– Af Mariann Gjørup Pedersen –
Inspirationen til dette interview kom til et bhakti-vriksa-møde, hvor vi skulle interviewe hinanden to og to og dernæst introducere den, man havde interviewet, til resten af gruppen.
Mariann: Ud af så mange mennesker, hvorfor var det lige netop dig, der blev hengiven?
Dandaniti: Det er ikke fordi, jeg er noget specielt (haha ϑ). Det er fordi, Krishna er alttiltrækkende. Det er sjælens natur at tjene Krishna, og når man først oplever den glæde, der er ved at tjene Krishna, har man ikke lyst til at bytte den med noget andet.
En ting, der overbeviste mig om, at der er mere mellem himmel og jord, var astrologi. Jeg havde nogle veninder, der gik op i astrologi, så jeg satte mig lidt ind i det. Jeg undrede mig over, at planeternes stilling har indflydelse på, hvordan folk er som personer eller på de ting, der sker. Når jeg lærte nye mennesker at kende, kunne jeg i de fleste tilfælde gætte deres stjernetegn. Det var lidt mærkeligt.
Noget af det, der tiltrak mig mest til Krishna-bevidsthed, var, at det ikke bare er en ”lænestolsfilosofi”, man snakker om om søndagen, og så går man hjem og gør som alle andre. Man tager konsekvensen af den viden, man får. Jeg lyttede meget til Radio Krishna, og med tiden begyndte jeg også at læse bøgerne.
En anden ting, der overbeviste mig om Guds eksistens, var store naturoplevelser. Jeg har rejst meget, sejlet, været tæt på havet og oplevet meget storslået natur. Specielt da jeg var i Tanzania, havde jeg en oplevelse af at se Guds hånd i naturen. Det næste spørgsmål var så: ”Hvad er meningen med Skabelsen?” Folk er også meget mere religiøse i Afrika og sådan set de fleste andre steder i verden end lige netop Europa – i særdeleshed Danmark og Sverige.
Mariann: Har du gjort dig nogen tanker om, hvorfor det er sådan?
Dandaniti: De kristne missionærer har gjort et godt stykke arbejde! En af grundene er, at folk, der lever mere materielt enkelt, ikke er så påvirkede af den materielle verdens glimmerværk. Folk er tættere på naturen og oplever mere den direkte afhængighed af naturen. Uanset om det er frivillig eller påtvungen såkaldt fattigdom, bliver folk generelt mere åbne over for religion. Vi så det også i Rusland, hvor der er rigtig mange hengivne. Materiel fattigdom kan være en velsignelse, idet man ikke har så stor mulighed for at bedøve sig med alle de ting, vi bedøver os med i Vesten: kød, sex, spiritus osv. Hvis folk sulter, kan de selvfølgelig heller ikke forstå åndeligt liv, så det er en balance. Det handler om at være tilfreds med det, man har. Mange af de steder, jeg har rejst, er folk ikke så materielt velstående, men de er mere tilfredse, måske fordi de har mere religion, mere åndeligt liv og generelt også mere familiesammenhold.
Mariann: Når du snakker om at være tilfreds, hvad er tilfredshed så for dig? Eller man kan måske kalde det lykke?
Dandaniti: Ja det er jo et stort spørgsmål. Der er en vis tilfredshed i at gøre det, man gerne vil, men den eneste måde at blive virkelig tilfreds på er at give Krishna tilfredsstillelse. Det er et paradoks, fordi vi tror, at vi bliver tilfredse, når vi gør os selv tilfredse eller rettere forsøger på det. Folk oplever tilfredshed eller lykke, når de kommer i kontakt med Krishna-bevidsthed, om det så er igennem at synge Hare Krishna eller ved at læse Prabhupadas bøger eller tage prasada. Man oplever en anden smag. Ligesom titlen på en af de første bøger, Smagen af en anden verden, som jeg fik.
Mariann: Så du følte, at det, du hørte eller læste, var virkeligheden, sådan som den virkelig er?
Dandaniti: Ja, mange hengivne har en aha-oplevelse, når de læser Prabhupadas bøger. ”Aha, det er sådan, jeg altid har tænkt.” Det er det måske ikke, men man er blevet åben over for det. Folk kan være mere åndeligt åbne på forskellige tidspunkter i deres liv. Som barn tænkte jeg en del over livets mening. Min far gik meget op i naturvidenskab, og jeg læste mange bøger om Big Bang, ursuppe og teorier om, hvordan vi nedstammer fra aberne. Jeg troede nok også på det, men spørgsmålet var stadig: ”Hvor kommer det hele fra, og hvad er meningen med livet?” En gang gik det op for mig, at der måtte være en sandhed om disse ting på samme måde, som der er en sandhed om, hvor langt der er til Solen, og om det er Solen, der drejer rundt om Jorden, eller Jorden, der drejer rundt om Solen. Der må være en absolut sandhed. Jeg brugte ikke det ord, men jeg vidste, at der var en sandhed, og at det måtte være muligt at kende den. Alt er ikke relativt. Gud er ikke afhængig af, om jeg tror på Ham eller ej. I vores samfund må man ikke komme med en absolut konklusion, når det drejer sig om Gud og meningen med livet. ”Det er der ingen, der ved”, er en udbredt floskel. Men hvorfra kan man vide, at man ikke kan vide? Det giver ingen mening. Det er et meget følelsesladet emne.
Mariann: Når man er religiøs, bliver man tit anklaget for, at man flygter fra verden. Som barn lærte jeg, at folk vælger en religion, fordi de er bange for at dø. Hvordan kan man undgå at få hæftet på sig, at man flygter, fordi man ikke formår at klare sig i verden?
Dandaniti: På en måde kan man godt sige, at vi flygter. Hvis der er ildebrand i et hus, og man flygter, er der måske nogen, der synes, at man er en kujon, men det er da bare sund fornuft at komme væk. En anden ting er, at selv hvis JEG har det godt og har gode forhold til min familie, har et godt arbejde og er såkaldt lykkelig, skal man jo ikke kigge ret langt væk, ind til naboen f.eks., for at se, at folk lider enormt. Så hvordan kan jeg være lykkelig, hvis jeg ved, at andre folk lider? For at være lykkelig i denne verden bliver man nødt til at være meget selvisk, for hvis man er en lille smule følsom over for andre menneskers ulykke, kan man ikke være lykkelig
Mariann: Handler det, at du blev Krishna-bevidst, også om en form for samvittighed over for andre?
Dandaniti: Jeg tror ikke, det var derfor, jeg blev Krishna-bevidst til at starte med. Krishna betyder den Alttiltrækkende, så Krishna har arrangeret, at jeg kom i kontakt med Ham, Hans bøger og Hans hengivne. Det er en chance, Han giver til rigtig mange mennesker, så det er en kombination af barmhjertighed og ens eget ønske. Jeg har altid haft fornemmelsen af, at der er nogen, der har bedt for mig og stadigvæk beder for mig. Det er på grund af Krishnas og de hengivnes barmhjertighed, at man får lov til at være her.
Mariann: Hvad gør dig glad, sådan rigtig glad?
Dandaniti: God prasada (ϑ)! Når jeg ser andre mennesker tage Krishna-bevidsthed op, og når hengivne er glade i Krishna-bevidsthed. Og ja, jeg kan også godt lide at se, når hengivne får god prasada. Det er en meget vigtig del af vores filosofi og livsstil! Når man går ud og sælger Prabhupadas bøger på gaden, og folk køber en bog, og man virkelig kan mærke, at de er glade for den og har tænkt sig at læse den, er det en af de største glæder.
Der er også en stor glæde i vores bhakti-vriksa-gruppe, der mødes hver torsdag, hvor vi synger, diskuterer filosofi og tager prasada sammen. Det er meget oplivende at se både gamle og nye hengivne blive inspireret i deres åndelige liv. Også det faktum, at vi gør ting SAMMEN. Krishna-bevægelsen kaldes for sankirtana-bevægelsen. Det betyder, at man er sammen om at forherlige Krishna. Kirtana, bhajana, harinama – der er en speciel glæde ved at synge Krishnas navne, især når man går ud og giver det til andre, fordi Krishna er tilfreds.
Mariann: Hvor lang tid tager det at blive Krishna-hengiven? Hvor lang tid tog det for dig?
Dandaniti: Det kan tage et sekund eller mange liv. Jeg har ikke lært det endnu. Jeg fik de første bøger tilbage i 80’erne. Jeg påskønnede de flotte billeder, men forstod ikke noget. Senere flyttede jeg til København og begyndte at lytte til Radio Krishna og mødte også de hengivne på harinama. Jeg var i gang med min søfartsuddannelse og havde travlt med at rejse verden rundt. Jeg vidste, at der var mange forskellige måder at leve sit liv på, og jeg var også nysgerrig efter, hvad folk troede på, selv om jeg ikke selv var religiøs. Jeg har undersøgt mange forskellige trosretninger: buddhisme, islam, new-age og egentlig syntes jeg, at jeg fandt mange gode ting rundt omkring, men det var Krishna-bevidsthed, der gav det fulde billede af virkeligheden.
Gennem radioen blev jeg fuldstændig overbevist om, at dette var sandheden, men jeg var ikke selv klar til at leve på den måde. Der er sikkert mange ”skabshengivne” rundt omkring, der lytter til Radio Krishna eller ser de hengivne lave harinama. Mange er enige i filosofien og synes Hare Krishna er rigtig godt, men de kan ikke se sig selv som hengivne.
Det var på Bali, hvor jeg læste Bhagavad-gita hver dag i mange timer, at jeg fik kraften til at tage beslutningen om at praktisere Krishna-bevidsthed mere seriøst. Jeg havde besøgt templet og havde en kogebog og ofrede min mad og chantede Hare Krishna. Da jeg kom hjem, begyndte jeg at komme i templet, arbejde på Govindas og etablere venskaber med de hengivne. Fra det tidspunkt begyndte det at gå stærkt. Det var en befrielse endelig at gøre det, som jeg i lang tid havde vidst, var det rigtige. Alting kommer fra at være sammen med hengivne. I de hengivnes selskab forsvinder alle tvivl og problemer og alt det, der hindrer én i at være Krishna-bevidst. Man giver en lillefinger til Krishna, og Krishna tager ens hånd og hiver én tættere på.
Da jeg flyttede ind i templet, var jeg 24 år, og jeg følte, at jeg havde oplevet alt, som der er at opleve i denne materielle verden. Mange hengivne siger det samme. Det betyder ikke, at alle har været ude og rejse eller gjort de samme ting som mig, men det er en form for mæthed, en erkendelse af, at der ikke er noget at komme efter. Det betyder ikke, at man er fri for alle materielle ønsker. Vi er programmeret gennem mange liv, så vi forsøger igen at nyde denne verden gennem vores sanser og på så mange måder. Krishna-bevidsthed handler om at ændre vaner, især ens motiver, for der er mange ting, man gør, der er de samme. Alle spiser, men når man bliver Krishna-bevidst, ofrer man maden til Krishna, så man laver mad, som Han godt kan lide. Det er en helt anden oplevelse, og maden smager pludselig meget bedre. Det samme med andre aspekter af vores liv. Når vi forbinder dem med Krishna og forsøger at gøre dem for Hans skyld og ikke for vores egen fornøjelses skyld, smager de meget bedre. ϑ
