mig, den Højeste Person, tilintetgøres man omgående sammen med hele sin civilisation.” – Srimad-Bhagavatam 7.4.27
Når folk hører dette citat, siger de ofte: ”Hvad er det for noget ’omgående’? Den nuværende civilisation er stadig i fuld vigør.”
Men vi må forstå, at det er Gud, der taler. Han taler fra et større tidsperspektiv. Den moderne forbrugerkultur har ikke engang eksisteret et sekund i en kosmisk tidsskala. Romerne var f.eks. en temmelig degraderet og primitiv forsamling, men det lykkedes dem alligevel at regere i næsten 1.000 år. Før dem holdt egypterne i 3.000 år. Det kunne de gøre, fordi de tilbad halvguderne.
De var i virkeligheden mere i harmoni med naturens gang end den moderne vestlige civilisation. Ifølge den vediske virkelighedsmodel holder noget længere, jo mere rigtigt det er, og jo mere forkert det er, desto kortere tid holder det.
Den moderne vestlige civilisation (hvis vi siger, at den startede efter Anden Verdenskrig) har ikke engang varet i hundrede år endnu, og den udviser allerede alle symptomer på en civilisation i sit sidste stadie. Selv fra en kosmisk tidsskala for ikke at tale om Guds evige perspektiv har den moderne globale kultur kun varet i nogle sekunder. Det er en civilisation, der er i færd med omgående at gå til grunde, nøjagtigt som det er forudsagt af Gud i Bhagavat-Purana.
Hvis vores civilisation skal gøre sig håb om ikke omgående at gå til grunde, skal vi i stedet for bare at tro på Gud finde ud af, hvordan Han har arrangeret for menneskeheden at arbejde sammen med naturen. Denne viden findes i Bhagavad-gita. I bund og grund er Bhagavad-gita en brugsanvisning, som Gud har udgivet til menneskeheden om, hvordan naturen skal bruges. I de følgende citater kan vi erstatte ’halvguder’ med ’naturen’, for halvguderne er naturens repræsentanter.
Krishna siger:
”Ved skabelsens begyndelse udsendte Herren over alle skabninger generationer af mennesker og halvguder sammen med ofringer til Visnu og velsignede dem med ordene: ”Bliv I lykkelige gennem dette yajna [offer], for det vil give jer alt, I kan ønske jer i livet med hensyn til at leve lykkeligt og opnå befrielse.” — Bg. 3.10
”Når halvguderne finder behag i jeres ofringer, vil de også behage jer, og således vil der igennem samarbejde imellem mennesker og halvguder herske velstand for alle.” — Bg. 3.11
”Når halvguderne, der har ansvar for de forskellige livsfornødenheder, bliver tilfredsstillet igennem yajna (ofringer), vil de forsyne jer med alle nødvendigheder. Men den, der nyder disse gaver uden give dem tilbage til halvguderne, er bestemt en tyv.” — Bg. 3.12
”Herrens hengivne befries fra al mulig synd, fordi de spiser mad, der først er blevet givet som offer. Andre, der tilbereder mad for deres personlige sansenydelses skyld, spiser sandt at sige kun synd.” — Bg. 3.13
”Alle levende kroppe ernærer sig af korn, der frembringes af regn. Regn kommer som resultat af yajna [offer], og yajna udspringer af foreskrevne pligter.” — Bg. 3.14
”Regulerede handlinger foreskrives i Vedaerne, og Vedaerne er manifesteret direkte fra Guddommens Højeste Personlighed. Følgelig er den altgennemtrængende Transcendens for evigt til stede i offerhandlinger.” — Bg. 3.15
”Min kære Arjuna, den, der i dette menneskeliv ikke følger det af Vedaerne således etablerede kredsløb af ofringer, fører med sikkerhed et liv i synd. En sådan person, der kun lever for at tilfredsstille sine sanser, lever forgæves.” — Bg. 3.16