– Af Amogha-drk Krishnadasa –

Hvorfor har Gud givet os dagen med dens forskellige dele, der får os til at gøre forskellige slags pligter? Skrifterne, som Gud har givet os såsom Srimad-Bhagavatam, fortæller, at dagen er, som den er med alle sine inddelinger, for at gøre os fromme. Ved at gøre alt, som vi er blevet givet af pligter at gøre i henhold til tid og sted, følger vi Herrens system og udvikler godhedens kvalitet. Dette blev bemærket af Moder Devahuti, der talte følgende vers til sin søn, Herren Kapiladeva, i Srimad-Bhagavatam 3.9.24:

kalasyesvara-rupasya/ paresam ca parasya te
svarupam bata kurvanti/ yad-dhetoh kusalam janah

”Beskriv også den evige tid, der er en repræsentant af Din form, og gennem hvis indflydelse folk i almindelighed engagerer sig i udførelse af fromme aktiviteter.”

Ved at udvikle fromhed vil man også begynde at værdsætte Herrens hengivne, sådan som hengivne oplever det, når de prædiker offentligt på gaden under sankirtana. Fromme mennesker kan lide at give donationer til bhakti eller den hengivne tjenestes sag. Ved løbende at støtte på den måde renses en from person gradvist, så han i sidste ende selv vil kunne gøre hengiven tjeneste.

I Caitanya-caritamrita fik Sanatana Gosvami ordre af Herren Caitanya til at beskrive dina-kritya, de ritualistiske pligter, der skal gøres af hver eneste hengiven (Cc. M. 24.340). Disse omtales i Mahabharata (Narayaniya), hvor den Højeste Herre, Narayana, tiltales som Herren over panca-kala eller fem tidsinddelinger, og Hans hengivne kaldes panca-kala-jna eller kendere af de fem kalaer.1 Panca-kala er også kendt som de fem daglige former for tilbedelse, der foreskrives af Herren i Vedaernes Pancaratra-afsnit. Aktiviteterne, som vi gør på forskellige tidspunkter på dagen i denne materielle verden, er forvrængede refleksioner af Krishnas lilaer, der gøres på forskellige tidspunkter af dagen i den åndelige verden. Alt, som vi gør, som ikke er tjeneste til Krishnas lila, er underlagt karma, dvs. gode eller dårlige reaktioner på det materielle plan. Hvis vi for eksempel regulerer vores materielle aktiviteter ifølge de vediske regler for tid, sted og omstændighed, vil vi undslippe synd og stige til en højere levestandard. Men vi vil fortsat sidde fast i den materielle tid. Kun ved at handle i hengiven tjeneste til Krishna kan vi undslippe den materielle tid fuldstændigt og komme ind i Krishnas bolig som resultat af vores aktiviteter, der er transcendentale til både from og ufrom karma.

Begyndelsen på dette regulerede liv i hengiven tjeneste kaldes vaidhi sadhana-bhakti og foregår ifølge principperne i Pancaratra-litteraturen. Pancaratra er blevet givet af den Højeste Herre Selv (pancaratrasya kritsnasya vakta narayanah svayam) og styrer fuldt ud og regulerer livet for den åndelige praktikant, hvis mål er vækkelse af hans naturlige tilbøjelighed til at elske Krishna i Krishna-bevidsthed ved at mindske hans materielle aktiviteter så meget som muligt. I Pancaratra-skrifter som Jayakhya-samhita2 inddeler Herren dagen i fem dele til Sin tilbedelse som følger:

Abhigamana:  at nærme sig templet eller med andre ord forberede sig ved at tage bad, iføre sig det rigtige tøj og udsmykninger osv. Man starter ved at stå op før kl. fire om morgenen for at være med til mangala-arati eller morgentilbedelse under brahma-muhurta, tiden før solopgang, der er dagens mest lykkebringende periode til tilbedelse af Herren.

Upadana: indsamling og klargøring af de ting, der bruges i tilbedelsen af Herren.

Ijya: udførelse af tilbedelsen af Herren med de relevante ting.

Svadhyaya: forherligelse af Herren ved at høre og synge om Ham, studere skrifterne, give instruktioner osv.

Yoga: ens meditation på Herren (for at rense sig selv for materialistisk mentalitet) med Herren som genstand for ens tjeneste og sig selv som Herrens tjener. Det slutter om aftenen med, at man igen søger beskyttelse hos Herren, før man går i seng, og forbereder sig på næste dags tjeneste til Herren.

 

1 MB. 12.324.28: tatrapi pancabhir yajnaih pancakalan arimdama

  MB. 12.323.42: tair istah pancakalajnair harir ekantibhir naraih

 

2 sri bhagavan uvaca –

brahman muhurtan arabhya pragamsam vipra vasare |

japasdhyanarcana stotraih karma vak citta samyutaih ||

abhigacchedjagadyonim taccabhigamanam smrtam |

tatah pushpaphaladinam utthayarjanamacaret ||

bhagavadyaganishpattikaranam praharam param |

tadupadana samjnam vai karmakalapadasritam ||

tato’shta’ngena yagena pujayet paramesvaram |

sadhikam praharam vipra ijyakalastu sa smrtah ||

sravanam cintanam vyakhya tatah patha samanvita |

svadhyayasajnam tam viddhi kalamsam munisattama ||

dinavasane samprapte pujam krtva samabhyaset |

yogam nisavasane ca visramairantarikrtam |

pa’ncamo yogasamjno asau kalamso brahmasiddhidah ||

(citeret fra Pancaratra Raksa of Vedanta Desika)