– Af Madhavananda Dasa og Hari Parsada Dasa –

Madhavananda Dasa og Hari Parsada Dasa er disciple af Gour Govinda Maharaja, der ofte sagde, at han gerne ville vise, hvordan alting er der i Srila Prabhupadas bøger. Denne artikel er forfatternes ydmyge forsøg på at tjene det ønske.

Nogle af de tal, der gives i den vediske litteratur, synes at være for store til at kunne være sande. For eksempel står der i Srimad-Bhagavatam 10.90.41:

tasrah kotyah sahasranam
astasiti-satanica
asan yadu-kulacarya
kumaranam iti srutam

”[I Dvaraka havde] Yadu-familien [så mange børn, at de] havde 38.800.000 lærere ansat til at uddanne dem.”

Det næste vers taler om laksenastesa ahukah – Maharaja Ugrasena havde et følge på 30 billioner tjenere. I kapitel 90 i Krishna-bogen kommer Srila Prabhupada med et endnu mere fantastisk tal: ”Der står skrevet, at Kong Ugrasena havde alene 10 billiarder soldater som sine personlige livvagter.”

En billiard er lig med en million milliarder – et ettal med femten nuller bagefter. Nutidens verdensbefolkning anslås til at være 7,148 milliarder mennesker. Med andre ord havde Kong Ugrasena ifølge Srila Prabhupada over 100.000 gange flere personlige livvagter end hele den nuværende samlede befolkning på Jorden. Og bortset fra livvagterne var der også kokke, arbejdere, præster, husmødre, børn, soldater og mange andre i Dvarakas brogede befolkning.

Med hensyn til antallet af Maharaja Ugrasenas personlige tjenere kommer Srila Visvanatha Cakravarti Thakura med en forklaring i sin kommentar til Srimad-Bhagavatam 10.90.42 som følger:

Flertalsformen i udtrykket ayutanam skal forstås ifølge grundsætningen i kapiñjala-nyaya [når som helst en flertalsform bruges i forbindelse med tal, skal det ifølge kapiñjala-nyaya forstås som tallet 3]. Således er tallet her 3 efterfulgt af 13 nuller (30.000.000.000.000).

Nutidsformen aste (’er’) bruges i dette vers i stedet for datidsformen asid (’var’), hvilket angiver, at Srila Sukadeva Gosvami giver dette store tal fra sin hukommelse af Herrens løbende nitya-lilaer [i Goloka Vrindavana og ikke af de lege, der foregik på Jorden].

 

Ubegrænset antal køer

Og hvad med køerne i Vrindavana! I sin forklaring til Srimad-Bhagavatam 10.12.2 skriver Srila Visvanatha Cakravarti Thakura, at antallet af Krishnas køer oversteg et ettal efterfulgt af sytten nuller. Det er omkring 100 billiarder køer. Og ifølge Visvanatha var dette kun de nye kalve. De ældre køers antal oversteg langt det tal. I sin kommentar til Srimad-Bhagavatam 10.12.2 forklarer Srila Jiva Gosvami:

Vrindavanas drenge og kalve tilsammen kunne ikke tælles. Hvis antallet af kalve, der blev passet i skoven, ikke kunne beregnes, hvor mange flere kalve må der da ikke være blevet tilbage i Vraja såsom de små kalve, der fik mælk fra deres mødre såvel som mødrene til de kalve, der gik ude i skoven, andre køer, de ældre tyrekalve og kviekalve, tyrene, hvis antal voksede dagligt ved Gopalas kraft, såvel som okserne? Således var dyrene, hyrderne og hyrdinderne utallige i antal.

Hvordan skal vi forstå sådanne tal? Er de overdrivelser? Allegorier?

Srila Visvanatha Cakravarti Thakura giver et svar i sin Sarartha-darsini kommentar til Srimad-Bhagavatam 10.12.3:

Man bør ikke fremføre, at et sådant stort antal køer umuligt kunne være på Vrindavanas 81 kvadratkilometer, for den hellige dhama er ubegrænset ved Herrens ufattelige kraft. Selv en lille del af den hellige dhama er tilstrækkelig plads til milliarder af universer, der hvert måler 80 millioner kilometer i diameter. Krishna viste dette for Brahma i et senere kapitel.

Srila Prabhupada skriver på samme måde i sin forklaring til Srimad-Bhagavatam 10.12.3:

I dette vers er ordene krsna-vatsairasankhyataih betydningsfulde. Ordet asankhyata betyder “ubegrænset”. Krishnas kalve var ubegrænsede. Vi kan tale om hundreder, tusinder, titusinder, hundredetusinder, millioner, milliarder, billioner, snesevis af billioner osv., men når vi går videre og har at gøre med talstørrelser, der er umulige for os at tælle, taler vi om ubegrænsede tal. Sådanne ubegrænsede tal antydes her med ordet asankhyataih. Krishna er ubegrænset, Hans kraft er ubegrænset, Hans køer og kalve er ubegrænset, og Hans rum er ubegrænset. Derfor beskrives Han i Bhagavad-gita som Parabrahman. Ordet brahman betyder “ubegrænset”, og Krishna er den Højeste Ubegrænsede, Parabrahman. Derfor bør vi ikke anse udtalelserne i dette vers for mytologiske. De er virkelige, men ufattelige. Krishna kan have plads til et ubegrænset antal kalve og et ubegrænset mål af rum. Dette er hverken mytologisk eller falsk, men hvis vi studerer Krishnas kraft med vores begrænsede viden, vil den kraft aldrig kunne forstås. Atah sri-krsna-namadi na bhaved grahyam indriyaih [Padma Purana som citeret i Cc. Madhya 17.136]. Vore sanser kan ikke opfatte, hvordan Han kunne holde et sådant ubegrænset antal kalve og køer og have ubegrænset plads til at gøre det på.

Et andet eksempel findes i Srimad-Bhagavatam 10.33.38, der bemærker, brahma-ratra upavrtte: Krishna dansede med gopierne en hel Brahmas nat. Krishna beskriver længden af Herren Brahmas dag og nat i Bhagavad-gita (8.17):

sahasra-yuga-paryantam
ahar yad brahmano viduh
ratrim yuga-sahasrantam
te ’ho-ratra-vido janah

Ifølge menneskelig tidsregning udgør et tusinde tidsaldre sammenlagt én af Brahmas dage. Og det er også varigheden af hans nat.

Et tusinde yugaer udgør tilsammen 4 milliarder og 320 millioner år. Srimad-Bhagavatam beskriver, at varigheden af disse et tusinde yugaer blev presset ind i en enkelt tolvtimers nat i Vrindavana, i hvilken gopierne dansede med Krishna. Srila Visvanatha Cakravarti Thakura sammenligner denne ufattelige udvidelse af tid med den kendsgerning, at mange universer kan være inden for det jordiske Vrindavanas 65 kilometers område. På samme måde, skriver han, kan man tænke over, hvordan Moder Yasoda var ude af stand til at omslutte sit barn Krishnas mave med mange, mange reb, eller hvordan Krishna ved en anden lejlighed viste mange universer i Sin mund for Moder Yasoda.

Srila Rupa Gosvami skriver i sin Laghu Bhagavatamrta (1.5.515):

I Gokula er intet umuligt for Herren, de hengivne, boligen og alting i den bolig ved kraften fra Herrens ufattelige energi.

 

Vidnesbyrd fra Puranaerne

Krishna, Hans hengivne og Hans bolig er ikke i denne materielle verden og kan ikke forstås gennem de materielle sanser. I sin Sri Mathura Mahatmya citerer Srila Rupa Gosvami mange vidnesbyrd fra forskellige Puranaer med hensyn til Vrindavanas ubegrænsede herligheder. I tekst 51 citerer han Adi-varaha Purana:

sasthi-koti-sahasrani sasthi-koti-satani ca
tirtha-sankhya tu vasudhe mathurayam mayodita

”O Vasudha, Jeg har manifesteret 660 milliarder hellige steder i Mathura.”

I den næste tekst citerer Rupa Gosvami Mathura-khanda fra Skanda Purana:

bhume rajamsi ganana kalenapi bhaven nrpa
mathure yani tirthani tesam sankhya na vartate

”O Konge, støvpartiklerne i denne verden kan måske til sin tid tælles, men det er umuligt at tælle antallet af hellige steder, der findes i Mathura.”

Rupa Gosvami erklærer, atha prapancatitam: “[Dette område, Mathura] er transcendental til den materielle verden.” Derefter citerer han fra Adi-varaha Purana:

anyaiva kacit sa srstir vidhatur vyatirekini
na yat ksetra-gunan vaktum isvaro ’pisvaro yatah

”Mathura er fuldstændig forskellig fra skaberens skabelse, for selv denne verdens hersker er ude af stand til at beskrive dette hellige steds ubegrænsede kvaliteter.”

 

Vrindavana er som en lotus

Et andet perspektiv gives i bogen Prema-vilasa (16.174–91), hvor forfatteren Nityananda Dasa beretter om en samtale, han havde med Srila Raghunatha Dasa Gosvami, da de var sammen ved Radha-kunda:

Raghunatha Dasa Gosvami sagde: “Imens du opholder dig her og besøger de forskellige lila-steder, skal du passe på og ikke begå nogen form for forseelse, selv i dit sind. Krishnas lilaer kan ikke forstås, men hvis du læser Srila Rupa Gosvamis bøger, vil du forstå dem. Hvis du ikke kan høre om disse emner fra din gurus mund, skal du høre fra personer, som du har fuldstændig tro på, for ved at gøre det vil du blive fast forankret i sindet. Du må forstå de forskellige lilaer, som Radha og Krishna udfører dag og nat forskellige steder i Vrindavana. Selv om Radha og Krishna altid udfører disse fornøjelses-lilaer i Vrindavana, kan ingen se dem. Radha og Krishnas forbløffende kæreste-lilaer forstås kun af gopierne.”

Nityananda Dasa svarede Raghunatha Dasa: “Der er en tvivl i mit hjerte. Hvis du venligst giver mig lov til det, vil jeg udtrykke den for dig. Mit videbegærlige sind er blevet velsignet ved at høre om Vrindavana fra din lotusmund.”

”Afstanden mellem Vrindavana og bredden af Radha-kunda og Syama-kunda er omkring otte krosaer [en krosa er cirka tre kilometer], og Govardhana er to krosaer fra kundaerne. Sanketa er otte krosaer fra Vrindavana, Nandisvara er to krosaer, og Yavat er én krosa. Radha og Krishna rejser mellem disse steder på et øjeblik. Hvordan er det muligt for Radha, Krishna og Deres ledsagere at rejse sådanne afstande dagligt? Jeg har længe ønsket at høre dit svar på dette spørgsmål. Hvordan kan en sadhaka ellers forstå disse lilaer?”

Raghunatha Dasa Gosvami svarede barmhjertigt: “Lyt, Nityananda Dasa! Krishnas lege foregår altid på disse steder. Igennem sastra har Mahaprabhu fastslået, at Vrindavana er nøjagtig som en lotusblomst.

mudita prakasa haila dui ta prakara
vilase mudita hana lilaya vistara

”Ligesom en lotus er Vrindavana manifesteret på to måder – åben og lukket. Den lukker sig selv i glæde (vilasa), og åbner sig selv for sjov (lila).”

ei rupe haya saba gamanagamana
tadasrita yei tanra haya ei mana

”På denne måde kommer og går Radha, Krishna og Deres ledsagere. Kun de hengivne, der er begunstigede af Herren, kan forstå dette.”

yogamaya bale iha ghatana achaya
yanhara gamana sei kichu na janaya

”I kraft af yogamaya kan man forstå disse ting. Andre personer kan ikke forstå dem.”

 

Konklusion

Som ufatteligt små væsener i denne umådelige skabelse er den eneste måde, hvorpå vi kan håbe at forstå Herrens ufattelige lege, bolig og ledsagere, hvis disse manifesterer sig selv for os. Srila Prabhupada skriver i kapitel tre i Hinsides fødsel og død:

Ifølge Brahma-saṁhita er der to måder at få viden på: den opstigende proces og den nedstigende proces. Igennem den opstigende proces ophøjes man af viden, som man erhverver ved egen indsats. På denne måde tænker man: ”Jeg er ligeglad med autoriteter eller bøger. Jeg kan få viden på egen hånd gennem meditation og filosofi og lære om Gud ved egen kraft.” Den anden proces, den nedstigende proces, indebærer, at man modtager viden fra højere autoriteter. Brahma-saṁhita erklærer, at hvis man anvender den opstigende proces og rejser med sindets og vindens fart i millioner af år, vil man i sidste ende stadigvæk ikke kende Gud. For en sådan person vil emnet forblive vanskeligt og ufatteligt. Men den enkle proces, hvorigennem man forstår dette emne, gives i Bhagavad-gita: ananya-cetah satatam yo mam smarati nityasah. Krishna beder om, at man mediterer på Ham i underkastelse uden at afvige fra vejen af hengiven tjeneste. For den, der tilbeder Ham på denne måde, tasyaham sulabhah: “Jeg bliver let opnåelig.”

Kilde med kildehenvisninger, se http://www.dandavats.com/?p=12764#more-12764.