Af Jayadvaita Swami

Back to Godhead bragte i 1995 en serie artikler om halvguderne. Ikke alle var tilfredse med artiklerne. Redaktionen modtog således en resolution og protest fra Federation of Hindu Associations (FHA) i Californien. Vi bringer her FHA’s indsigelse sammen med BTG’s svar.

The Federation of Hindu Associations, Inc. (FHA) tager kraftig afstand fra artiklen ’The Glories of the Demigods’ og de efterfølgende skriverier i Back to Godhead, maj/juni 1995, hvor der ret beset står, at Siva, Ganesa, Brahma, Rama og andre guddomme i bedste fald kan anses for at være ’halvguder’ og ’en smule højere’ end mennesker.

Udtalelser af denne slags er særdeles anstødelige og forvirrende for oprigtige hinduer og ødelæggende for hindusagen. At stemple tilbederne af sådanne guddomme som ’forbryderiske’ er ikke retfærdigt over hinduismens barmhjertige og rummelige filosofi.

Med fortolkninger fra lidet kendte Puranaer, der støtter deres egen sag, har skoler af vaisnavisme (Krishna), saivisme (Siva) og saktisme (Durga) desværre i tusindvis af år stødt sammen over dette spørgsmål. Holdningerne oser af fundamentalisme, krænker selve hinduismens ånd og baner vej for endnu flere afvigelser fra moderreligionen. Med sådanne fortolkninger skaber de uforenelige territorier af indflydelse og aktivitet omkring én guddom ved at udelukke eller reducere betydningen af andre.

FHA’s opfattelse er, at i hinduismen repræsenterer alle guddommene forskellige former, egenskaber, kvaliteter, kræfter eller saktier af den samme Almægtige. En delvis tilknytning til en hvilken som helst af dem og ikke overgive sig til de andre udgør ikke fuldstændig overgivelse til alle kvaliteterne og komponenterne, der udgør definitionen på Gud. Overgivelse til en hvilken som helst guddom er overgivelse til Hans egenskaber. Derfor tilbedes de alle på det ene eller andet tidspunkt for at fuldende ’pujaen’ [tilbedelsen] af den Højeste. Derfor bør ingen nedgøre, degradere eller fornærme nogen af Guderne eller Gudinderne ved at skabe klasser eller grader omkring disse mange ansigter af den samme Gud. FHA henstiller til, at for hinduismens skyld bør vi holde inde med denne diskussion og klassificering i højere og lavere.

FHA opfordrer ISKCON til at fortsætte med det gode arbejde, der blev indledt af Swami Prabhupada. FHA hæfter sig ved, at selv efter indrømmelsen af denne kontrovers af Radha Raman-templet i Placentia [Californien] fortsætter udtalelserne fra ISKCON med at forvirre og skade hinduismens sag.

FHA bønfalder ISKCON om at komme med en klar udtalelse om, at “Der er ingen højere eller lavere blandt Krishna, Siva eller Durga” og trække de stødende udtalelser tilbage og erklære, at I tilhører hinduismens familie og levemåde og respekterer alle.

FHA tigger alle templer, selskaber og aktivister om at forene sig og arbejde sammen i hinduismens bedste interesse til gavn for dette fællesskab af trosopfattelser og beskytte det imod ethvert fortræd.

Husk venligst: Indsnævrethed er ikke hinduisme. HINDUER, RED HINDUISMEN!

Med venlig hilsen, Prithvi Raj Singh, Præsident.

Svar fra Back to Godhead

Kære Mr. Singh.

Tak for kopien af jeres resolution. Jeg er taknemmelig for, at I har udtrykt jeres bekymring til os.

I opfordrer os til at fortsætte med det gode arbejde, der blev startet af Srila Prabhupada. Tak for den opfordring. Vi ser den som jeres velsignelse.

I bønfalder os også om at komme med en klar udtalelse, og det vil vi gøre. Her er den: Vi erklærer igen på tro og love, at Krishna alene er den oprindelige Guddommens Højeste Personlighed. Han åbenbarer Sig i ubegrænsede Visnuformer såsom Narayana og Rama. Alle andre guder og levende væsener er Hans tjenere.

Lad mig svare i detaljer på nogle af de ting, I har bragt op i jeres resolution.

Ja, vi har refereret til Herren Siva, Sri Ganesa og Herren Brahma som halvguder, men ikke til Sri Rama. Vi skelner konsekvent mellem formerne på Visnu (den Højeste Herre) og devaerne (den Højeste Herres ophøjede tjenere). Ifølge autoritative skrifter er Herren Rama en anden form af Visnu. Han er identisk med Krishna, den Højeste Herre Selv, og guder som Herren Siva, Herren Brahma og Sri Ganesa er Hans tjenere.

Ja, vi refererer til disse ophøjede tjenere som ’halvguder’. Det er en oversættelse af sanskritordet deva og betyder, at de er delvise manifestationer af Gud. Ja, vi siger, at de er underordnede Gud og er Hans tjenere.

Disse udtryk er meget langt fra at være fornærmelser. Tværtimod er de ord af stor værdsættelse. Ifølge Rg Veda (1.22.20) er gudernes gloriøse kvalifikation at være underordnede den Højeste Herre (om tad visnoh paramam padam sada pasyanti surayah). Som betingede sjæle nægter vi at underordne os og er oprørske imod Herren, imens devaerne altid ydmygt anser sig selv for underordnede og altid ser op til Hans lotusfødder.

Vi ærer derfor devaerne som ophøjede hengivne. Vi siger ikke, at de er grimme eller falske, afviser dem som ’forførere’ eller anser dem for blot at være ’en smule højere’ end mennesker.

I en vedhæftning til jeres resolution har I vedlagt en side fra Back to Godhead, hvor I har markeret nogle sætninger, som I protesterer imod. Der finder vi den sammenhæng, hvor vi har brugt ordet ’falsk’. Vi skrev, at enhver, der hævder at være Gud, men hvis påstand ingen basis har i skrifterne, er ’slet og ret falsk’. Holder vi fast på det? Så absolut. En bedrager, der hævder at være Gud, er ikke Gud, men en hund. Sådan en bedrager er det stik modsatte af devaerne (guderne). Han er en asura (dæmon).

Er devaerne kun ”en smule højere” end mennesker? Nej, det har vi aldrig sagt. De er umådeligt højere. Men de er stadig underordnede Visnu, den Højeste Herre.

I er utilfredse med, at vi har bragt en udtalelse, der beskriver tilbederne af devaerne som ”forbryderiske”. Men det ord var ikke vores. Det stod i et direkte citat fra Padma Purana (en af de atten vigtigste Puranaer og næppe ukendt). Det præcise sanskritord er pasandi. Vi har oversat det som ”forbryderisk”. Ifølge Monier-Williams sanskrit-engelsk ordbog er alternativerne ”kætter”, ”hykler”, ”bedrager” eller ”enhver, der falsk antager kendetegnene på en ortodoks hindu”.

Det er ikke vores fejl. Det er, hvad det skriftlige citat siger. Vi har blot gentaget det.

Hvorom alt er, så lad os for et øjeblik glemme Puranaerne. I Hare Krishna-bevægelsen er hovedkilden til vores lære Bhagavad-gita. Det er vores vigtigste autoritet, den vigtigste tekst, som vi følger. Hvad med jer? Accepterer medlemmerne af jeres Selskab Bhagavad-gitas ord? Det går jeg ud fra, at I gør.

Hvad mener I da om denne udtalelse (Bg. 9.23):

ye ‘py anya-devata-bhakta
yajante sraddhayanvitah
te ’pi mam eva kaunteya
yajanty avidhi-purvakam

Her erklærer Herren Sri Krishna klart, at de, der er hengivne af andre guder (anya-devata) og tilbeder dem med tro (sraddhayanvitah) tilbeder i virkeligheden kun Ham (mam eva), men de gør det på den forkerte måde (avidhi-purvakam).

Ifølge Bhagavad-gita er det forkert. Hvordan kan vi da sige, at det er rigtigt?

Andetsteds i Bhagavad-gita (7.20) bemærker Herren Sri Krishna, at på grund af materialistiske ønsker (kamaih) er de, der overgiver sig til andre guder (anya-devatah), berøvet intelligens (hrta-jnanah). Krishna siger (7.19), at de, der er intelligente, overgiver sig til Ham (mam prapadyante) i viden om, at Han, Herren Sri Krishna, der kom som Vasu-devas søn, er alting. Han er den fuldstændige helhed, den Absolutte Sandhed, som alle andre levende væsener er en del af.

Ved at tilbede Krishna tilbeder man derfor automatisk alle andre guddomme, ligesom man ved at vande roden på et træ vander alle bladene og grenene eller ved at komme mad i maven giver mad til hele kroppen. Vi kan ikke vande hvert blad på et træ eller give mad til hver celle i kroppen. Men når vi hælder vand på roden eller kommer mad i maven, tilfredsstilles hele træet eller hele kroppen.

Som I skriver i jeres resolution: “Overgivelse til en hvilken som helst guddom er overgivelse til en af Hans [Guds] egenskaber.” Det er sandt. Men overgivelse til den Højeste Herre Selv er overgivelse til kilden til alle guddomme og alle egenskaber.

I taler om behovet for at overgive sig til alle guderne. Men ifølge de vediske skrifter er der 330 millioner guder. Hvordan er det muligt? Vi kan ikke engang tænke på alle disse guder for slet ikke at tale om at overgive os til dem.

Derfor er vi nødt til at følge metoden, der gives i Bhagavad-gita af Herren Sri Krishna, Gud Selv: overgivelse til Krishna. På den måde vil vores overgivelse være komplet.

Gud er det fuldstændige reservoir af alle kvaliteter, kræfter og egenskaber, og ja, disse repræsenteres af forskellige guder. Derfor er folk somme tider knyttede til den ene gud, somme tider til en anden. Men som I skriver det: ”En delvis tilknytning til en hvilken som helst af dem og ingen overgivelse til alle de andre udgør ikke fuldstændig overgivelse til alle kvaliteterne og komponenterne.” Men fordi Krishna er oprindelsen og tilflugtsstedet for alle disse guder, opnår man fuldkommenheden af overgivelse til alle – med ét strøg – blot ved at overgive sig til Ham alene.

Hvad end man måtte opnå ved at tilbede enhver anden gud gives i virkeligheden af Krishna Selv (mayaiva vihitan hi tan, Bg. 7.22). Hvorfor da afvise at overgive sig udelukkende til Herren Sri Krishna?

Velsignelserne, man får fra andre guder, er midlertidige (anta-vat), og derfor siger Herren Krishna i Bhagavad-gita (7.23), at de, der tilbeder sådanne guder, er alpa-medhasa, “begrænsede i intelligens”. Sådanne guders hengivne opnår disse guders boliger, der alle er midlertidige og underlagte lidelse (duhkhalayam asasvatam, Bg. 8.15). På den anden side opnår Krishnas hengivne Krishnas egen bolig (yanti mam api), hvor de nyder udødelig lyksalighed og viden.

Igen er disse ikke vores udtalelser. De er fra Bhagavad-gita. Vi accepterer dem blot. Hvad skulle vi ellers gøre?

I skælder os ud for at krænke ”hinduismens ånd”. Men hvad er hinduismen uden Bhagavad-gita? Ideerne, som I gør indvending imod, er direkte fra Bhagavad-gita. Hvorfor protesterer I?

I beskylder os for at afvige fra ”moderreligionen”. Men moderreligionen er ikke ”hinduisme”. Moderreligionen for alle levende væsener er sanatana dharma eller bhagavata-dharma, hengivenhed til Bhagavan, den Højeste Herre. I Bhagavad-gita (14.4) siger Herren Sri Krishna, at Han er alle levende væseners far (aham bija-pradah pita). Han er far til devaerne (aham adir hi devanam, Bg. 10.2). Moderreligionen er derfor tilbedelsen af den Højeste Fader (Bhagavan), den Højeste Herre, Sri Krishna.

De vediske skrifter kan i virkeligheden sammenlignes med vores mor og den Højeste Herre med vores far. Hvis vi har tvivl om, hvem vores far er, kan vi spørge vores mor, og ifølge hele den vediske litteraturs konklusion er faderen til alle levende væsener Bhagavan Sri Krishna (krsnas tu bhagavan svayam).

Srila Prabhupada har derfor i bøger som Bhagavad-gita som den er og Srimad-Bhagavatam præsenteret den vediske litteratur med samvittighedsfuld integritet, og han har spredt dette budskab intakt gennem Krishnabevidsthedsbevægelsen. Enhver, der er født i Indien, den vediske kundskabs land, er yderst heldig. Vi appellerer til alle sådanne heldige mennesker om at gøre deres liv fuldkomne ved at slutte sig til Krishnabevidsthedsbevægelsen og sprede den overalt til den evige gavn for alle levende væsener.

På jeres brevhoved ser jeg sloganet garv se kaho ham hindu hai: “Jeg erklærer stolt at være hindu.” Men intetsteds i Bhagavad-gita beder Herren Krishna Arjuna erklære, at han er hindu. Snarere beordrer han ham til at opgive alle andre former for religion og blot overgive sig til Ham alene (mam ekam saranam vraja). Så siger Herren, kaunteya pratijanihi na me bhakta pranasyati: “O Arjuna, erklær til verden, at Min hengivne aldrig vil gå til grunde.” Hvis vi derfor skal følge Bhagavad-gita, ville et bedre slogan være garv se kaho ham bhagavan-sri-krsna-ke das hai: ”Jeg erklærer stolt, at jeg er en tjener af Herren Sri Krishna.”

Hvis hinduismen skal reddes, er måden at gøre det på at acceptere Bhagavad-gita som den er. Vi har måske lært, at alle guder er lige, og derfor bør vi overgive os til dem alle. Men Herren Sri Krishna siger, at vi skal opgive alle sådanne opfattelser, acceptere Ham som Guddommens Højeste Personlighed og overgive os til Ham alene (sarva dharman parityajya mam ekam saranam vraja).

Så længe vi nægter at overgive os til Krishna, vil vi være indsnævret i denne materielle verden (Bg. 9.3). Så hvis indsnævrethed ikke er hinduisme, bør vi straks overgive os til Krishna. Herren Krishna vil da med det samme skænke os befrielse fra enhver materiel indsnævrethed og tage os tilbage hjem, tilbage til Guddommen. På denne måde opnår vi ved at følge de guddommelige instruktioner, der er blevet givet i Bhagavad-gita af Herren Sri Krishna Selv, fuldkommenheden af hinduisme og fuldkommenheden af menneskelivet.

Hare Krishna

Med venlig hilsen, Jayadvaita Swami, redaktør