Af Jesper Frydenlund
Beretninger fra personer, der hævder at have minder fra tidligere liv i deres normale vågne bevidsthedstilstand, er meget sjældne. Historierne kan være både gribende og overbevisende, men ikke desto mindre sjældne.
Nogle af disse beretninger er omhyggeligt dokumenterede, og selv om disse tilfælde har været for få i omfang til at påvirke flertallet, tror måske en fjerdedel af voksne i Vesten inklusive eksempelvis danskere, englændere og amerikanere på reinkarnation.
Marty Martyn i filmen Night after Night.
Men hvorfor er der så få tilfælde af personer, der har minder fra deres tidligere liv i deres almindelige bevidsthed? Ingen ved det rigtigt med sikkerhed. Det kan have forskellige forklaringer. Srila Prabhupada gav én. Han sagde, at fødselstraumet sletter vores minder om fortiden eller i det mindste begraver dem så dybt i underbevidstheden, at vi ikke kan genoplive dem på det bevidste plan. Men her er imidlertid en enestående historie, der tilbage i 2015 på ny fik pustet liv i debatten om gentagne liv. Det er historien om den blot femårige Ryan Hammons, der er født i Oklahoma, USA, i 2004.
I en alder af fem år fortalte Ryan sin mor, at han huskede at have været en anden. Han huskede, at han rejste verden rundt, giftede sig med fem kvinder, dansede på Broadway og blev en succesfuld Hollywood-agent.
Ryan sagde, at han gerne ville hjem til Hollywood, og tryglede sin mor om at tage ham dertil, så han kunne besøge sin ”anden familie” inklusive sine tre adopterede sønner, som han var bekymret for. Han sagde, at han havde to søstre og et biologisk barn, en datter fra sit første ægteskab. Ryan fortalte endvidere, at han arbejdede på et ”bureau”, hvor folk ændrede deres navne. Han antydede, at han havde magt i sin position ved at komme med udtalelser som: ”Ved du, hvem jeg er? Hvis du rager dig uklar med mig, kommer du aldrig til at arbejde i denne by igen.” Ryan bedyrede, at han havde et stort hus med en swimmingpool, der lå på en gade, der havde et navn med ”rock” i.
Han begyndte at åbne mere og mere op for sin mor, Cyndi, om sit tidligere liv. Hans historier var så specifikke, at hans mor besluttede, at der måtte være noget om dem. Selv om hun var kristen, begyndte hun tøvende at overveje muligheden for reinkarnation.
Cyndi holdt Ryans historier hemmelige af frygt for, at folk ville tro, at han var skør. Men hun ønskede at forstå sin søns minder, så hun begyndte at kigge i bøger om Hollywood. Det var i én af disse bøger, at Ryan udpegede en mand på et billede fra en gammel film. Han udbrød begejstret: ”Det er mig. Det er ham, jeg var.”
Chokeret gik Cyndi til Dr. Jim Tucker. Tucker er professor og børnepsykolog ved University of Virginia School of Medicine. Han har brugt meget af sin karriere på at studere børn, der bærer minder med sig fra tidligere liv. Tucker fandt med hjælp fra en filmarkivar navnet på den statist, som Ryan havde peget på. Han hed Marty Martyn, og han var en succesrig Hollywood-agent, der havde haft fem koner, rejst verden rundt og danset på Broadway. Efter yderligere research blev en liste med 55 af Ryans minder inklusive gaden, Marty Martyn boede på, vist at være nøjagtige. Her følger nogle interessante observationer om Marty Martyn, der er nærmere beskrevet i Tuckers bog Return to Life: ”Vi var i stand til at sammensætte et billede af Marty Martyns liv, og vi kunne således sammenligne det med Ryans udtalelser. I de fleste af vores sager har folk forsøgt at se, om der kunne identificeres en afdød person, hvis liv passede til de udsagn, barnet havde fremsat. Her var der kun én fyr, som Ryan kunne have talt om, for han havde udpeget ham på et billede. Vi forsøgte ikke at se, om der var nogen, hvis liv matchede Ryans udsagn – vi forsøgte at afdække, om det passede til Marty Martyns liv.
Det, vi fandt, var, at selv om Ryan var lidt ved siden af med nogle af detaljerne, var meget af det, han sagde, korrekt. Det passede på Marty Martyn. Det havde virket usandsynligt, at en statist uden replikker ville have danset på Broadway, haft et stort hus med en swimmingpool og rejst verden rundt på store både. Men det gjorde Marty Martyn.
Marty blev født i Philadelphia i 1903. Ryan havde talt meget om en søster og også nævnt en anden, og Marty havde faktisk to søstre. Hans mor havde krøllet, brunt hår, som Ryan havde sagt. Ryan havde også ret med hensyn til at danse i New York, da Marty og en af hans søstre tog til New York for at blive dansere. Han dansede i forskellige forestillinger på Broadway, og hans søster blev senere en kendt danserinde.
Marty flyttede derefter til Los Angeles og levede et liv i Hollywood, der svarede til de beskrivelser, Ryan havde givet. Han begyndte at ernære sig som statist såvel som dansekoreograf. Han blev herefter Hollywood-agent. Ikke den hemmelige af slagsen, men snarere en talentagent. Han oprettede Marty Martyn Agency og repræsenterede nævneværdige klienter som for eksempel Glenn Ford. Ryan havde fortalt flittigt om, at folk skiftede navne på bureauet, hvilket helt sikkert har været tilfældet på et talentbureau, hvor skuespiltalenter gerne skulle have fængende scenenavne. Marty havde forbindelse til Rita Hayworth, og hans datter bekræftede, at han sandsynligvis havde kendt hende personligt. Han kan også meget vel have interageret med Marilyn Monroe, da hans kones familie kendte hende.
Marty var en ivrig solbader og fik ofte solskoldninger, som Ryan også havde nævnt. Ryan sagde, at han plejede at tage sine veninder med ud på vandet, og der florerer billeder af Marty med piger på stranden. Han nød at være der og se på surfere, hvilket Ryan også har fortalt.
Marty var gift fire gange. Han blev temmelig velhavende, og han og hans sidste kone nød derfor en eksklusiv livsstil. Ryan fortalte, at han havde kørt rundt i Hollywood i en grøn bil, og at hans kone kørte i en flot sort bil. Det viser sig dog, at Martys kone ikke selv kørte, men at de havde en specialfremstillet Rolls-Royce, der meget vel kunne betegnes som en flot bil. Ryan huskede en afroamerikansk tjenestepige, og det viser sig, at Marty og hans kone havde flere afroamerikanske tjenestepiger. Ryan sagde også, at han ejede et klaver, og Marty havde ganske vist et piano i sit hus. Familien boede i et fint hus med en stor swimmingpool, helt som Ryan havde beskrevet. Som nævnt sagde Ryan, at hans adresse havde ”rock’ i sit navn, og Marty Martyns sidste hus, det fine hjem med den store swimmingpool, lå på 825 N. Roxbury.
Cyndi var lettet over at få at vide, at hendes søns historie matchede Martyns. Hun udbrød: ”Han er ikke skør! Der var virkelig en anden familie.” Så afslørede Ryan noget, der kom som et stort chok for alle.
”Han sagde, at han ikke kunne forstå, hvorfor Gud ville lade én blive 61 år og derefter få én til at komme tilbage som baby,” sagde Tucker. Denne udtalelse mente Tucker var ukorrekt, da Martyn ifølge sin dødsattest var 59 år gammel, da han døde. Men som Dr. Tucker forskede mere i sagen, fandt han ud af, at det, Ryan sagde, ikke var forkert. Martyn var født i 1903 og ikke i 1905, som betød, at Martyn var 61 år gammel, da han døde. Dødsattesten var simpelthen forkert.
Ryan er blot ét af mange børn med klare minder fra tidligere liv. Tucker og hans hold har studeret over 2.500 sådanne tilfælde. I deres forskning viser der sig nogle fællestræk. De har blandt andet fundet ud af, at traumatiske dødsfald synes at skabe følelsesmæssige aftryk i det næste liv, der gør det mere sandsynligt, at et barn vil huske det. Det kan også have en psykologisk påvirkning. For eksempel kan de, der druknede i deres tidligere liv, have en ”irrationel” frygt for vand.
Buddhister, hinduer og andre med tror på reinkarnation. Selv om den vestlige kultur typisk har afvist reinkarnation, begynder ideen derom så småt også at få fodfæste der. Faktisk er nogle terapeuter begyndt at praktisere regression til tidligere liv. De mener, at det hjælper patienter med at helbrede ved at huske og nogle gange løse traumer fra tidligere liv. Selv mange skeptikere fortæller, at disse sessioner giver dem interessante perspektiver, der hjælper dem til at håndtere problemer i deres liv.
Selv om reinkarnation måske ikke er den eneste mulige forklaring, er der voksende beviser på, at der sker noget mærkværdigt. Som Dr. Tucker minder os om: ”Disse sager kræver en forklaring. Vi kan ikke blot afskrive dem eller bortforklare dem som bare en eller anden slags kulturel ting.” Tucker nævner, at børnene nogle gange er i stand til at give nok detaljer om tidligere liv til at finde den faktiske person, de fortæller om.
Erindringer om tidligere liv kan være fascinerende, men det egentlige mål med at forstå reinkarnation er at blive fri fra den smertefulde cyklus af liv og død. Under et foredrag i London i august 1973 advarer Srila Prabhupada: ”Det er ikke en særlig god idé – at dø og blive født igen. Vi ved, at når vi dør, bliver vi nødt til at gå ind i en mors livmoder igen – og i dag dræber mødre børnene i livmoderen.”
dehino ’smin yatha dehe
kaumaram yauvanam jara
tatha dehantara-praptir
dhiras tatra na muhyati
”Ligesom den legemliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom til alderdom, vandrer sjælen over i en anden krop efter døden. En fattet person forvirres ikke af en sådan forandring.” [Bhagavad-gita 2.13]