Af Svayam Bhagavan Kesava Swami

Hjælp! Min indbakke flyder over med selvudviklingscitater! Pinterest, lader det til, er den seneste online-guru, der tilbyder letfordøjelige, praktiske og relevante bidder af visdom, der giver perfekt mening.

Indsigtsfulde tænkere som Stephen Covey, Eckhart Tolle, Deepak Chopra og Anthony Robbins har formet en ny tilgang til livet og tilbyder et stimulerende alternativ til det nærmest robotautomatiserede hverdagsprogram med at spise, drikke, være glad og bare nyde. De minder os om de fem kardinalprincipper for et lykkeligt ægteskab, de tre måder at dæmpe sin vrede på, de fire trin til vedvarende vitalitet og de syv egenskaber, der vil sikre os de bedste venner på planeten, hvilket alt sammen hjælper os til at skabe et progressivt, fredeligt og lykkeligt liv. Kald mig en skeptiker, men jeg er stadig ikke overbevist. De smarte citater begejstrer mig ikke så meget, som de gjorde engang.

Moderne selvudviklingsteknikker fremmer idealerne, men hvor meget udstyrer og bemyndiger de én til virkelig at indtage denne positive mentale tilstand? Kan vi psykologisk tvinge os selv til at tilgive andre? Vises ægte medfølelse og venlighed over for universet på intellektets niveau? Vil programmeret beslutsomhed hjælpe os til at forblive ligevægtige i de mest provokerende situationer? Næste gang, vi er vrede, kan vi så huske den smarte Pinterest-jpeg, som nogen postede på Facebook?

En forandring i vores instinktive følelsesmæssige reaktion er nødt til at komme via en dybere forvandling af bevidstheden. Der skal være en gennemgribende eksistentiel opvågning. Først når vi ser vores livssituation som et kapitel i en længere historie, og når vi forbinder os dybt med den guddommelige intelligens, der står bag naturens virke, og forstår, at vi er åndelige væsener på en menneskelig rejse – først da kan vi fungere med ægte og vedvarende positivitet. Det store spørgsmål er, hvordan vi opnår en sådan bevidsthed. Vi ønsker jo trods alt ikke blot at være butikskiggere, der er fascinerede af varerne på hylderne, men ikke har magten til at købe dem.

Selvudvikling er en naturlig konsekvens af åndelig udvikling. Uden spiritualitet stagnerer selvudviklingen. Skrifter som Bhagavad-gita beskriver ikke kun karakteren, kvaliteterne og personligheden hos en udviklet spiritualist, men udstyrer også én med de åndelige værktøjer, der skal til for at opnå en sådan ophøjet bevidsthedstilstand. Skrifterne tilbyder information såvel som forvandling. Nogle vil måske tvivle på, at ældgamle praksisser som meditation og yoga faktisk kan medføre håndgribelige ændringer i ens tilgang til livet, men den praktiske erfaring fra dedikerede spiritualister viser det modsatte. Eftersom den bevidste metode, der skitseres af de store læremestre, vækker den naturligt iboende renhed indeni, foreslår Bhagavad-gita, at vi ikke behøver at lære noget nyt, men snarere påkalder det, der allerede er indeni. Dette er den ultimative selvudviklingsstrategi.