En af de største naturvidenskabelige opdagelser i det 20. århundrede var afdækningen af først DNA-molekylets struktur i 1954 og efterfølgende af den genetiske kode, der ligger på DNA-molekylerne i hver eneste celle i vores kroppe. Disse opdagelser skete parallelt med udviklingen af computerteknologien.

Mange dataloger og computeringeniører såvel som biologer og matematikere kunne da heller ikke undgå at  bemærke, at vi stod med to tilfælde af den samme form for digitalteknologi. Den ene er softwaren i vores menneskeskabte computere. Den anden er den genetiske kode i naturens celler.

Ifølge biologen Richard Dawkins:

”Efter Watson og Crick [der opdagede DNA’ets struktur] ved vi, at selve generne inde i deres mikroskopiske indre struktur er lange strenge af ren digital information. Hvad mere er, er de ægte digitale i den komplette og stærke betydning af computere og CD’er, ikke i den svage betydning af nervesystemet. Den genetiske kode er ikke en binær kode som i computere og heller ikke en otte-trins kode som i nogle telefonsystemer, men en kvartærkode med fire symboler. Genernes maskinkode er uhyggelig computerlignende. Bortset fra forskelle i fagudtryk og jargon kunne siderne i et molekylærbiologisk tidsskrift lige så godt være fra et tidsskrift for computeringeniører …

Vores genetiske system, der er det universelle system for alt liv på planeten, er digitalt helt ind til marven. Med ord-til-ord præcision kunne man kode hele det Nye Testamente på de dele af det menneskelige genom, der for øjeblikket er fyldt med ”junk-DNA”, dvs. DNA, der ikke bruges af kroppen, i det mindste ikke i den almindelige forstand. Hver celle i vores krop indeholder, hvad der svarer til 46 enorme databånd, der udspyr digitale skrifttegn via talrige læsehoveder, der opererer samtidigt. I hver eneste celle indeholder disse bånd – kromosomerne – den samme information, men læsehovederne i forskellige celler opsøger forskellige steder på databasen til deres egne specialiserede formål …

Gener er ren information – information, der kan kodes, omkodes og afkodes uden tab eller ændring af betydningen. Ren information kan kopieres, og siden det er digital information, kan nøjagtigheden af kopieringen være enorm. DNA-tegn kopieres med en præcision, der kan måle sig med noget som helst, som moderne ingeniører kan gøre.” (Richard Dawkins, River Out of Eden, s. 16-19)

På samme måde skrev computerguruen Bill Gates: ”Den genetiske kode minder ikke om software – den ER software, blot mere avanceret end noget, vi nogensinde har fundet på.” (Bill Gates, The Road Ahead, s. 228)

Et stort spørgsmål er, hvor den genetiske kodes software kommer fra. Hvordan er den opstået? Ingen rent fysiske eller kemiske processer kan være årsag til en størrelse som information, der slet ikke er fysisk eller kemisk af natur. Til dato er der da heller ingen videnskabsmand, der er kommet op med en teori, der kan forklare, hvordan den genetiske kode er opstået på den tidlige jord af sig selv.

Tilfældige processer virker heller ikke plausible. Intet overlades til tilfældighed, når programmører skriver den software, som vores computere indeholder. Hvordan skulle tilfældige processer da kunne give ophav til noget, der er ”mere avanceret end noget, vi nogensinde har fundet på”? Den eneste årsag til denne genetiske information, vi finder på DNA’et i vores celler, ser ud til at være en endnu større intelligens end den intelligens, vi mennesker råder over.

PS. Dawkins nævner kort begrebet ”junk-DNA”. Det skal nævnes, at i modsætning til, hvad Dawkins mente, da han skrev dette i 1995, har de sidste års forskning afsløret, at praktisk taget intet i vores genom ser ud til at være overflødigt. De 90 procent, som mange troede var overflødig DNA, har vist sig at indeholde masser af funktioner, der er vitale for de levende organismer.