– Af Amogha-drk Krishna Dasa –

Dr. Neal Barnard, leder af The Physicians Committee for Responsible Medicine, kunne den 1. juli 2013 meddele følgende:

”Hvert år dræber kolorektal (tarm-) kræft over 50.000 personer i USA… Forarbejdet kød såsom hotdogs er så stærkt sammenkoblet med kolorektal kræft, at ingen mængde kan anses for at være sikker indtagelse. Selv én hotdog per dag kan øge risikoen for kolorektal kræft med 21 procent.”1


Vi har ikke det store behov for kød

Selv for de røde pølsers mest standhaftige forsvarere er det svært at affeje de senere års forskning, der helt har tilbagevist myten om, at kød er en nødvendig del af kosten. Vegetarer er ikke mere udsatte for sygdomme, svagere end andre til at udføre deres arbejde eller dør tidligere end kødspisere. Snarere tværtimod. Eksperter fra ledende sundhedsorganisationer verden over er enige i, at en afbalanceret vegetarisk kost ikke bare imødekommer alle ernæringsmessige behov, men ligefrem er bedre for sundheden end en kost med kød.

”Vi har ikke det store behov for kød. Hvis man kigger på den samlede vegetariske kost, er det et sundt kostmønster. De, der formår at leve efter det, lever sandsynligvis længere,” siger Ulla Toft, ernæringsforsker på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og konsulent for Hjerteforeningen.

Forskere ved det norske ernæringsråd gennemgik for nylig de væsentligste sammenlignende ernæringsstudier i verden og kom frem til, at ingen af dem viser ulemper ved at opgive kødet. De konkluderede: ”Vegetarkosthold reducerer risikoen for død af iskæmisk hjertesygdom,” som blandt andet omfatter blodpropper i hjertet. Det norske ernæringsråd foreslår nu en ugentlig grænse på 500 gram forarbejdet og rødt kød fra svin, køer og får, fordi kødet øger risikoen for kræft i blandt andet tyktarmen.2

Fødevarestyrelsen fortæller på sin hjemmeside om vegetarkost: ”Videnskabelige undersøgelser tyder på, at vegetarmad nedsætter risikoen for kroniske sygdomme som fedme, hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, sukkersyge, visse former for kræft og nyrelidelser.”3

Fødevarestyrelsen citerer også en uddtalelse fra The American Dietetic Association, en af verdens største autoriteter på ernæringsområdet: ”Det er vores opfattelse, at en passende planlagt vegetarisk kost er sund, ernæringsmæssig tilstrækkelig og giver sundhedsmæssige fordele ved at forebygge og behandle visse sygdomme.”4

 

Vegetarisk fortid og fremtid

De fleste mennesker har i den overvejende del af menneskets historie levet af vegetarisk eller næsten vegetarisk føde. En stor del af menneskeheden lever stadig på denne måde, hvis vi accepterer en nylig videnskabelig beregning, der optæller verdens vegetarer i dag til 1500 millioner.5

Et studium af vores vestlige religioners historie viser det samme som vores studium af den vediske fortid: Kødspisning blev anset for at være degraderende og generelt bedst at undgå. Srila Prabhupada kommenterer: ”Mennesket er ikke tiltænkt at spise noget, der ikke først er blevet tilbudt som offergave til Guddommens Højeste Personlighed. Yajna-sistasinah santah: Man befries for enhver syndig reaktion ved at indtage mad, der er blevet ofret til Yajna, Guddommens Højeste Personlighed. En hengiven spiser derfor kun prasada eller mad, der er blevet ofret til den Højeste Herre, og Krishna siger, at Han spiser det, den hengivne serverer Ham fra planteriget. Den hengivne skal tilbyde Krishna mad, der er lavet af grøntsager. Hvis den Højeste Herre ønskede mad, der var lavet af animalsk føde, kunne den hengive ofre Ham dette, men Herren giver ingen sådanne befalinger.” (SB. 3.29.15)

Alene betydningen af sanskritordet for ’kød’ (mamsah) beviser kødspisningens mindre intelligente natur. Manu-samhita 5.55 forklarer, at ordet mamsah er sammensat af ordene ’mig’ (mam) og ’ham’ (sah). Den egentlige betydning af mamsah er altså: ”Nu slår jeg ham ihjel og spiser ham, imens han i næste liv får lov til at slå mig ihjel og spise mig.”


Den udholdende vegetar

Vestens nye vegetarer klarer sig på ingen måde dårligere, når de sammenlignes med dem, der spiser kød. Længere levetid og generelt færre sygdomme er statistisk tydeligt. Undersøgelser viser, at når det kommer til fysiske anstrengelser, scorer vegetarerne højt. Væk med det gamle billede af den svage vegetar.

En af de største lærere inden for fysiologi og motion i moderne tid, professor Per-Olof Åstrand, udførte et velkendt eksperiment med ni atleter på motionscykler. Efter flere dage på blandet kost (grøntsager, frugt og kød) blev de bedt om at cykle til udmattelse. Gennemsnitstiden var 114 minutter.

Derefter blev de sat på en kost, der var rig på fedt og protein (kød, mælk og æg). Da de nu blev bedt om at cykle til udmattelse, var gennemsnitstiden til udmattelse 57 minutter.

Efter tre dagers hvile, hvor de også spiste en kost, der var rig på kulhydrater (grøntsager, frugt og kornprodukter), blev de bedt om at cykle en tredje gang. Denne gang var gennemsnittet 167 minutter med flere udøvere, der passerede 240 minutter. Dr. Åstrand konkluderede: ”Glem proteinmyten og anden overtro.”6

Ved begyndelsen af 1900-tallet foretog professorer fra forskellige universiteter en række eksperimenter, der alle viste det samme resultat: Vegetarernes udholdenhed er langt højere end kødspisernes. Dr. Irving Fisher fra Universitet ved Yale lavede forsøg med 32 vegetarer og 15 kødspisere. Han fik personerne til at holde armene udstrakte så længe som muligt. Blandt de 15 kødspisere kunne kun to personer holde armene udstrakte i 15 til 30 minutter, medens der blandt de 32 vegetarer var 22 personer, der kunne holde armene udstrakte i 15 til 30 minutter, 15 personer i over 30 minutter, 9 personer i over en time, 4 personer i over to timer og en enkelt vegetar holdt sine arme udstrakte i over tre timer.7

Lignende eksperimenter under anførsel af Dr. J. Ioteyko fra Bruxelles’ Universitet viste, at vegetarer er i stand til at udholde fysiske prøver to til tre gange længere end kødspisere, samt at de overvinder træthed tre gange hurtigere end kødspisere.8


Mere end bare kost

Selv prominente fortalere for kødspisning anderkender, at store vismænd eller yogier i Indien til alle tider har klaret sig godt som vegetarer, og at størstedelen af verdens indiske befolkning, der undlader at spise kød, klarer sig godt i dag. Men de forklarer det med, at inderne, specielt de mere udviklede vismænd eller yogier, der er gode til at beherske deres sanser, er langt bedre udrustet til at klare sig på vegetarkost end vesterlændinge. Vi kan sikkert give dem ret i, at vi vesterlændinge nok ikke er generelt lige så godt udrustede som inderne, der kommer fra yogaens hjemland, til at udføre askese på kostens område. Men det betyder heller ikke noget, for kendsgerningen er, at fordelene ved vegetarkost er så meget større end de problemer, man måtte støde på i processen. Den eftertænksomme læser kan måske nikke genkendende til, at når vi anstrenger os for at blive bedre mennesker, føles det ofte så problematisk, at vi mest har lyst til at give det op og forblive der, hvor vi er. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal give kampen op for at udvikle vores gode sider og smide de dårlige ud, for det er jo selve meningen med livet. Bhagavad-gita siger direkte, at enhver anstrengelse for at gøre noget godt i denne verden føles som gift i begyndelsen, men sluttresultatet er altid nektar. Det kan enhver, der har bestræbt sig på gøre noget godt for andre, skrive under på.

Som vismanden Dadhici siger i Srimad-Bhagavatam: ”Det mest eviggyldige religiøse princip er at være ulykkelig over at se andre levende væseners lidelse og lykkelig over at se deres lykke.” (SB. 6.10.9) Det gør man bedst ved at følge vejledningen fra de helgenagtige personer, der levede deres liv i opofrelse for alle andres velfærd. Det vigtigste princip for en sådan person er karunaya, dvs. medfølelse og at undgå at skabe problemer for andre levende væsener. Blandt dem, der lever deres liv for andres velfærd, vægter dette princip langt højere end princippet om, at man skal sørge for sin egen optimale personlige sundhed. Som et eksempel på dette beskriver Puranaerne helgenkongen Sibi, der for at beskytte en stakkels due, der havde søgt hans ly, gav kød fra sin egen krop til en høg.

”Så længe der findes slagterier, vil der være slagmarker. En vegetarisk kost er den afgørende prøve på menneskelighed.” (Leo Tolstoj)

 

(Fodnoter)

  • 1 http://www.pcrm.org/media/blog/july2013/declaration-of-independence-from-deadly-dogs
  • 2 Ingeniøren, 21. jun 2010, http://ing.dk/artikel/vegetarer-far-faerre-blodpropper-109867
  • 3 http://www.altomkost.dk/Fakta/Vegetarer/Vegetarmad_og_sundhed/forside.htm
  • 4 Position of the American Dietetic Association: Vegetarian Diets, se http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19562864
  • 5 Leahy, Eimear; Lyons, Seán; Tol, Richard S. J. (2010) : “An estimate of the number of vegetarians in the world”, se http://www.econstor.eu/bitstream/10419/50160/1/632222107.pdf.g
  • 6 Åstrand, Per-Olof, Nutrition Today 3:no2, 9-11, 1968.
  • 7 Fisher, Irving, “The Influence of Flesh Eating on Endurance,” Yale Medical Journal, 13(5):205-221, 1907.http://catalog.hathitrust.org/Record/011814519
  • 8 Fisher, Irving, “Diet and endurance at Brussels”, Science, 1907 http://archive.org/stream/jstor-1632433/1632433_djvu.txt