BHAKTI-YOGA I HJEMMET
Af Rohininandana Dasa (Oversat af Jesper Frydenlynd)
En af mine venner i det britiske luftvåben skrev til mig: ”Jeg har hørt, at man på ekadasi ikke må spise, drikke eller sove om natten. Man må heller ikke se på eller tale med ikke-hengivne på denne dag. Jeg finder alt dette fuldstændigt umuligt at følge i mine omstændigheder. Hvad er ekadasi for noget, og hvordan overholder hengivne normalvis dagen?”
Jeg svarede: ”Jeg kan virkelig godt lide at tænke på ekadasi som en særlig mulighed for at øge mine bestræbelser på at være Krishnabevidst snarere end en liste over alle de ting, jeg ikke må.” De ting, man ikke må eller skal, er fortsat til stede, men de er underordnede de reelle ting, vi skal og gerne vil: at huske Herren Krishna, at synge Hans navne, at nyde muligheden for at bruge en lang og uafbrudt periode på at høre om Krishna og at drage fordel af muligheden for at gøre nogle væsentlige åndelige fremskridt.
Srila Prabhupada fortalte os aldrig, at vi ikke måtte se på eller tale med ikke-hengivne på ekadasi. Han sagde heller ikke, at vi skulle overholde en komplet faste eller gå igennem natten uden søvn. Han bad os ganske enkelt om at bruge denne dag på at øge vores erindring om Krishna. Og han gav os kun én restriktion: Undlad at spise bønner og korn på ekadasi.
Jeg har hørt, at Sanatana Gosvami kommenterede, at alle de mange regler og forskrifter, han kompilerede i sin bog Hari-bhakti-vilasi, blot er beregnet til at hjælpe folk med at huske Krishna for hvert skridt i deres liv.
Narada Muni udtaler også:
aradhito yadi haris tapasa tatah kim
naradhito yadi haris tapasa tatah kim
”Hvis Krishna tilbedes, hvad er så behovet for uvedkommende askese? Og hvis Krishna ikke tilbedes, hvad nytter askese så?” Tanken udtrykt her er, at hengiven tjeneste rettet mod Krishna indebærer askese som en naturlig ting.
Hvis jeg for eksempel på Ekadasi forsøger at recitere mere og høre mere om Krishna end normalt, vil jeg naturligvis gerne sove og spise mindre. Og når jeg begynder at føle mig åndeligt opladet af min recitation og læsning, vil jeg samtidig føle mig mindre søvnig og sulten, end jeg normalt ville.
Krishnabevidsthed er ikke beregnet til at belaste os, men snarere fjerne vores byrde. I vedisk litteratur er der mange, mange detaljerede instruktioner til alle former for personlige, sociale og kulturelle anliggender. Srila Prabhupada sagde engang: ”Hvis jeg fortalte jer dem alle, ville I besvime.” Men deres formål er at hjælpe og ikke hindre os i at blive Krishnabevidste i vores praktiske dagligdag. En person, der følger Ekadasi, bør ende med at føle sig let og fri og ikke tynget af bekymring.
Srila Prabhupada forklarede, at ekadasi betyder ”den ellevte” og refererer til den ellevte dag for både den tiltagende og aftagende måne. Så ekadasi falder to gange om måneden. Ligesom bestemte steder har en særlig atmosfære, der fremmer vores renselsesproces og åndelige fremskridt, har bestemte faser af tiden det. Ekadasi-dagen er åndeligt fyldt med hengiven energi.
Der er mange sidegevinster ved at overholde ekadasi såsom godt helbred (regelmæssig faste giver vores fordøjelsesorganer mulighed for hvile) og økonomi (hvis alle fulgte ekadasi, kan man forestille sig, hvor meget mad, der ville blive sparet). Men det altoverskyggende formål med at følge ekadasi er at hjælpe os med at vække vores kærlighed til Krishna.
Prabhupada lærte os, at det at følge ekadasi betyder at minimere kroppens krav og maksimere vores tjeneste til Krishna. På ekadasi bør vi spise mere enkelt og prøve at omsætte denne maksime til praksis: ”At spise for at leve, ikke leve for at spise.”
Srila Prabhupada anbefalede, at vi på Ekadasi øger vores recitation af de hellige navne – Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare. Til en discipel, der spurgte: ”Skal vi recitere 25 runder på ekadasi?” svarede Srila Prabhupada: ”Hvorfor kun 25 runder? Du skal recitere så mange som muligt.”
Herren Caitanya bad Sin mor (og gennem hende Sine andre tilhængere) om at afholde sig fra korn på ekadasi. Ud over, at det kræver mere energi at fordøje, siges det, at korn på ekadasi er påvirket af universelle syndige reaktioner. Ekadasi er en særdeles lykkebringende dag, men enhver, der spiser korn på den dag, er ubevidst impliceret i disse reaktioner.
Nogle gange kan en person glemme, at det er ekadasi og først komme i tanke om det efter allerede at have spist korn. Skulle det ske for dig, er det bedst at undlade at spise mere korn resten af dagen og så overholde din ekadasi-faste næste dag.
En gang om året – i den tidlige sommer – er der en særlig ekadasi, der er kendt som Pandava Nirjala Ekadasi eller Bhima Ekadasi. Tilbage i Mahabharatas dage for 5.000 år siden havde Arjunas storebror Bhima store vanskeligheder med at faste (i de dage fastede alle fuldstændigt fra al mad og væske). Han fik derfor tilladelse af vismanden Vyasadeva til kun at overholde den fulde ekadasi-faste én gang om året. I Krishnabevidsthedsbevægelsen er mange hengivne vante til at følge denne Bhima Ekadasi, idet de afholder sig fra al mad og vand for at kompensere for eventuelle uoverensstemmelser i deres overholdelse af de foregående 23 ekadasi-dage.
Nogle hengivne vælger at faste fra mad, vand og søvn som regulær askese. De bliver oppe hele natten, normalvis sammen med nogle venner (det er vanskeligt at gøre alene), og synger, reciterer og læser sammen. Hvis du nogensinde beslutter dig for at gøre dette eller at faste fra både mad og vand (nirjala), er der en meget sund og hjælpsom metode at bryde fasten på. Drik et glas vand med citronsaft, lidt sort peber og en knivspids salt. Lad der herefter gerne gå et par timer, inden du spiser noget.
Alle er sammensat forskelligt, og for nogle mennesker kan det at faste fra bare vand være en stor belastning for helbredet. Srila Prabhupada fortalte engang en discipel, at i prioriteret rækkefølge kommer først et godt helbred, dernæst vores sadhana (åndelige praksis) og derefter vores tjeneste med at hjælpe med at bringe Krishnabevidsthed videre til andre. Det betyder ikke, at et godt helbred er vigtigere end at recitere Hare Krishna! Tanken er, at uden et godt helbred er det svært at gøre noget som helst. Faktisk instruerede Prabhupada, at hvis en hengiven ved at faste på ekadasi føler sig for svag til at udføre sin hengivne tjeneste, er det bedre for ham at spise. Prabhupada selv plejede at spise bl.a. bananchips som en del af sin ”ekadasi kost”.
I vores ISKCON-templer tilbereder kokkene nogle gange festmåltider, der falder på ekadasi, med brug af ingredienser som kartofler og boghvede til at lave retter, der ligner deres kornbaserede modstykker.
Uanset hvordan du beslutter dig for at overholde ekadasi, er det bedst at forberede dig mentalt dagen før ved at planlægge og beslutte, hvad du har tænkt dig at gøre. Prøv at gøre det til en dag, hvor du bryder dit vanlige livsmønster og øger dine åndeligt orienterede aktiviteter. Ekadasi er også et godt tidspunkt at reflektere over dine generelle åndelige fremskridt på. Held og lykke!