Af Madan Gopal Dasa

I anden del af Srila Prabhupadas pranama-mantra er der to ord, som specielt beskriver Vesten, nemlig nirvisesa og sunyavadi, som betyder tomhed og upersonlighedsfilosofi. Det lyder jo ikke særlig tiltrækkende, men det er desværre en altgennemtrængende filosofi i denne del af verden. For at kunne nyde vores sanser uden restriktioner bliver vi nødt til at leve i illusionen, at der ikke findes nogen Gud eller for den sags skyld et hierarki imellem Ham og os selv. Jo mere vi vender os bort fra Krishna, desto mere skiller vi os også fra hinanden.

Et symptom på ateisme er simpelthen den type samfund vi har i dag, og hvordan det organiseres fra de små familier til lokalsamfundet og staten, og hvordan man relaterer til hinanden på alle slags niveauer. Bureaukratiet er et typisk eksempel på upersonlighedsfilosofi. I stedet for at tale med en person ansigt til ansigt skal man udfylde en masse papirer og formularer. Hvis man endelig kommer til at tale med en person, refererer vedkommende ofte mest til regler og paragraffer. Hvis man så ikke lige passer ind i en af deres kasser, kan man ikke få hjælp. Man bliver ofte dirigeret i en cirkel, hvor man ender det samme sted, og så bliver man sendt videre rundt i karrusellen. Til sidst er man tilbage på det samme sted, hvor man startede. Man er ikke kommet nogen vegne, og vi kender det alt for godt.

Hvis man tror, der er meget bureaukrati i Skandinavien, så prøv at bo i Frankrig. Hvis man vil sætte et lille drivhus op på sin egen grund, må man søge om tilladelse og udfylde 5-10 sider papir og vente på svar. Alting er kontrolleret og styret ned til mindste detalje. Alting er blevet meget mere indviklet end før, og det er svært at gøre helt almindelige ting uden at blive viklet ind i et hav af papirer og regler. Her i Frankrig er der for tiden mange strejker bl.a. på grund af bureaukratiet, specielt blandt landmændene. De har ofte store demonstrationer inde i byerne, hvor de kører i optog med deres traktorer og stopper trafikken. For praktiske mennesker sætter bureaukratiet en dæmper på deres udvikling.

Selvfølgelig vil staten ikke have, at man skal blive alt for uafhængig, men at vi skal bidrage til bruttonationalproduktet, som det jo så fint hedder. Hvis f.eks. en eller to personer bliver selvforsynende på landet og i stand til at klare sig mere og mere uden penge, er det ikke så stort et problem for staten. Men hvis det drejer sig om et helt lille samfund i samfundet, som også prædiker deres filosofi til andre, kan vi regne med at få modstand. Vi må i ISKCON være parat til at kæmpe hårdt for vores sag.

Familieliv og ægteskab i Vesten er blot en myte i vore dage. Hvem tager sig f.eks. af deres forældre, når de bliver gamle? Hvem tager sig for den sags skyld af deres egne børn? Både de unge og gamle ryger på institution, fordi ingen har tid længere. Det handler hele tiden om at tjene penge, så meget, så man glemmer, at mennesker er vigtigere end ting. Det er ekstrem materialisme. Krishna er den Højeste Person, og derfor er Han også i allerhøjeste grad social med Sine venner og familie. Krishna fik over 160.000 børn med sine dronninger! Krishna er den eneste, som er helt uafhængig, men vi andre er afhængige af Ham og hinanden. Vi er stadigvæk afhængige af hinanden, selv om vi ikke ved det. Vi kan selvfølgelig bruge maskiner til at gøre mange ting for os, men vi bliver ikke lykkelige af at være sammen med maskiner. Vi er evige personer ligesom Krishna, og lykke begynder først, når der er mere end én person.

Folk undrer sig over, hvorfor der er så meget ensomhed, arbejdsløshed og mentale sygdomme i vore dage. Vi har et usundt samfund, som ikke tager hensyn til individet, hverken åndeligt eller materielt. Det moderne samfund har skabt så mange unødvendige problemer eller anarthaer – i sidste ende, fordi vi har vendt os fra Krishna. I stedet for at koncentrere sig om at gøre sin pligt eller arbejde støder vi igen og igen ind i problemer, som forhindrer os i det, selv om vi officielt har gjort stort fremskridt på mange områder. F.eks. inden for økologi er vi så stolte af at sige, at flere og flere vælger økologiske madvarer, men vi tænker ikke på, at før i tiden var alting økologisk, og man behøvede ikke et klistermærke og en officiel godkendelse for at være økologisk producent.

Inden for sundhedsvæsenet er det heller ikke blevet bedre. De fleste læger kigger ikke engang på dig til konsultationen. De taster bare noget ind på tastaturet og skriver selvfølgelig altid en recept ud. Uanset hvad der sker, får man altid en recept med i hånden. Der er penge i det. I godhedens kvalitet lever man et sundt liv, så man så vidt muligt undgår at blive syg. Det moderne sundhedsvæsen tjener penge på, at folk bliver syge, og måske hjælper de os endda til at blive mere syge. I mange landsbyer i Indien den dag i dag er der stadigvæk mange, som lever et selvforsynende liv og dyrker alting på deres egne marker. Lægen kommer sjældent forbi, for de er for det meste sunde og raske. I landsbysamfundet er man også tvunget til at arbejde sammen og have gode relationer til hinanden.

Mental sygdom er i virkeligheden kilden til fysisk sygdom og også det allerstørste problem i vestlige lande i dag. Men hvor kommer mentale sygdomme så fra? Det er der ingen, som rigtig ved, og derfor giver man bare folk nogle såkaldte ”lykkepiller”. At tro man kan blive lykkelig af at tage en tablet, er den højeste form for materialisme. Mental sygdom har i virkeligheden sin oprindelse i vores virkelige sygdom, nemlig at identificere sig med kroppen og sindet. Vi er sindssyge! Vi er åndelige sjæle med et evigt personligt forhold til Krishna, som er den eneste, der virkelig kan give os den intense lykke, vi alle går og drømmer om. Det er dog ikke kun ”mig og Krishna”. Krishna er kun tilfreds med vores tjeneste, når vi tjener Hans hengivne, og også når vi prøver at bringe folk, som ikke er hengivne, til Krishna-bevidsthed.

Folk er ulykkelige, fordi de bare føler sig som et tal i rækken eller ”just another brick in the wall”, som Pink Floyd så populært sang det. Krishna-bevidsthed er baseret på personlige forhold i Krishnas tjeneste. En hengiven af Krishna er alle levende væseners velønsker og ven.