Pladsen i ISKCON’s danske boglager i Glostrup er lille. Hvad mere er, skal der i november findes plads til et nyt stort oplag af den danske Bhagavad-gita.

Det er det tredje oplag af den nye danske oversættelse af Bhagavad-gita fra 2013, og det er selvfølgelig glædeligt, at der er brug for at trykke endnu et. Det betyder imidlertid, at der er nødt til at blive gjort plads, så alle bøgerne kan være der.

Derfor er der lige nu et særtilbud på et helt sæt af den danske oversættelse af Caitanya-caritamrta, som der også er mange af på lageret. Sættet består af fire bøger på hver omkring 800 sider, hårdt indbundne og med masser af flotte helsides farveillustrationer. Normalprisen for sættet er 1.000 kr., men nu sælges hele sættet for en enkelt bogs pris, dvs. 250 kr. (plus 50 kr. til eventuel forsendelse).

Caitanya-caritamrta er måske det mest utrolige af alle Krishnabevidste litterære værker. Det er en fantastisk skildring af Sri Caitanya Mahaprabhus liv fra Hans fødsel i 1486, Hans opvækst, Hans introduktion af sankirtana-bevægelsen og Hans rejser over hele Indien for at sprede den. Caitanya-caritamrta er ren nektar og ekstase fra først til sidst. Det er også det dybeste filosofiske værk, man kan forestille sig. Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati sagde, at der kommer en dag, hvor folk fra hele verden vil lære bengalsk for at kunne læse Caitanya-caritamrta. Det behøver man imidlertid ikke nu, hvor Prabhupada har oversat den til engelsk, hvorfra den er blevet oversat til mange andre sprog inklusive dansk.

Vi har altså en særlig bøn til alle, der læser dette. Hjælp os med at gøre plads på vores boglager og giv samtidig dig selv en gave for livet. For kun 250 kr. får du en uvurdelig juvel i form af et helt sæt af Caitanya-caritamrta og hjælper med at give plads til 10.000 nye Bhagavad-gita’er.

Send en email til lalitanatha@krishna.dk, kontakt templet i København eller skriv til Nyt fra Hare Krishna, Holsteinborgvej 20 1th., 2720 Vanløse.