Af Janardana Dasa
Måske Indiens største religiøse begivenhed i årtier eller mere, specielt for hinduer, fandt sted den 22. januar 2024, hvor der blev festet på tværs af Indien i anledningen af åbningen af et nyt og stort Rama-tempel i Ayodhya, der ligger ca. 300 kilometer østsydøst for Delhi. Ayodhya har en lang historie.
Den klassiske Ramayana fortæller, at her blev Herren Ramacandra og Hans tre brødre Laksmana, Bharata og Satrughna født i Treta Yuga. De var sønner af Maharaja Dasaratha og Hans tre hustruer Kausalya, Kaikeya og Sumitra, og var Guddommens inkarnationer af henholdsvis Vasudeva, Sankarsana, Pradyumna og Aniruddha. Med andre ord var De den samme Guddommens Højeste Personlighed, der senere inkarnerede Sig som Krishna og Balarama for 5.000 år siden i Vrindavana. Alt dette er beskrevet i det store indiske værk Ramayana af vismanden Valmiki. Ramayana er sammen med Mahabharata uden sidestykke Indiens mest berømte og læste beretning og er et storslået vidne om Indiens storhedstid.
I årtusinder lå der et tempel på Herren Ramas fødested i Ayodhya til ære for Ham. Men omkring 1528 blev templet stormet af invaderende muslimer og revet ned, og i stedet blev en moské, Babri Masjid, opført på stedet, sandsynligvis af materialerne fra Rama-templet.
Denne skæbne for et af Indiens allerhelligste steder var altid en torn i øjet på de fleste hinduer, og fra omkring 1980 opstod der en folkelig bevægelse og opstand, der ved flere lejligheder forsøgte at rive moskéen ned. Indiens nuværende ledende politiske parti BJP opstod også som en direkte udløber af denne folkelige opstand. Det endte i 1992 med, at 150.000 hinduer overvældede sikkerhedsvagterne, stormede moskéen og rev den ned ned til grunden på under to timer. I de efterfølgende uroligheder døde mere end 2.000 mennesker i byer som Mumbai, Delhi, Hyderabad og Bhopal.
Dette blev fulgt af en juridisk kamp, der bølgede frem og tilbage i et par årtier. Arkæologer blev involveret og fastslog, at der havde ligget et tempel på stedet forud for moskéens opførelse. En domstol afgjorde i 2010, at stedet skulle deles op i tre områder, der blev tildelt hinduerne til et tempel til Rama, muslimerne til en moské og en mindre tredje gruppe, der også gjorde krav på stedet. Alle tre parter appellerede dog denne afgørelse, så i 2019 afgjorde Indiens højesteret i stedet, at der skulle bygges et Rama-tempel på stedet, sådan som der oprindeligt havde været et. Som kompensation fik muslimerne tildelt et areal på 2 ha et stykke fra stedet, hvor de kan have en moské.
Nu er templets lange vej til opførsel blevet realiseret, og alle kan glæde sig over at kunne besøge templet. Med sine 76 meter i bredden, 120 meter i længden og 49 meter i højden er det det tredjestørste hindutempel i verden. Det er designet i, hvad der kaldes Maru-Gurjara-arkitektur, en tempelarkitektur, der primært findes i Nordindien.
Åbningen var den største og mest samlende begivenhed, som nogen kan mindes inden for hinduverdenen. Selv om vi befandt os i Sydindien så langt væk i Indien, som man kan komme fra Ayodhya, har opmærksomheden og begejstringen for templet også her været enorm. I månedsvis har folk talt om templet. Alle steder hang der flag med Rama. Alle templer var dekorerede og serverede Rama-prasada på dagen. Der var Rama-foredrag om aftenen og i løbet af dagen Rama-kirtanaer. Begejstringen var stor. Det var virkelig noget, der kunne samle folk på tværs af hinduismen. Indien med sine 70-80% hinduer er ellers en meget broget flok.
Som kontrast til alt, hvad vi oplevede i Indien, fulgte jeg også lidt med i vestlige mediers dækning af begivenheden. Ifølge hvad jeg kunne læse mig til, har Vestens medier været meget kritiske. Kritikken går på, at der for nogle år siden lå en moské på stedet, og at Premierminister Modi frem mod valget i Indien i 2024 vil bruge åbningen som propaganda i valgkampen.
Denne kritik er efter min opfattelse meningsløs, for Rama blev tilbedt her, længe inden moskéen blev bygget. De, der i sin tid var ansvarlige for bygningen af moskéen, var også ansvarlige for, at templer overalt i Indien blev ødelagt og revet ned. Bygningen af Rama-templet er kun genetableringen af, hvad der har foregået på stedet i tusindvis af år.
I Vesten kritiseres Modi for at favorisere hinduerne. Modi er rigtig nok hindunationalist, men bør han kritiseres for at åbne et tempel? Hvordan kan nogen kritiseres for det? Templer er kun til gavn og glæde for mennesker. Mandir eller tempel betyder et sted, hvor man helbreder sindet (ved hjælp af mantraer). Et tempel er et sted, hvor man kan fæstne sit sind på Deiteten af Gud og gøre tjeneste. Det virkelige problem er, at ingen i Vesten har forståelse for, hvordan man helbreder sindet. Det kan i virkeligheden kun lade sig gøre ved at engagere sindet med sanatana-dharma, hvor man forbinder sig med en højere evig sandhed og virkelighed. Som der står i Bhagavad-gita (5.29), kan man kun få fred ved at sætte den Højeste Herre, Sri Krishna eller Sri Rama, i centrum:
bhoktaram yajna-tapasam
sarva-loka-mahesvaram
suhrdam sarva-bhutanam
jnatva mam santim rcchati
”En person, der er i fuld bevidsthed om Mig og kender Mig som den endelige nyder af alle former for offerhandlinger og askese, som den Højeste Herre over alle planeter og halvguder og som alle levende væseners velgører og velynder, opnår fred fra de materielle lidelser.”
De Forenede Nationer har ikke kunnet samle nationerne, fordi man ikke anerkender den forenende faktor. I Vesten ender alle vores konflikter derfor i sidste ende med krig. Derfor beder vi til, at med Rama-templets åbning vil den virkelige forenende forståelse vinde udbredelse, for intet andet er i virkeligheden meningen med dette tempel. I starten af februar tager vi under alle omstændigheder selv til Ayodhya for at få darsana af Rama Lala i templet. Vi glæder os på vegne af alle Rama-bhaktaer overalt. Må Rama herske igen.