Af Lalitanatha Dasa
Dette afsnit om at være Krishna-bevidst hjemme hos sig selv forklarer, hvordan man får en god start og en god afslutning på sin hverdag.
Ens Krishna-bevidste liv bliver bedst, hvis man bygger sin dagligdag op omkring den traditionelle vediske dagsrytme, som millioner af mennesker i Indien og verden over stadig følger. Denne enkle dagsrytme er struktureret specielt med henblik på åndeligt liv. Dagen både starter og slutter med åndelige aktiviteter, imens ens praktiske gøremål indpasses ind imellem i løbet af dagen. Dagens første indtryk, der følger én resten af dagen, bliver derved åndeligt, ligesom man går i seng om aftenen med åndelige tanker, og når man vågner igen den næste morgen.
I vedisk kultur er folk traditionelt tidligt oppe om morgenen for at engagere sig i meditation, bøn, sang af Hare Krishna og andre mantraer, lave altertilbedelse, studere de vediske skrifter osv. På et tidspunkt ved formiddagens start er der morgenmad. Først derefter går man i gang med sine praktiske pligter. Om aftenen mødes man igen omkring åndelige aktiviteter, enten i templet eller i hjemmene, f.eks. for at høre på oplæsning fra Bhagavad-gita, Mahabharata eller Ramayana, synge Hare Krishna og traditionelle vediske sange og mantraer til Krishnas ære osv.
En dagsrytme, der starter og slutter med Krishna-bevidsthed, er et solidt grundlag for ens åndelige liv. Derimod er den almindelige moderne livsstil, hvor man starter dagen med praktiske ting som at spise morgenmad, få børnene sendt i børnehave og skole og styrte ud af døren for at komme på arbejde, eller man tænder for radioavisen og læser dagens avisnyheder, en dårlig dagsrytme for kultivering af Krishna-bevidsthed. På samme måde bør e-mail, Internet og fjernsynsunderholdning heller ikke være det, man går i seng på om aftenen. Vil man leve et seriøst åndeligt liv, bør man både starte og slutte dagen med åndelige aktiviteter.
Det anbefales at starte dagen tidligt. Det er for det første nødvendigt for de fleste, hvis de skal have tid til et åndeligt program, inden de indhentes af dagens gøremål. For det andet er den tidlige morgens stemning det bedste tidspunkt til åndelige aktiviteter. Både verden og ens sind er her roligt som på intet senere tidspunkt på dagen. Mange hengivne står derfor allerede op klokken tre eller fire om morgenen. Senere end klokken fem eller seks bør man næppe stå op, hvis man vil have en Krishna-bevidst dag ud af den nye dag. Da Advaita Acarya for 500 år observerede Kali-yugas symptomer og menneskenes faldne tilstand, var en af de ting, Han hæftede sig ved, at folk stod sent op og sov helt frem til klokken seks om morgenen. Hvis man vil have et godt åndeligt liv, er det altså vigtigt at komme tidligt op.
At man må indrette sin sengetid derefter, siger sig selv. Hvor meget man har brug for at sove for at fungere optimalt, må man selv finde ud af. Seks eller syv timer er sikkert nok for de fleste, men har man brug for mere, er der ikke noget forkert i det. Rådet er blot at gå i seng tidligt nok, så man kan stå udhvilet op klokken 3, 4 eller 5, som det nu er praktisk for én.