– Af Madana Gopala Dasa –
Før jeg skriver noget om selvforsyning og landbrug, vil jeg gerne bemærke, at hvis vi praktiserer sadhana-bhakti og synger eller reciterer Hare Krishna opmærksomt og forsøger at undgå forseelserne imod det hellige navn, vil det hæve os til godhedens kvalitet. Hvis vi virkelig kommer til godhedens kvalitet, kan vi ikke fortsætte som før, og naturligt ønsker vi at ændre vores livsstil. Et selvforsynende liv er derfor et naturligt biprodukt af at blive Krishna-bevidst.
Jeg mener personligt, at det er mere eller mindre for alle at dyrke deres egen mad. Nogle hengivne bruger undskyldningen, at det ikke er deres natur eller varna, men hvis vi ser på varnasrama-pyramiden, består den for det meste af sudraer og vaisyaer. Ksatriyaer og brahmanaer er øverst og derfor i mindretal. Det er sund fornuft. Toppen leder resten af befolkningen i samfundet, men resten af befolkningen er i virkeligheden dem, der kører samfundet med deres praktiske tjenester. Det er kun inden for de sidste 150 år, at vi har haft et industrielt samfund, og i virkeligheden var det kun efter Anden Verdenskrig, at landbrugsøkonomien og det industrielle landbrug startede i stor skala. Det er et kunstigt samfund, og Krishna vil slet ikke have os til at leve sådan. Krishna er Selv en kohyrdedreng i en lille landsby.
Selvforsyning og landbrug er noget, som alle kan praktisere, uanset om man bor i byen eller på landet. Selvfølgelig er der mange flere muligheder for at arbejde med jorden i landområder, men intet kan forhindre én i at starte, selv i byen. Et af Srila Prabhupadas meget vigtige mål var at etablere helt selvforsynende landbrug, men jeg tror på, at vi bør starte småt dér, hvor vi er, med noget, som vi kan vedligeholde. Nøglen til succes er altid godhedens kvalitet. Lidenskabens kvalitet er at starte store projekter, som man ikke kan vedligeholde eller håndtere. Hvis man starter småt og lærer f.eks., hvordan man dyrker kartofler og bønner, vil Krishna lægge mærke til éns indsats og give én flere muligheder for at ekspandere projektet.
Et andet punkt er, at vi bør hovedsageligt dyrke mad, som vi selv skal spise, og kun sælge overskuddet. Hele pointen med at dyrke mad er at blive utilknyttet og uafhængig af den store pengeøkonomi, der gør os til slaver. Vi kommer alligevel til at købe maden i butikkerne, så hvorfor ikke dyrke vores egen? Prabhupada brugte det berømte udtryk ”enkelt liv, høj tænkning”. Vi har i virkeligheden mere frihed og ekstra tid, hvis vi forsørger os selv. Vi kan være i illusion og tro, at vores moderne levemåde er god, og at vi har gjort fremskridt, men når vi ser på det, arbejder vi mere end nogensinde før på vores kontorer og fabrikker og har slet ikke et fredfyldt eller lykkeligt liv. Vi betaler tilmed for at røre os og få motion, som man får helt af sig selv, når man dyrker jorden. Kroppen er skabt til at arbejde hårdt.
Jeg begyndte selv med at dyrke chilier i min vindueskarm, da jeg boede i Oslo. Jeg fik nogle rigtigt fine chilier, og jeg udvidede gradvist mit landbrug til en lille fælleshave. Så udvidede jeg også den, og efter nogle år besluttede jeg mig til at flytte til vores landbrugsprojekt i Frankrig, Nouvelle Mayapura, hvor jeg kan dyrke alt det, jeg vil. Langsomt, men sikkert bør man gøre fremskridt i den rigtige retning.
Mange hengivne i Vesten er hovedsageligt bymennesker, så overgangen fra byliv til landet er lidt vanskelig for os. Vi har måske heller ikke tro på, at en naturlig måde at leve på og arbejde med jorden, bygge sit eget hus og skaffe sig sine nødvendigheder uden megen anvendelse af penge er muligt, så vi har brug for at udvikle den tro. Den bedste måde at gøre det på er at blive Krishna-bevidst og læse Prabhupadas bøger. Det står overalt i hans forklaringer. Vi er nødt til at lære fra dem, der allerede ved, og de bedste folk er dem, der voksede op med landbrug. De er der stadigvæk, selv i Europa, og for de flestes vedkommende er de ivrige efter at lære fra sig til den yngre generation, hvis vi er lidt ydmyge.
På billederne er der et par af mine selvforsyningsprojekter i templet i Paris. Man kan dyrke en masse mad på et lille areal, hvis man laver højbede og aldrig træder der, hvor man dyrker planterne, så planternes rødder kan trænge dybt ned i den løse jord. På denne måde kan man plante sine afgrøder ret tæt. Lav små gangstier imellem bedene og lav aldrig bedene større, end at planterne kan nås fra begge sider. Omkring en meter er godt. Under den franske revolution var denne intensive form for gartneri udbredt i Paris på grund af fødevaremangel og kun lidt plads.
Jeg kan varmt anbefale John Seymours Self sufficiency and how to live it, en klassiker for aspirerende selvforsynere. Selvfølgelig må man lære landbrug ved at gøre det, men nogle bøger kan give inspiration. Husk, at man ikke behøver en formel uddannelse for at dyrke landbrug eller praktisere selvforsyning, men man er stadigvæk nødt til at lære ved at arbejde sammen med de rigtige folk.
Alle kan starte deres selvforsyningskarrierer ved at have en lille have, og jeg anbefaler også, at man holder bier, hvilket er relativt let og også en fornøjelse. Man kan tage et kursus hos det lokale biholdersamfund og starte med én bikube. Det er sandsynligvis det nemmeste dyr at starte med (og det mindste), og belønningen er stor – en masse honning. Dette var blot en kompakt introduktion og inspiration til at begynde at gå i den rigtige retning, men husk én ting: virkelige helte taler ikke meget. De viser gennem handling, hvad de kan!
Fra haven i templet i Paris