– Af Amogha-drk Krishna Dasa –
Vi hører ofte udtrykkket ”materiel natur”, men hvor godt forstår vi det? Dette er meget vigtigt, siden fuld forståelse af den materielle natur ifølge Krishna i Uddhava-gita i Srimad-Bhagavatam giver ophav til utilknytning til den samme materielle natur, hvilket baner vejen for, at vi kan knytte os selv til Hans åndelige natur. Ifølge Srimad-Bhagavatam 11.7.19:
sri-bhagavan uvaca
prayena manuja loke loka-tattva-vicaksanah
samuddharanti hy atmanam atmanaivasubhasayat
”Den Højeste Herre svarede: ’Generelt er de mennesker, der dygtigt kan analysere den virkelige situation i den materielle verden, i stand til at hæve sig over det ildevarslende liv af grov materiel sansenydelse.’”
Guds fundamentale energier
Ifølge de vediske skrifter har Gud to grundlæggende energier: 1) den åndelige energi (cit-sakti) og 2) den materielle energi (maya-sakti). Disse kaldes også henholdsvis de indre og ydre energier.
Den åndelige energi består både af Herren Selv og de utallige udstrømninger af sjæle, der kaldes jiva eller atma. Fordi Herren har givet alle Sine åndelige dele friheden til at vælge at være sammen med Ham eller adskilt fra Ham, regnes jiva-saktien også til en tredje kategori, den marginale energi. Ifølge Caitanya-caritamrta (M 8.151-153):
”Krishna har ubegrænsede energier, der kan kategoriseres i tre dele, nemlig den åndelige energi, den materielle energi og den marginale energi, der er kendt som de levende væsener. Med andre ord er alle disse Guds energier. Men den indre energi er Herrens personlige energi og står over de to andre. Herren Visnus oprindelige energi er overordnet eller åndelig, og det levende væsen tilhører faktisk den energi. Men der er en anden energi, der kaldes den materielle energi, og denne tredje energi er fuld af uvidenhed.”
Med andre ord er de åndelige og materielle naturer for evigt der, så vi kan vælge imellem dem. Når vi vælger at være med Gud i ånden, nyder vi vort evige liv i fuld viden, men når vi vælger at glemme Ham, kommer vi ind i uvidenhedens verden, hvor vi identificerer os med materie og lider i overensstemmelse med hvor meget, vi så at sige dykker ned i den.
I Caitanya-caritamrta (M 20.114-115) citerer Mahaprabhu følgende slokaer fra Visnu Purana for Sanatana Gosvami:
”O Konge, ksetra-jna-sakti’en er det levende væsen. Selv om han har muligheden for at leve i enten den materielle eller den åndelige verden, gennemgår han de trefoldige lidelser i den materielle eksistens, fordi han påvirkes af avidya-energien [uvidenhed], der tildækker hans naturlige position. Dette levende væsen, der er dækket af uvidenhedens indflydelse, eksisterer i forskellige former i den materielle tilværelse. O Konge, han er således forholdsmæssigt mere eller mindre befriet fra indflydelsen fra den materielle energi.”
Hvorfor eksisterer den materielle natur?
Man kan nu stille spørgsmålet: ”Hvad er meningen med denne materielle verden?” Filosoffer har funderet over dette spørgsmål siden tidernes morgen. Srimad-Bhagavatams tredje bog svarer autoritativt og utvetydigt, at der er to formål.
naitad batadhisa padam tavepsitam
yan mayaya nas tanuse bhuta-suksmam
”Min kære Herre, selv om det ikke er Dit ønske, manifesterer Du denne skabelse af grove og subtile elementer blot for vores sanselige tilfredsstillelse.” (SB. 3.21.20)
Dette er den materielle verdens første formål. Krishna er eko bahunam yo vidadhati kaman, den Ene, der opfylder de manges ønsker. Selv om Han ikke ønsker, at vi glemmer Ham, giver Han os ikke desto mindre mulighed for at gøre det, hvis vi ønsker det. Det er også derfor, at Krishna er berømt som den mest frisindede og forsagende person, der findes. Vi er her, fordi vi har materielle ønsker, og Krishna opfylder dem ét efter ét igennem Hans tjener prakrti, den materielle natur. På den måde er vi ifølge Srimad-Bhagavatam i den materielle verden for at opfylde materielle ønsker.
Den materielle verdens andet formål er enkelt sagt at befri os fra det første formål. I sine bønner til den Højeste Herre fortsætter Kardama Muni med at bede i Srimad-Bhagavatam (3.21.21):
tam tvanubhutyoparata-kriyartham
sva-mayaya vartita-loka-tantram
namamy abhiksnam namaniya-pada-
sarojam alpiyasi kama-varsam
”Jeg bøjer mig uden ophør respektfuldt og ydmygt for Dine lotusfødder, der er værdige at søge tilflugt under, for du skænker alle velsignelser til den betydningsløse. For at gøre alle levende væsener utilknyttede til frugtstræbende handlinger ved at erkende Dig har du ekspanderet disse materielle verdener gennem Din egen energi.”
Med andre ord er den materielle verdens andet formål at hjælpe os til at blive utilknyttede til vores materielle ønsker ved at oplære os i åndeligt liv. ”Ved at erkende Dig” betyder, at ved at udvikle Gudserkendelse eller Krishna-bevidsthed kommer vi til det stadie, hvor vi ønsker at være hos Krishna i stedet for at nyde ting, der er separate fra Ham. Og således fungerer den materielle verden som en opdragelsesanstalt for vores egensindige hjerte og bringer det i sidste ende tilbage til dets åndelige hjem (tilbage til Guddommen). Men vi kan også stædigt vælge at klamre os til det første formål, nemlig materiel nydelse. Fordi Herren beredvilligt giver os glemsel, hvis vi virkelig ønsker at glemme Ham, kan vi ganske simpelt fortsætte med at nyde separat fra Krishna for altid i den materielle verden. Som Srila Prabhupada skriver i forklaringen til SB. 10.1.69: ”Mennesket er sin egen lykkes smed. I dette menneskeliv har man muligheden for at forstå sin virkelige situation, og man kan beslutte sig for enten at vandre rundt i universet for altid eller vende hjem, tilbage til Guddommen.”
Den materielle naturs anden funktion
Nu kan man stille et spørgsmål om den materielle naturs anden funktion: Hvordan kan den hjælpe os til at blive frigjort fra materielle ønsker? For at forstå dette fuldt ud er vi nødt til at bringe vores syn på den materielle natur til et personligt niveau. Brahma-samhita forklarer fint, at den materielle natur i virkeligheden er en personlig hengiven af Krishna ved navn Durga eller Maya, der gør tjeneste som herskerinden over denne materielle verdens fængsel.
srsti-sthiti-pralaya-sadhana-saktir eka
chayeva yasya bhuvanani bibharti durga
icchanurupam api yasya ca cestate sa
govindam adi-purusam tam aham bhajami
”Den ydre energi, Maya, der af natur er en skygge af cit-energien, tilbedes af alle folk som Durga, den skabende, bevarende og ødelæggende repræsentant i denne materielle verden. Jeg tilbeder den oprindelige Herre Govinda, ifølge hvis vilje Durga handler.” (BS. 5.44)
I sin kommentar til dette vers fra Brahma-samhita skriver Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura: ”Når de indespærrede jivaer er så heldige at bemærke deres glemsel af Govinda ved at komme i kontakt med selvrealiserede sjæle, og deres naturlige anlæg for Krishnas kærlighedstjeneste vækkes, bliver Durga ved Govindas vilje selv midlet til deres befrielse. Så alle gør klogt i at opnå den rene nåde fra Durga, fængslets herskerinde, ved at forsone hende med uselvisk tjeneste til Krishna.”
I virkeligheden glæder det Durga Devi, når alle de ting, vi bruger i den materielle verden, engageres i Krishnas tjeneste, og det er den bedste måde at tilbede hende på. Således kan vi handle i fuld forståelse af selve den materielle natur som Guds personlige tjener, der faktisk brænder efter at samarbejde med os i Krishna-bevidsthed, men godt og grundigt korrigerer os, når vi forsøger at nyde hende for os selv. Ved at blive tjenere af Krishna i stedet for at forsøge at nyde Hans materielle energi kan vi let løse vores problemer med materie og blive fuldt ud situeret i Hans åndelige energi, vores evige bolig af viden og lyksalighed.